Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Hun tænker kirke og samfund sammen til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hun tænker kirke og samfund sammen

Sognepræst Birthe Andersen fra Lundehus Kirke går på pension

-

Emneord for denne artikel

sognepræst | samfund | kirken
flexblock
Kommenter Hold mig opdateret

Hun har aldrig tøvet med at sige sin mening. Hun er optaget af både kirkens rolle i samfundet og russiske ikoner. Den 1. december går sognepræst Birte Andersen fra Lundehus Kirke i København på pension

Det er ikke nok at mene noget. Dine holdninger giver kun mening, hvis du tør fortælle andre om dem. Sådan er det for sognepræst Birte Andersen, der efter 33 – til tider turbulente – år som sognepræst ved Lundehus Kirke i København går på pension den 1. december.

Hun blev verdensberømt i Danmark i 1983, da hun stod for den tv-transmitterede juleaftensgudstjeneste på Danmarks Radio. Det var midt i den kolde krig, og internationalt diskuterede man USA’s opsætning af raketter på europæisk jord. Birte Andersen var ikke i tvivl, og i sin prædiken sammenlignede hun Romerrigets magt på Jesu tid med USA’s indflydelse på verden i vores moderne tid.

LÆS OGSÅ: Hver fjerde præst er imod homovielser

Det fik Erhard Jakobsen, leder af Centrumdemokraterne, på banen. Han klagede over Birte Andersen til daværende kirkeminister Elsebeth Kock-Petersen (V), som straks satte spørgsmålstegn ved, om hun kunne fortsætte som sognepræst. Samtlige biskopper blev indkaldt, men de stod fast på, at politikere ikke skulle blande sig i præsters prædikener – og dermed faldt den såkaldte Lundehus-sag.

Annonce
”Det lå i blodet på os, der tænkte kritisk i 1970’erne og 1980’erne, at tænke samfund og kirke sammen. Hvis vi ikke tænker kirken ind i samfundet, forbliver den i sit eget rum, og dermed bliver den utroværdig. Dog må vi aldrig bruge religion i politiske argumenter, men vi styres af politiske beslutninger, og det er vi nødt til at forholde os til,” siger Birte Andersen.

Måske lyder det rebelsk, og måske er det ikke helt ved siden af. Birte Andersen har det bedst, når hun er sig selv og kan forsøge at gå mod strømmen. Sådan har hun haft det siden ungdomsårene, hvor hun på sin egen måde gjorde oprør mod det indremissionske miljø, hun voksede op i. Andre i samme situation ville måske have vendt kirken ryggen, men Birte Andersen valgte at læse teologi.

“Det gav mig en nysgerrighed at vokse op i Indre Mission. Jeg begyndte at studere teologi for at få skovlen under dem, da jeg var overbevist om, at der var andre måder at tolke troen på,” siger Birte Andersen, der også tog aktivt del i ungdomsoprøret.

Efter et halvt år som fængselspræst ved Vridsløselille Statsfængsel og Herstedvester blev hun i 1978 kaldet til sit snart forhenværende embede i Lundehus Kirke på Østerbro. Her har hendes fokus været kirkeligheden i virkeligheden, hvor hun har været optaget af kirkens rolle i folks hverdag. Af samme grund har hun i en årrække været med i redaktionen af det ansete tidsskrift Kritisk forum for praktisk teologi.

“Ét er praksis, men det er også vigtigt at sætte ord på praksis, især når samfundet ændrer sig, som det har gjort så voldsomt i disse år. Det er i kirkens dagligdag, at tingene sker, og det må man forholde sig til,” siger Birte Andersen, der hellere end gerne involverer sig i det lokale integrationsarbejde med venskabsforbindelse til den nærliggende muslimske menighed.

I søndags holdt Birte Andersen sin sidste prædiken i Lundehus Kirke, og dermed er hun så småt begyndt at indstille sig på en ny tilværelse. Men engagementet i kirken, samfundet og medmenneskene er intakt, og hun vil således på frivillig basis arbejde på integrationsområdet. Og så vil hun fortsætte sin interesse for russiske ikoner, som hun har skrevet om i bogen ”Marias hymne”.

Birte Andersen er gift med Jon, med hvem hun nu vil tilbringe mere tid. Enten i fritidshuset i Skåne eller hos børn og børnebørn i Kiev og Dubai.
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​