Nu indføres der et nyt ord efter kirkeminister Manu Sareens (R) beslutning om at fremsætte lovforslag i folkekirken om, at homoseksuelle også kan indgå ægteskab i kirken og kalde sig ”ægtefæller”. Dette ord deler teologer.

LÆS OGSÅ: Biskopper i protest mod homoseksuelle vielser

Det nye vielsesritual kommer formodentlig til at ligge tæt op ad det nuværende. Det gjorde det i hvert fald i Rapporten om registreret partnerskab i folkekirken, da det handlede om et ritual for indgåelse af partnerskab i kirken.

”Som det ser ud nu med kirkeministerens udmelding, så er det meningen, at vi skal have to ritualer, et for heteroseksuelle, som vi har det i dag, og et for homoseksuelle, der herefter kan kalde sig ægtefæller,” siger Karsten Nissen, biskop i Viborg.

”Det er ministerens forslag at bruge ordet ’ægtefælle’, mens biskopperne foreslog at bruge ordet ’livsfælle’ om homoseksuelle par. Men det er sandsynligvis ikke muligt efter den lov, som nu sikkert vedtages. Men det er ikke noget, vi har talt om biskopperne imellem, så vi må vente med en udformning af et ritual og ordlyden heri, til lovforslaget rent faktisk foreligger. Det ser dog ud til, at vi undgår at få presset en kønsneutral ægteskabsforståelse ind over kirken. Bliver der tale om én ægteskabslov, men med to ritualer, ser det ifølge ministerens udspil ud til, at der skal tales om ægtefæller, når det drejer sig om et homoseksuelt par, og ægtehustru og ægtemand, når det drejer sig om et heteroseksuelt par, sådan som det er i vielsesritualet i dag,” siger Karsten Nissen, som gennem hele debatten har været fortaler for et ritual til velsignelse af indgået registreret partnerskab. Det er han fortsat i dag.

Begrebet ægtefælle er mere tidssvarende end ægtefolk, påpeger Mogens Lindhardt, rektor for Pastoralseminariet i København.

En sammenkædning af ægteskabet med en skaberordning og det at få børn er efterhånden langt fra den folkelige begrundelse for at gifte sig, mener han.

”At bruge ordet ægtefolk, som i det nuværende vielsesritual, om folk, der er blevet gift, er efterhånden lidt gammeldags,” siger Mogens Lindhardt, som har været med i en arbejdsgruppe omkring de tekster og bønner, der måske skal bruges i et nyt vielsesritual.

”Ægtefælle fortæller derimod, at vi i et offentligt anerkendt forhold bliver hinandens ledsager i et følgeskab gennem livet. Det tiltaler mange flere mennesker. Det bliver spændende at se, hvor mange blandede brudepar, der herefter vil foretrække ordet ægtefælle. Men der er god kirkepolitisk logik i at lade de to ritualer være præget af forskellig sprogbrug, så tilgodeser man så mange fløje i folkekirken som muligt,” siger Mogens Lindhardt.

Også sognepræst Helge Baden Nielsen, der er formand for Grundtvigsk Forums kirkepolitiske udvalg, finder ordet ”ægtefælle” mere tidssvarende.

”Ægtefæller, det er hvad mennesker er i dag, når de på ægte vis har sagt ja til at følges med hinanden, så længe det er ægte. Livsfæller, som det har været foreslået at bruge i det nye ritual, lyder lidt skræmmende. Ved at vælge to vielsestyper signalerer man, at der er tale om forskellige ting, men to forhold, som er ligeværdige og har den samme karakter af troskab og forpligtethed,” siger Helge Baden Nielsen.

Sognepræst Jesper ­Bacher, Tirsted-Vejleby-Hillested-Skørringe Sogne, kan ikke se det positive i ministerens sprogbrug.

”Det er politisk korrekt tale og absurd teater. Ministeren tiltager sig en vidtrækkende definitionsret ved at kalde homoseksuelle for ægtefæller. Enhver ved, at det siger man om mand og kvinde. Som sådan er vi skabt, og som sådanne kan vi få børn og føre slægten videre. At tale om homoseksuelle ægtefæller svarer til at tale om runde firkanter eller seende blinde. En ideologisk skamridning, som tror, at det er vores ord, der skaber, hvad de nævner,” siger Jesper Bacher.