Bekymring over kirkens fremtid og rummelighed præger læserdebatten om homoseksuelle vielser
"Jeg må også fortælle, at det bliver særdeles vanskeligt at fastholde et "medlemskab" af den klub, der mener, at Gud og Kristus blot er en rar tandløs bessefar, en gud blandt mange andre og som kontinuerligt relativiserer det, som har Guds ord mod sig".
Sådan
lyder det i et indlæg fra debattøren "Flemming" på Kristeligt Dagblads hjemmeside.LÆS OGSÅ: Homoseksuelle får lov at sige ja i kirkenAfsættet er naturligvis regeringens melding om, at der nu sættes gang i arbejdet med at realisere planen om homoseksuelle vielser i folkekirken. En plan, som en markant del af debattørerne forudser vil føre til en splittet folkekirke.
"Jeg er overbevist om, at en del, måske mange, vil forlade folkekirken for at danne Lutherske Frimenigheder og de vil måske tilslutte sig Dansk Oasebevægelse. Det kunne være et positivt resultat og være med til at styrke kirkelivet i Danmark",
skriver blandt andre Bjarne Nederby Jessen, Kristendemokraterne, i debatten.
Samme holdning har også førnævnte debattør "Flemming":
"Hvor jeg dog håber, at højrefløjen og dens ledere! - istedet for at bruge spildt krudt på en rådnende Folkekirke - vil begynde at tale sammen, etablere og fremskynde en række alternativer. Det haster, hvis det skal nåes inden sommerferien næste år. Det haster, hvis det ikke blot skal være ord uden de handlinger, der efterlader "fårene" i et skæbnesvangert vakuum med en aflejring af mismod",
skriver "Flemming" i et indlæg.Også debattøren Bent Laursen tager skarpt afstand fra regeringens udmelding om homoseksuelle vielser. En udmelding, der i Bent Laursens optik mest af alt handler om at imødekomme en tidsånd, hvor kirken skal fungere som en scene for romantiske bryllupper:
"Den socialistiske demontage af kristendommen - de facto en omformning af folkekirken til en eventorganisation, der skal dække folkets behov for begravelsesritualer og romantiske kulisser i deres egotrip, har nu erobret et nyt markedssegment",
skriver Bent Laursen i sit indlæg.Også de danske biskoppers kritik af kirkeminister Manu Sareens (R) ageren i sagen har fået adskillige læsere til tasterne.
LÆS OGSÅ: Biskopper i protest mod homoseksuelle vielserDet gælder blandt andre debattøren "Leo", som efterlyser, at andre trossamfund mødes med de samme krav som folkekirken.
"Hvorfor kommer der ikke et krav til landets øvrige trossamfund om at de skal udarbejde et vielsesritual for homoseksuelle - eller miste retten til at fungere som trossamfund med de rettigheder, det indebærer - dte gør der ikke, for det vil være et religiøst angreb!",
skriver "Leo".