Demokrati på marokkansk

Marokkos kong Mohammed VI tilhører den uddøende race af arabiske statsledere, som har overlevet forårets folkelige opstande med krav om demokratisering.

En ny forfatning blev gennemført med syvmileskridt og vedtaget ved folkeafstemning den 1. juli. Og i dag stemmer de 13 millioner marokkanske vælgere om et nyt parlament.

I det marokkanske styres øjne er den demokratiske fornyelse dermed gennemført, og det arabiske forår afsluttet uden turbulens.

LÆS OGSÅ: Tunesien viser vej til demokratisk valg

”Valget vil gøre Marokko til en model og en inspirationskilde for de øvrige arabiske stater,” skrev det regeringsloyale dagblad Le Matin i sin leder i går.

Men helt så idyllisk er den marokkanske virkelighed ikke. 20. februar-bevægelsen, der stod bag kravene om demokratisering i Marokko, opfordrer til boykot af valget og har i de seneste uger tiltrukket flere tusinde demonstranter i de store marokkanske byer. I de seneste uger op til valget har myndighederne skærpet tonen over for bevægelsen, hvoraf flere ledere er blevet fængslet, mens en demonstrant blev dræbt af politiet.

”Det viser, at det marokkanske demokrati langfra er fejlfrit. Kongen bevarer en omfattende politisk og religiøs magt, selvom den nye forfatning styrker regeringslederen og parlamentet,” påpeger Khadija Mohsen-Finan, seniorforsker ved det franske forskningsinstitut IRIS i Paris.