Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Få par vil bruge homoseksuel vielse til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Få par vil bruge homoseksuel vielse

Kun omkring 200 homoseksuelle par vil formentlig vie sig årligt

- Laurence Mouton/Laurence Mouton / PhotoAlto

Emneord for denne artikel

homoseksuelle | vielse | par | lovforslag | 200 | Manue Sareen
flexblock
6 debatindlæg Hold mig opdateret

Under 200 homoseksuelle par vil formentlig årligt blive viet i kirkerne. Derfor er Manu Sareens lovforslag symbol-politik, lyder kritik

Kirkeminister Manu Sareens (R) forslag om, at homoseksuelle skal kunne blive gift i folkekirken, har for alvor skabt røre i den kirkelige verden. Men højst sandsynligt drejer hele debatten sig om under 200 årlige kirkelige vielser af homoseksuelle.

I Danmark bliver der årligt indgået omkring 400 registrerede partnerskaber, som nu får mulighed for at blive til kirkelige bryllupper. Hvis homoseksuelle par kommer til at følge samme mønster som heteroseksuelle par, vil lidt under hvert andet par vælge en kirkelig vielse.

LÆS OGSÅ: Mange danskere får nyt billede af kirken

Det svarer til, at højst 200 homoseksuelle par om året bliver gift i en kirke.

Annonce
”Tallene viser, at det hele er ren symbolpolitik fra ministerens side. Det drejer sig om at markere og synliggøre en kulturradikal minister,” lyder det fra lektor og dr.phil. Hans Hauge.

Selvom han ikke er modstander af loven, mener han ikke, at sagen har været postyret værd for kirken:

”Diskussionen er ikke vigtig, når man ser på, hvilke andre sager, der presser sig på. Folk går mindre og mindre i kirke. Der skal lukkes kirker. Og så diskuterer alle alligevel en sag, der drejer sig om så få personer,” siger Hans Hauge.

Han sammenligner sagen med tidligere kirkeminister Tove Fergos (V) ønske om at lave en ny salmebog:

”Det var en sag, der tog fokus fra en masse grimme sager i regeringen. Og det gør den nuværende sag jo også,” siger han.

Men antallet er ikke det vigtige i denne sammenhæng, lyder det fra Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner (LGBT):

”Når vi taler om retten til at udøve sin religion, så er det lige meget, om det er 10 eller 1000 mennesker, der får krænket deres rettigheder. Menneskerettigheder er helt grundlæggende og centralt,” siger George Hinge, kirkepolitisk talsperson for LGBT.

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

Manu Sareens symbolpolitik

1967, publiceret d.25/11 00:43 (for 6 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Få par vil bruge homoseksuel vielse
Dr.phil Hans Hauge har ret i, det er ret symbolpolitik fra Manu Sareens side som mere handler om hans skal markere sig som en kulturradikale, men det skader Folkekirken samt gøre den til en religiøs serviceorganisation uden ret meget indhold. Hans Hauge siger som det er nemligt at det drejer ca omkring 200 homovielser om året. Det tankevækkende for det er ikke ret mange timer siden jeg skrev følgende.

Citat

Taktikken er når man har fået nogen indrømmelser forsætter det efter salamimetoden med formål at blødgøre hele det politiske system, hvor man har ret mange venner, som giver en ret stor indflydelse. Det er dog tankevækkene at det kun er en minoritet af de homoseksuelle virkelige er interesseret i at kirken skal vie dem, resten er tavse, eller bare ligeglade. Dem som er aktiv og kæmper er ret dygtigt til at råbe højt og fremføre deres budskab i medierne nærmest som om de taler på alle homoseksuelles veje.

Kim Thomassen, den 24/11-11, Kl 18.26

http://www.kristeligt-dagblad.dk/laeserdebat/traad/403672?post_id=258621#po...
Del Link

Hvor er kærligheden til trosfællerne?

Frans, publiceret d.25/11 10:40 (for 6 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Få par vil bruge homoseksuel vielse
LGBT foreningen har ret, når den siger, at det ikke er antallet af homofile, der ønsker at blive ægteviet i kirken, dette handler om.

Men, her hører enigheden også op. Det er ikke i orden at ændre på ægteskabsgrundlaget i kristendommen og se bort fra det, der står om ægteskabet i Gamle Testamente og Ny Testamente under påberåbelse af menneskerettigheder.

Et ægteskab er iflg. Bibelen, noget, som absolut kun kan finde sted imellem en kvinde og en mand. Desuden er det samtidigt opfattelsen af et ægteskab blandt størstedelen af verdens beboere, uanset deres religions tro.

I Danmark ses der ikke ned på homofile; det er heller ikke ulovligt at vise, at man er det. Man kan blive gift på rådhuset og har nøjagtig samme rettigheder, som alle andre. Homofile kan adoptere børn eller insemineres til graviditeter, til trods for, at det at få børn aldrig har været en menneskeret. Der er overhovedet ingen lovlige diskrimineringer.

Det undrer mig utroligt meget, at homofile, som siger, de er kristne, vil være årsagen til stor splittelse imellem deres trosfæller og lave uro i den kirke, de siger, de holder af. Hvor blev kærligheden lige af??
Del Link

Sv. Hvor er kærligheden til trosfællerne?

Astor, publiceret d.25/11 10:48 (for 6 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Få par vil bruge homoseksuel vielse
Frans skrev:
I Danmark ses der ikke ned på homofile; det er heller ikke ulovligt at vise, at man er det. Man kan blive gift på rådhuset og har nøjagtig samme rettigheder, som alle andre.


Nej, homofile kan ikke blive gift på rådhuset. De kan blive "registrerede partnere". Loven er ens for alle der har vielsesret. Men med den nye lov, ophæves forbuddet mod at vie homoseksuelle, og de kan blive gift - også på rådhuset.
Del Link

Sv. Hvor er kærligheden til trosfællerne?

TrineG, publiceret d.25/11 11:36 (for 6 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Få par vil bruge homoseksuel vielse
Frans skrev:
Man kan blive gift på rådhuset og har nøjagtig samme rettigheder, som alle andre.

Som allerede nævnt, nej, vi kan ikke blive gift. En anden ting er, at vi ikke har alle juridiske rettigheder inden for et ægteskab, ligesom et ægteskab mellem mand og kvinde.

Det undrer mig utroligt meget, at homofile, som siger, de er kristne, vil være årsagen til stor splittelse imellem deres trosfæller og lave uro i den kirke, de siger, de holder af. Hvor blev kærligheden lige af??

Det undrer mig utrolig meget at du siger "som siger, de er kristne". Du får det til at lyde som om, at det bare er noget de siger. Mange homoseksuelle er kristne, og har al ret til at være det, trods deres seksualitet. Der er rigelig med kærlighed til deres trosfæller, og til Gud, trods der skabes splittelse i kirken. Det er jo ikke alle der kan være enige indenfor et trossamfund - nogen er progressive kristne ellerkulturkristne, nogen er moderate kristne, nogen er mere fundamentalistiske, og sådan er det bare. De kristne homoseksuelle ønsker blot helt samme anerkendelse fra Gud, som heteroseksuelle.
Del Link

Guds anerkendelse

Frans, publiceret d.25/11 17:33 (for 6 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Få par vil bruge homoseksuel vielse
Trine G skriver: "De kristne homoseksuelle ønsker sig blot helt samme anerkendelse fra Gud som heteroseksuelle". Det er meget forståeligt. Men, når nu Gud igennem sine kilder i Bibelen skriver, at et ægteskab er imellem en mand og en kvinde, så kan Gud jo ikke samtidigt anerkende et ægteskab imellem to af samme køn.

Iøvrigt har jeg ikke lagt andet i, hvad jeg skrev, end at kristne, som tager det kristne budskab alvorligt, ikke for egen vindings skyld går ud og skaber splid for ikke at sige sårer en masse medsøstre og medbrødre i kirken for at trumfe et ægteskab igennem, som ikke kan lade sig gøre iflg. Bibelen.
Del Link

Sv. Guds anerkendelse

TrineG, publiceret d.25/11 18:45 (for 6 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Få par vil bruge homoseksuel vielse
Frans skrev:
Det er meget forståeligt. Men, når nu Gud igennem sine kilder i Bibelen skriver, at et ægteskab er imellem en mand og en kvinde, så kan Gud jo ikke samtidigt anerkende et ægteskab imellem to af samme køn.

Frans, må jeg minde dig om at Bibelen er en bog fyldt med poetiske tekster, dvs. fortællinger der ikke er baseret på reelle begivenheder. Det er få tekster i denne bog der kan relateres til historiske begivenheder. Ikke engang den historiske Jesus kan bekræftes ud fra bibelen. Bibelen kan ikke bruges som historisk kilde, da det er en religiøs tekstsamling. Og netop én specifik begivenhed der beskrives i bibelen, skabelsesberetningen, Adam og Eva osv., er nok den fortælling man er allermest forundret over, at visse folk kan tage seriøs. Gud har bestemt ikke SKABT to køn, for at de skal være til glæde for hinanden og for at netop to af MODSATTE køn SKAL være sammen og ægtes. Evolutionen har UDVIKLET to køn, ikke fordi de skal tvinges til at være sammen, men fordi at både to af modsatte køn og to af samme køn kan være sammen og forelske sig i hinanden. At ægteskab er noget der kun foregår mellem to af modsatte køn, er ene og alene noget som religion har opfundet.

Iøvrigt har jeg ikke lagt andet i, hvad jeg skrev, end at kristne, som tager det kristne budskab alvorligt, ikke for egen vindings skyld går ud og skaber splid for ikke at sige sårer en masse medsøstre og medbrødre i kirken for at trumfe et ægteskab igennem, som ikke kan lade sig gøre iflg. Bibelen

Under alle omstændigheder vil der altid være splid mellem kristne. Det er derfor der bliver skabt frimenigheder, netop fordi ikke alle kristne er enige, og derfor går ud og danner deres egne ideér. Der har altid været splid på det ene eller det andet plan. Du siger at man kommer til at såre en masse medsøstre og medbrødre, men der er til gengæld mange af disse der også GLÆDES over denne begivenhed.
Del Link

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​