”Det positive signal er, at man betragter alle mennesker som lige. Uanset seksuel orientering kan folkekirken rumme folk og give plads til at velsigne deres kærlighed. Det er for flertallet af befolkningen en meget dansk ting. For det passer med vores selvopfattelse om, at vi er et tolerant og åbent folk. Det signal vil rigtig mange danskere gerne bakke op om. Internationalt set skaber det opsigt, og vi kan godt forvente stor pressebevågenhed, når vielserne kommer til at finde sted,” siger Henrik Byager.

LÆS OGSÅ: Missionsselskaber: Nye vielser skader vores arbejde

Han minder dog om, at det er en politisk beslutning og ikke noget, kirken selv har valgt. Derfor vil mange præster muligvis nægte at vie homoseksuelle:

”Og det kan på den anden side være med til at give folkekirken et mere konfliktfyldt image.”

Det er imidlertid ikke kun modstanderne af homoseksuelle vielser, der kan finde på at vende kirken ryggen. Det påpeger Inge Lise Pedersen, formand for Landsforeningen af Menighedsråd:

”Jeg kender folk, der har meldt sig ud, fordi man ikke behandlede homoseksuelle lige så godt som heteroseksuelle. Og i Finland meldte 30.000 sig ud på bare en enkelt uge sidste år, fordi én fra kirken kom med homofobiske udtalelser på tv. Så det kan også gå den anden vej. Det hører man ikke så tit, fordi det mest er kirkens højrefløj, der udtaler sig.”

Studieleder og lektor i teologi ved Aarhus Universitet Peter Lodberg vurderer også, at folkekirken nu fremstår i et bedre lys – men primært kun for en relativt lille gruppe af homoseksuelle.

”Mange homoseksuelle har ikke brudt sig om kirken, fordi den har fremstået som fodslæbende og sexforskrækket og med et etisk ideal, som ikke kunne forenes med homoseksualitet. Her står folkekirken nu bedre, men der er tale om en meget lille gruppe,” siger Peter Lodberg.

Han peger på, at der blandt de indædte modstandere af homoseksuelle vielser kommer til at være både udmeldelser af kirken samt grupper, som bryder ud og danner frimenigheder. Men han tror ikke, at homoseksuelle ægteskaber ændrer noget for den brede befolkning, hvor homoseksuelle forhold er almindeligt accepterede:

”I de 17 år, homoseksuelle vielser er blevet diskuteret, er der opstået en udbredt opfattelse af, at kirken er en institution i splid med sig selv, fordi man ikke kunne blive enig. Det har givet kirken et dårligt image i befolkningen. Folk tænker, at kristendom da er noget, der burde skabe fred.

Så vi vil ikke se en strøm af indmeldelser eller flere kirkegængere. Folk vil sige, at det var så det,” siger Peter Lodberg og tilføjer, at diskussionen om stat-kirkeforholdet, der også er på det politiske tegnebræt for folkekirkelige ændringer, fortsat vil give kirken et imageproblem.