Johannes Nørregaard Frandsen |
25. november 2011
Jacob Christensen spørger til verbet at spotte, for han har i TV-Avisen hørt PET’s chef, Jakob Scharf, tale om at spotte potentielle terrorister.
Selvfølgelig er Christensen ikke i tvivl om, hvad Scharf mener, men ordet er stærkt tvetydigt, og at spotte kan både betyde at opdage eller få øje på og at håne. Håne eller få øje på! Det er altså bestemt ikke det samme. I adskillige tilfælde er misforståelse af de to betydninger faktisk mulig, så lad os spotte det her ord lidt.
LÆS OGSÅ: Radio eller bankkonto 24/7De to betydninger er ikke bare vidt forskellige. Det er ordene og deres historie også, skønt de staves ens både som verber og som substantiver. Det ene, det der betyder at håne eller krænke, er et gammelt dansk ord med rod i oldnordisk spotta eller spottr, der genfindes i svensk spotta og tysk Spott. Det betyder alle steder at vise ringeagt eller vanhellige nogen eller noget. Ordet er efter al sandsynlighed udviklet af eller i nær familie til verbet at spytte, og det er jo i høj grad at vise ringeagt, når man spytter efter en anden.
Ordet indgår i en lang række faste vendinger som ”at føje spot til skade”, ”blive til spot”, ”drive spot med” eller ”at være til spot og spe”. I et af Sophus Claussens meget berømte digte, Ekbátana, hedder det: En spotter gav mig med lærdom at ane, at vægten på ordet var Ekbatáne. Her er spotteren den, der forhåner poesiens sandhed, kunne man sige.
Vi kunne forresten lige tage spottefuglen med som udtryk, for det er én, der er god til at efterligne andre fugles stemmer, og som dermed håner de andres klang og måske territorium. Det bruges mest om en spottedrossel, der bærer det latinske artsnavn mimus polyglottus, og som lever i USA, hvor den efter sigende efterligner alle de andres sang, så det er en rigtig snyder og spotter, den drossel, nærmest en terrorist, som burde spottes af et fugle-PET.
Sådan er det med det klassiske ord at spotte, være til spot eller blive en spotter. Det handler om ringeagt, hån, krænkelse, og det mener Scharf formentlig også kunne siges om terrorister. Men det var ikke det, han mente i TV-Avisen, ligesom den betydning, jeg her har gennemgået, måske i det hele taget er ved at blive fortrængt, jeg havde nær sagt af fremmede magter, så PET burde måske gribe ind mod den sproglige terror!!
Spøg til side! Bortset fra at der er lidt om sagen, for den helt dominerende brug af ordet på dansk i dag, er et engelsk importord, der altså også hedder spot eller spotte. Dette ord er registreret på dansk første gang i 1973. Det kommer af eller er arvet fra det engelske spot, der betyder opdage eller få øje på.
Dette ord har gået sin sejrsgang i det danske sprog, hvor vi nu spotter hinanden til en koncert, og det er ikke at håne hinanden, men at få øje på hinanden. Eller er det? Man kan jo ikke være helt sikker, vel? Jeg kan også i ordbogen se eksemplet: På siddepladserne foran scenen spottede man hurtigt de mange fine fruer. Den er da også dobbelttydig, så det vil noget. Men grundlæggende betyder at spotte i de fleste tilfælde at rette opmærksomheden mod nogen eller fokusere på noget. Jeg kan oplyse, at det nok var, hvad Jakob Scharf mente, men PET er jo en hemmelig tjeneste, så man ved aldrig.
sprog@k.dk