Jinli-gaden i byen Chengdu i det vestlige Kina. Indtil for nylig var der masser af skilte på tibetansk, men nu er butiksejere blevet beordret til at skilte på kinesisk. –
- Thomas Boehm/AGE/Scanpix.
Ming Ou Lü skriver fra Kina skriver fra Kina |
25. november 2011
Myndigheder i det vestlige Kina forsøger at erstatte tibetansk sprog med kinesisk
For få måneder siden var der ikke andet end tibetanske butiksskilte i det tibetanske distrikt i den vest-kinesiske by Chengdu, som grænser op til Tibet.
I dag er de erstattet med skilte på kinesisk, der er produceret på samlebånd.
LÆS OGSÅ: Søvndal talte Tibet med kinesisk kollegaVirksomhedsstyrelsen i Chengdu har sagt til butiksejerne i det tibetanske kvarter, at skilte med udelukkende kinesiske tegn skulle erstatte skilte med både tibetanske og kinesiske skrifttegn. I kvarteret er der godt og vel 200 butikker, som har fået deres skilt erstattet. Udskiftningen har været gratis for butiksejerne, men alligevel er der nogle, som har valgt at flage med et hjemmelavet tibetansk skilt over det kinesiske.
”De fleste af butiksejerne lejer stedet af kinesere, som er nødt til at følge myndighedernes krav,” fortæller tibetaneren Lan Yang på accentfrit kinesisk.
Lan Yang har foran sin egen forretning et banner med tibetansk, engelsk og kinesisk.
Det er ikke første gang, myndighederne forsøger at erstatte tibetansk sprog med kinesisk. I 2010 var der landsdækkende protester mod, at skolerne i kinesiske provinser, men med primært tibetansk befolkning, skulle have kinesisk som deres administrationssprog. Det vakte vrede blandt unge tibetanere, som også demonstrerede i den kinesiske hovedstad, Beijing.
”Vi vil have national lighed, vi vil have kulturel lighed,” var slagordene fra de demonstrerende, som var forargede over, at Qiang Wei, parti-sekretæren for kommunistpartiet i den kinesiske Qinghai-provins, havde udtalt, at myndighederne ikke skulle være bange for at træde folk over fødderne ved at implementere et fælles administrationssprog.
Ifølge Lan Yang droppede myndighederne senere planerne.
Den kinesiske forfatning garanterer ellers mindretalsbeskyttelse og respekt for minoritetssprog. I praksis har der dog været kræfter i statsapparatet, som ønsker, at det kinesiske hovedsprog, mandarin, skal bruges overalt i Kina. Tibetansk er dog stadig et officielt sprog i administrationen af den tibetanske region i Kina.
De seneste måneder har der været ekstra meget arbejde for kinesiske sikkerhedsstyrker i Sichuan. For i år har 11 tibetanere udført selvafbrændinger, og myndighederne frygter, at disse martyrlignende handlinger kan opildne andre tibetanere til at gøre oprør.
Lobsang Sangay, premierminister for den tibetanske eksilregering, mener, at den kinesiske undertrykkelse er skyld i selvafbrændingerne.
”11 tibetanere har sat sig selv i brand i det østlige Tibet siden marts. Seks er døde. Den kinesiske regering siger, at de er terrorister i forklædning. Virkeligheden er, at deres des-perate handlinger er en sønderlemmende anklage af Kinas rolle i det besatte Tibet. De sætter fokus på den dramatiske overlevelseskamp for et folk med en unik kultur og identitet,” skriver Sangay i en kommentar i Washington Post.
Sangay blev i august valgt til premierminister for den tibetanske eksilregering med 55 procent af i alt 49.000 stemmer.
Sangay er på besøg i Danmark i dag, hvor han har et møde med Udenrigsministeriets chef for Asienkontoret, Martin Bille Hermann. Udenrigsminister Villy Søvndal (SF) har afvist at møde Sangay.
Lige siden de voldsomme uroligheder i Lhasa i 2008 har der været en ond stemning mellem de kinesiske myndigheder og store dele af den tibetanske befolkning.
Det har ikke været muligt at komme til at tale med virksomhedsstyrelsen i Chengdu. Lan Yang er et opdigtet navn på grund af frygt for repressalier mod vedkommende.
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad