Men voldsudøveren har ikke kun en psykisk brist. Han er også en del af en statistik, hvor mænd som udøvere af volden fylder mere, end kvinder gør. Det fylder ikke meget i ligestillingsdebatten. Overhovedet at tale om, at kvinder lever i voldelige forhold lyder som et levn fra 1970’erne. Den debat harmonerer dårligt med ideen om de stærke kvinder, der lige om lidt marcherer ind i bestyrelseslokalerne. At kvinder ikke længere er ofre, er et stærkt statement i tiden. Men de stærke kvinder på vej frem udelukker ikke, at overgreb mod kvinder stadig finder sted.

For det tredje: Hele indsatsen mod vold mod kvinder og børn er blevet til en debat om, hvem der bør hjælpe med hvad, når volden er sket. Der er politi, sagsbehandlere, institutioner og skoler, der med rette kritiseres for at gøre for lidt, alt for langsomt. Der er myndigheder, der overser voldsramte børn, politi, der ignorerer et opkald, indberetninger, der ikke bliver skrevet.

Vi opfatter – som man gør i det danske samfund – vold som sociale hændelser, der kræver, at velfærdsstaten handler prompte. Vi har helt glemt, at vi som borgere, naboer, kolleger og venner også kan gribe ind. Vi kunne være mere optagede af hinandens trivsel, af at opdrage vores børn til ligeværd og respekt. Vi kunne tale åbent om, hvad et godt og kærligt parforhold er for en størrelse. At det er os som helt almindelige mennesker, der udgør vores samfunds fælles værdier. Men vi forsømmer værdierne ved ikke at handle.

Så hvad om vi nytænker selve måden, vi taler om volden på? At vi i stedet forholder os til, at vold mod kvinder og børn er et globalt problem, som sker uden anden grund, end at de er kvinder – og børn. Det foregår i Danmark og verden over.

Vold mod kvinder og børn sker ikke kun, fordi en enkelt forstyrret person kom forbi, men fordi vi ikke i høj nok grad afviser volden som del af vores kultur.

Indsatser, underretninger og sociale foranstaltninger skal optimeres, samtidig med at borgerne styrkes i at bryde det tabu, som vold mod kvinder og børn stadig er, og at skabe et samfund baseret på værdier om ligeværd og respekt.

28.000 kvinder og hvert femte barn i Danmark er udsat for vold i nære relationer. De drømmer om en fremtid i tryghed og et familieliv uden vold. I Danner arbejder vi hver dag på at forebygge vold mod kvinder og børn. Det har vi gjort i mange år. Vi drømmer om, at vi snart skaber en ændring i vores samfund, så volden helt udebliver. Vi glæder os til samarbejdet med den nye ligestillingsminister.

Vibe Klarup Voetmann er direktør i Danner