LÆS OGSÅ: Billedserie: Skovkirkegårde i Tyskland og England

Men selvom Kirkeministeriet gjorde det muligt for kommunerne at anlægge skovkirkegårde fra 2008, er den første endnu ikke en realitet. Kirkeministeriet kræver nemlig, at kommunerne står for driften. Men det ansvar vil kommunerne ikke have. Blandet andet Aalborg Kommune efterspørger konkrete retningslinjer for at kunne tage et sådan ansvar.

”Hvad er det rent praktisk, vi skal gøre? Skal området eksempelvis spærres af, og hvad med hundeluftere, løbere og familier, der kommer i skoven? Og hvad skal vi stå for i forhold til drift og økonomi? Det kræver en større drøftelse. Der er jo ikke noget fortilfælde i landet,” siger Kirsten Lund Andersen, der er stadsgartner i Aalborg Kommune.

LÆS OGSÅ: Presset på begravelsesmonopol vokser

Det svar kommer ikke bag på organisationen Løvfald, der siden 2005 har kæmpet for at få etableret skovkirkegårde i Danmark. Organisationen har også været i dialog med Aalborg Kommune og tilbudt sin hjælp.

”Vi påtager os gerne administrationen og den daglige drift i samarbejde med skovejerne. Det kræver bare, at kommunerne vil påtage sig det overodnede ansvar, som Kirkeministeriet kræver,” siger Preben Dalgaard, der er initiativtager til Løvfald.

LÆS OGSÅ: Ny ateistbedemand udfordrer kirkens begravelsesritual

Organisationen har været i kontakt med kommunerne i Aalborg, Guldborgsund, Assens, Aarhus og Frederikshavn. Men alle tilbagemeldinger er nogenlunde ens.

”Man finder initiativet sympatisk og anerkender borgernes ønske om skovkirkegårde, men vil ikke have tilsynspligten. Der er ellers over 20 skovejere spredt over hele landet, som er med på ideen. Det kræver blot, at der en kommune, som vil tage ansvaret, eller at Kirkeministeriet overlader ansvaret til den enkelte skovejer eller os,” siger Preben Dalgaard.

Det sted, hvor man i dag er længst med planerne af en skovkirkegård er på godset Corselitze. Her er man i gang med at forhandle med i Guldborgsund Kommune og Kirkeministeriet, om hvordan ansvaret fordeles. Men kommunen ønsker ikke at stå for ansvaret og vil gerne uddelegere det til Corselitze fortæller godsforvalter Poul Schreiner Hansen:

”Kommunen har tillid til, at vi kan løfte opgaven på en pæn og ordentlig både praktisk og administrationsmæssigt. Vi har tilbudt at stå for det hele og fået prisen ned til et niveau, der svarer til priserne på en almindelige kirkegårde. Jeg synes ikke, vi kan gøre mere. Men kirkeministeriet holder meget stædigt fast i, at en skovkirkegård skal være kommunalt drevet”.

Han frygter, at sagen strander der og ikke bliver til noget, fordi både Kirkeministeriet og kommunen er meget usikre på området.

”Jeg mener ikke, at kommunens betænkeligheder er af økonomisk art. Man er mere bekymret for, præcis hvor meget kirkeministeriet kræver, de skal forpligtige sig til. Og så er alternative begravelser et ømtåleligt emne. Man er måske bange for at blive upopulær blandt nogle borgere,” siger Poul Schreiner Hansen.

LÆS OGSÅ: Den sidste hvileplads i skoven

I Kirkeministeriet vil man ikke udtale sig om den konkrete sag, men fastholder, at hvis der er så stort et behov for skovkirkegårde, så kan kommunerne bare ansøge om det. Ifølge kirkeminister Manu Sareen (R) har kun Guldborgsund Kommune og Frederikshavn Kommune ansøgt:

”Så behovet for alternative gravpladser er måske ikke så stort. Det er i hvert fald ikke noget, jeg mærker. Så overordnet ser jeg ikke, at der noget galt med de nuværende regler på området,” siger kirkeminister Manu Sareen.

En undersøgelse fra 2008 fra Capacent Epinion viser ellers, at være syvende dansker ønsker at blive begravet i skoven. Og ifølge en måling fra Megafon fra august i år ønsker hver fjerde alternative begravelsesmuligheder uden for folkekirken.

Derfor ærgrer det også kirkeordfører fra SF, Pernille Vigsø Bagge, at der ikke er flere kommuner, som søger. Hun frygter, at en sag i Frederikshavn har afskrækker andre kommuner. Frederikshavn Kommunen var ellers langt med planerne om en skovkirkegård i 2009 og havde en aftale med Løvfald og en lokal skovejer, som gerne ville stå for administration og drift. Kommunen kan nemlig ifølge loven indgå aftale med andre parter om selve driften af begravelsespladsen.

LÆS OGSÅ: Flertal i Folketinget for kirkegårde i skoven

Men det afviste Kirkeministeret og pålagde kommunen at stå for kontakten til borgerne – herunder at fastsætte priser for urnenedsættelse og at modtage penge. Det krav fik kommunen til at springe fra, hvilket ærgrer Pernille Vigsø Bagge:

”Jeg synes, det var brandærgerligt, at sagen endte i bureaukrati og forhaling fra Kirkeministeriets side. Jeg vil tage op med kirkeministerien, hvordan vi kan afbureaukratisere det her område, så skovkirkegårde og alternative begravelsespladser bliver muligt,” siger hun.

I oppositionen er der også velvilje til at se på lovgivningen blandt de nye kirkeordførere:

”Jeg vil gerne se på, hvilke forhindringer der kan være i vejen for kommunerne. Og hvis det er etisk forsvarligt, skal de ryddes af vejen,” siger kirkeordfører fra Venstre Flemming Damgaard Larsen.

Også i Dansk Folkeparti vil man se på loven, selvom man er i tvivl om, hvordan man konkret kan gøre det lettere for kommunerne, samtidig med at man sikrer sig, at skovkirkegårde drives etisk og forsvarligt:

”Jeg er i tvivl om, hvordan det rent praktisk skal foregå. Men hvis der er nogen, som har forslag til, hvordan der kan afbureaukratiseres, vil vi meget gerne se på det,” siger kirkeordfører fra Dansk Folkeparti, Christian Langballe.

Ingen af kirkeordførerne kommer dog med nogen dato for, hvornår man vil tage det op. Hos bedemændene er man alt andet end imponerede over politikerne på Christiansborg og ude i kommunerne:

”Skovejerne vil det her, og borgerne vil det her. Så er det er utroligt, at kommuner og Kirkeministeriet kaster ansvaret over på den anden part og ikke kan få det til at fungere mellem sig. På den måde fortsætter folkekirken med at have monopollignende tilstande på området. Der er tale om et koncept, som fungerer glimrende og problemfrit i udlandet,” siger Mogen Balling, som er direktør for Begravelse Danmark - landets største sammenslutning af bedemænd.

Han mener, at Kirkeministeriet skal give kommunerne lov til at overlade driften og administrationen til andre parter som Løvfald og skovejerne. Omvendt skal kommunerne efterkomme det stigende ønske i befolkningen om alternative begravelsespladser og påtage sig et minimum af ansvar.

På godset i Corselitze venter man fortsat på en afgørelse i forhandlingerne mellem kommune og Kirkeministeriet. Hvis ikke det ender med, at det bliver muligt for godset at etablere en skovkirkegård der, er man klar til helt at opgive tanken.