Kampen om et ikon

I 2009 i forbindelse med åbningen af mindehuset for moder Teresa, der ligger, hvor den katolske Jesu Hellig Hjerte-kirke, hvor Gonxhe Bojaxhiu blev døbt, lå indtil jordskælvet i 1963, sagde mindehusets kurator, Andriana Spirova, således til tv-stationen CNN, at moder Teresa ”er en stor personlighed fra Makedonien. Makedonerne er meget stolte.”

Nu eksisterede hverken Makedonien, Albanien eller for den sags skyld Kosovo som selvstændige lande, da Gonxhe Bojaxhiu blev født – hele området var en del af Det Osmanniske Rige – og derfor har kuratoren sådan set ret i geografisk forstand: Jo, moder Teresa er født i det, der nu er Makedonien.

Makedonerne har altså valgt at ignorere moder Teresas albanske herkomst. Samtidig har den makedonske forfattern Jasmina Mironski, der har kigget nærmere på nonnens familieforhold, sagt, at det uvist, hvilken etnicitet moder Teresas fader havde. Det tilsammen giver ballade.

Den slags udsagn vækker vrede ikke blot hos det store albanske mindretal i Makedonien, hvor de udgør omtrent en tredjedel af befolkningen, men også blandt albanerne i Kosovo og Albanien, der i den grad har taget moder Teresa til sig efter kommunisttiden.

Albanerne har blandt andet opkaldt den internationale lufthavn i hovedstaden, Tirana, efter hende, sat statuer af hende op flere steder i landet og gik så vidt som til i 2009 at bede Indien om at udlevere moder Teresas jordiske rester, så hun kunne blive begravet ved siden af sin mor og søster i Tirana. En appel, som inderne afviste med henvisning til, at moder Teresa var indisk statsborger.

Skal man tro den albansk-fødte sociologiprofessor Gëzim Alpion, der har skrevet bogen ”Mother Teresa – Saint or Celebrity?”, er det imidlertid Kosovo, der med størst ret kan gøre krav på den katolske nonne, der blev saligkåret i 2003. Ifølge ham kommer begge forældre fra gamle katolske familier i Prizren i det sydlige Kosovo – og Kosovo har da også sin del af statuer og boulevarder opkaldt efter moder Teresa.

Mens det som udenlandsk besøgende virker ret kuriøst, at Albanien, der under kommunismen var en erklæret ateistisk stat, det næsten udelukkende muslimske Kosovo og det kristent-ortodokse Makedonien alle gør krav på den katolske nonne, så er etnicitet en alvorlig sag på Balkan, som rækken af krige i 1990’erne desværre alt for tydeligt viser.

Men hvad synes moder Teresa, der allerede i 1928 forlod Skopje, selv om den etniske diskussion? Hun besøgte siden Skopje fire gange, men nøjedes her med at kalde sig ”en pige fra Skopje”. I et andet kendt citat er hun dog mere direkte:

”Af blod er jeg albaner. Af nationalitet inder. Af tro en katolsk nonne.”