Profilmenigheder kan holde sammen på folkekirken

Vælger man valg- og frimenighedsformen, får de nye menigheder lettest et negativt fortegn. Nogle mennesker, som hidtil har været med i sognekirken, melder sig ud og går deres egne veje. Sognemenigheden står reduceret tilbage med færre kræfter og måske også med mærkbart færre indtægter.

I den norske kirke har man gjort forsøg med valgmenigheder, men den form ser ikke ud til at få nogen fremtid i Norge. I stedet opstår der profilmenigheder, hvor en særlig gruppe danner en menighed med et særligt sigte, for eksempel for at fungere som familiekirke med cellegrupper i et nybyggerområde med mange unge familier. Profilmenigheder ligner funktionsmenighederne i sygehuse, fængsler og uddannelsesmiljøer, men de er i modsætning til funktionsmenighederne dannet med en særlig teologisk profil.

En profilmenighed har hele sognet ejerskab til, fordi det er menighedsrådet, der tager beslutning om og afsætter midler til profilmenighedens oprettelse og drift, for eksempel leje af egnede lokaler. Det betyder, at de to menigheder inden for samme område respekterer hinanden, støtter hinanden, beder for hinanden og lærer af hinanden. Der er også eksempler på, at menighederne kan finde ud af at flytte sammen igen, hvis der bliver mulighed for at bygge en ny kirke med plads til begge menigheder. Der er erfaring for, at dannelsen af flere menigheder i et sogn ikke behøver at betyde, at aktiviteten i sognemenigheden falder. Tværtimod bliver der plads til flere slags mennesker, når der er flere slags menighedsprofiler i et område.

Det ligger klart inden for menighedsrådenes muligheder i folkekirken at støtte dannelsen af en profilmenighed i sognet – ligesom flere menighedsråd kan gøre det i samarbejde, eventuelt på provstiplan. Man kan også ansætte en særlig præst til formålet. Er ønsket om nye menigheder større end præstekvoterne, kan man aftale, at den nye menighed selv, helt eller delvist, skaffer midlerne til aflønning af profilmenighedspræsten. Der er mange uudnyttede muligheder her, hvis man har vilje til at realisere den nødvendige frihed til forskellighed, uden at nogen skal melde sig ud af folkekirkens fællesskab.

Hans Raun Iversen er lektor i teologi på Københavns Universitet.