Jakob Holm |
28. november 2011
En retsstat må afvise selvbestaltede dommere
Kristeligt Dagblad bringer i dag en tankevækkende historie fra Tyskland, hvor såkaldte fredsdommere nu mægler og løser stridigheder i de tyske storbyers muslimske indvandrermiljøer uden om det almindelige tyske retssystem.
LÆS OGSÅ: Dommere uden lovHistorien indeholder et grotesk eksempel, hvor tre skudsårsofre efter et dramatisk slagsmål midt i Berlin pure afviser at fortælle det tyske politi noget som helst om gerningsmænd og motiver med henvisning til, at konflikten bedst vil blive løst af deres familier i stedet.
Ifølge flere kilder til historien er denne form for selvjustits i indvandrermiljøer et stigende problem. Fænomenet viser, at der i disse miljøer er en stor mistro til det tyske politi og tysk justits og en stor distance til staten og dens forskellige institutioner. Og fænomenet viser også, at retsopfattelsen i disse miljøer ligger lysår fra den almindeligt gældende, vestlige retsopfattelse, hvor staten som neutral instans har et monopol på at dømme og straffe lovbrydere.
Problemet er ikke et isoleret tysk problem. Det findes også i en række andre vestlige lande såsom Storbritannien og Frankrig. Selv i Danmark har vi haft eksempler på denne form for uacceptabel retsforståelse.
I 2005 forsøgte imam Abu Laban sig for eksempel som mægler og fredsdommer i en mordsag på Nørrebro, hvor hævn skulle undgås ved hjælp af 200.000 kroner, der skulle gives som blodpenge og kompensation til ofrets familie.
Så sent som i går kunne Berlingske berette om endnu en sag, der vidner om foragt for dansk lov. Avisen kunne for ottende gang afsløre, at en dansk teenage-pige var blevet muslimsk viet af en imam, selvom det ifølge dansk lovgivning er ulovligt at foretage en vielse af unge under 18 år uden forældrenes tilladelse.
I udgangspunktet er der selvfølgelig intet galt med at forsøge sig med mægling i konflikter, og her kan både præster og imamer ofte spille en positiv rolle. Problemet opstår først, når denne mægling kommer i konflikt med et lands love, for så begynder det at påvirke den generelle retsopfattelse.
Det er meget skidt for integrationen, hvis en subkulturel gruppe i et land mener, at der gælder andre love for den end for de øvrige borgere. I retsstater må alle borgere være lige for loven, og adskillelsen af det religiøse og det verdslige skal stå ved magt. Denne adskillelse af ”kirke og stat” har været et meget vigtig princip i Vesten siden reformationen, men en lignende reformation lader tilsyneladende vente på sig blandt en del muslimer, der stadig blander jura og teologi sammen på en måde, som underminerer retssikkerheden for den enkelte. holm
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad