Der er mange eksempler på Israels overgreb mod palæstinenserne
Foto
- Colourbox.
Kirsten Grosen |
28. november 2011
Der er masser af dokumentation for, at Israels militær, politi og domstol diskriminerer palæstinenserne. Det skal frem, mener Kirsten Grosen
Den 4. november skrev advokat Steffen Lauge Pedersen en meget vred indsigelse mod mit indlæg den 27. oktober, hvori jeg omtalte den behandling, palæstinensiske børn udsættes for, når de tages til fange af israelsk militær og politi.
LÆS OGSÅ:
Israel truer med at mørklægge Gaza Advokaten mener, jeg burde underbygge mine “uhyrlige påstande”, og det forstår jeg udmærket. Desværre fandt redaktionen ikke plads til den dokumentation, der var i mit indlæg, men nu gentager jeg den og supplerer med mere.
Der foreligger månedlige rapporter fra den palæstinensiske afdeling af ”Defence for Children International” (
www.dci-pal.org), som registrerer børnenes situation og desuden sender rapporter til relevante FN-organisationer.
Da advokaten næppe har tillid til palæstinensiske kilder, vil jeg henvise til den israelske menneskeretighedsorganisation B’Tselem, som i juli 2011 publicerede en rapport om palæstinensiske børn: ”No Minor Matter: Violation of the Rights of Palestinian Minors Arrested by Israel on Suspicion of Stone-Throwing, July 2011” (se www.b’tselem.org/publications).
I den knap 70 sider lange rapport beskrives alle detaljer vedrørende israelsk militærs, politis og militærdomstols behandling af palæstinensiske børn.
Sammenfatningen af rapporten slutter således (min oversættelse, Kirsten Grosen): “Israel, besættelsesmagten, har den moralske og juridiske forpligtelse til at sikre rettighederne for palæstinensiske mindreårige under dens ansvar. Israel må ufortøvet bringe forordningerne i militær lov på linje med Israels lovgivning for børn og unge, herunder regler vedrørende arrest, forhør, retssag og straf
Indtil den ændring er sket, må Israel øjeblikkelig: 1. bringe alderen for mindreårige i overensstemmelse med israelsk og international lov. 2. forbyde natlig arrestation af mindreårige. 3. begrænse forhør til dagtimer og i nærværelse af forældre og give barnet adgang til at konsultere en advokat på en måde, der respekterer barnets rettigheder.
4. forbyde arrestation af børn under 14 år. 5. fremme alternativer til anholdelse og finde løsninger, der giver alternativ til fængsling. 6. etablere undervisningsprogrammer i alle fængsler og tilbyde undervisning i alle fag for at skade barnets uddannelse mindst muligt under arrestation og fængsling. Og 7. lette udstedelse af tilladelser til at besøge mindreårige, der er fængslet.”
Som advokaten kan se, gælder israelsk lov ikke for palæstinensere i de besatte områder, så henvisningen til at læse om det israelske retsvæsen er således ikke relevant. Hvis det har interesse, findes der masser af dokumentation hos andre israelske organisationer som “Breaking the Silence”, “Physicians for Human Rights” og “Public Committee Against Torture in Israel” (PCATI)
Mest overbevisende for skeptikere vil det nok være, at 60 israelske eksperter inden for jura, psykologi, medicin med mere den 24. november 2010 i forbindelse med ”Barnets Dag” sendte et åbent brev til den israelske præsident og israelske ministre.
Brevet indeholdt en række oplysninger om og en klage over en række overgreb på palæstinensiske børn, specielt i bydelen Silwan i Østjerusalem. Inden for et år var 1020 børn ned til 8 år mere eller mindre tilfældigt blevet indfanget, ført til forhør og udsat for brutal behandling (
http://www.haaretz.com/print-edition/news/childcare-experts-condemn-police-treatment-of-palestinian-stone-throwers-1.328115).
Endelig findes der talrige FN-rapporter, der beskriver Israels krænkelser af palæstinensernes rettigheder i de besatte områder.
Advokaten er forarget over, at jeg anvender udtrykket kidnapning. Det gør jeg for at analogisere til soldaten Gilad Shalit, hvis tilfangetagelse ofte blev betegnet som ”kidnapning”. For mig har natlig bortførelse af palæstinensiske børn mere at gøre med kidnapning end tilfangetagelse af en israelsk soldat. Også jeg troede i mange år, at Israel var en retsstat, men efter 10 dages rundrejse på Vestbredden i 2003 fik denne tro et alvorligt knæk.
Kirsten Grosen,
Stenleddet 29,
Roskilde
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad