Læserne: Biskopperne underminerer egen autoritet

Og at biskopperne skyder sig selv i foden, når de lader staten tage magten over de liturgiske ændringer, som kirkehistorisk har tilhørt dem alene:

” … det er helt oplagt, at biskopperne underminerer deres egen autoritet. Hvis [de, red.] undskylder sig med, at “vi må leve med, at folketinget er folkekirkens ‘synode’”, så har biskopperne deponeret autoriteten i fremmede hænder. Og så må menigheder og præster søge autoritet andetsteds eller leve med manglen..” fortsætter Søren K. Søndergaard.

Også ”Jørgen” understreger, at spørgsmålet om homoseksuelle vielser er et internt anliggende for folkekirken. Han mener, at folkekirken bliver politisk i spørgsmålet om homoseksuelle vielser:

”Skal noget ændres i Folkekirken, eksempelvis nu opnåelse af vielser af og for to mennesker af samme køn, hører det til under en afstemning intern i medlemsskaren i Folkekirken, og er ikke noget, der skal ske ved en politisk bestemmelse for at opnå demokratisk enshed.”

Men ikke alle læserne er enige i den betragtning. ”Mogens” skriver til præsterne bag det åbne brev:

”Har I tænkt over, hvem der betaler Jeres løn som ansatte i den danske folkekirke? Så vidt jeg er underrettet, betales en del af den af staten, som derfor har ret til at blande sig i kirkens virke.”

For at slette alle statens aktier i folkekirken må man skride til en enkel, men drastisk løsning, mener ”Jørgen Arpe”:

”Mon ikke det efterhånden er gået op for de fleste, som er utilfredse med kirkeministerens diktat af et ritual for vielse af homoseksuelle, at der kun er én løsning på dette problem: Adskillelse af kirke og stat!!!”

Bent Christensen håber, at en forfatning vil få folkekirken til at bestå og fastslå sig selv som en evangelisk-luthersk kirke. Men han forudser, at de mange problemer i yderste konsekvens kan føre til, at en evangelisk-luthersk frikirke vokser op ved siden af den danske folkekirke:

”Skulle det (…) gå helt galt må vi - efter lang og grundig overvejelse - se, om vi skal videreføre den danske evangelisk-lutherske kirke på anden måde - og lade tidsåndens trossamfund blive tilbage. For det vil altså i så fald være os, der kommer til at være fortsættelsen af den nuværende Folkekirke. Det vil i så fald være de andre, der har spaltet sig fra.”

Og ”Claus” er enig i, at folkekirkens substans er i fare:

”Èt er sikkert: Kristendommen vil ikke overleve på grund af den danske folkekirke, men på trods af den!”

Én læser flytter debattens fokus fra kirken i Danmark til de homoseksuelle selv. "Morten" skriver, at han frygter, at de kirkelige rettigheder til Danmarks homoseksuelle får konsekvenser for dem i lande, hvor homoseksualitet i forvejen er ilde set:

”Man kan jo (…) se, at jo mere vi udråber homoseksualitet som normalt, jo mere undertrykker man de homoseksuelle i Asien og Afrika. Hvor man før havde en "don't ask, dont tell" - politik, er man nu aktivt gået ind i kampen for at bekæmpe og straffe homoseksualitet.”

Han mener desuden, at flere muslimske lande bruger vielsesritualet for homoseksuelle som et eksempel på forfaldet i den vestlige verden generelt – og specifikt inden for den kristne kirke:

”Jeg har lige været på ferie i et muslimsk land og set, hvordan de muslimske prædikanter bruger denne sag i deres propaganda: "I Vesten er de nu så langt ude i dekadencen, at selv biskopperne skrotter ægteskabet."