Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Egyptens demokrati i militærets hænder til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Egyptens demokrati i militærets hænder

Kø ved et valgsted i Kairo i går. Det er det første valg i Egypten, hvor man ikke kender resultatet på forhånd. –

- Omar Havana/Scanpix.

Fakta

Sådan foregår valget i Egypten

I går tog Egypten hul på det første frie parlamentsvalg i 30 år, efter præsident Hosni Mubarak...
Læs mere
flexblock
Kommenter Hold mig opdateret

Vejen til demokrati bliver lang og sej i Egypten. Det igangværende parlamentsvalg er ingen garanti for at ende-stationen nås, når stemmerne er talt

De lange køer foran stemmeurnerne i Egyptens største byer er et væsentligt skridt på vejen mod et reelt styreskifte. Alene at valget finder sted er en stor bedrift taget i betragtning at mere end 40 personer har mistet livet de seneste 10 dage i sammenstød mellem militæret og demonstranter.

Det er det første valg i det moderne Egypten, hvor vælgerne faktisk ikke kender udfaldet, og hvor en vis begejstring blandt vælgerne er at finde.

Men trods det aner ingen egyptere på nuværende tidspunkt, om det vigtige valg også vil cementere de ønsker om demokrati, der lød, da demonstranterne for mere end ni måneder siden væltede præsident Hosni Mubaraks 32 år lange autoritære styre.

LÆS OGSÅ: Egypterne strømmer til valgstederne

Annonce
I første omgang er det egyptiske militærs rolle afgørende for den demokratiske proces. Det Øverste Militære Råd har i øjeblikket magten i landet og sidder som garant for, at styret leveres videre til en demokratisk valgt regering når parlamentsvalget endelig overstås i marts 2012.

Men på nuværende tidspunkt er det stadig uklart, om militæret vil trække sig fuldstændigt fra magten til den tid. Mange frygter at militæret vil fortsætte med at trække i trådene og forsøge at indgå aftaler, der vil sikre militæret en central status, når valget er overstået. Militærets leder, Hussein Tantawi, har udtalt, at militæret ønsker at give magten videre til en civil regering, og at præsidentvalg vil blive holdt i juni 2012, men han siger samtidig også, at hæren ikke vil give afkald på de beføjelser, den har haft hidtil. Om det betyder, at hæren også skal være med i beslutningsprocesserne, er der ingen der ved i øjeblikket, men for dem, der ønsker et velfungerende demokrati, udgør hærens rolle og udtalelser en trussel mod demokratiets tilblivelse i Nilens land.

Den anden faktor, der vækker bekymring hos demokraterne, er Det Muslimske Broderskab og de andre islamistiske partier, der i øjeblikket deltager i valget.

For selvom disse partier for første gang nogensinde får muligheden for at stille op, er deres ventede sejr ikke nogen garanti for, at de vil værne om demokratiet i vestlig liberal forstand.

Først er spørgsmålet om Det Muslimske Broderskabs vilje til et eventuelt samarbejde med militæret efter valget uklart. Skulle Broderskabet vælge at samarbejde for at blive en tålt partner i en samlingsregering og dermed at varetage sine egne interesser om at styrke det islamiske tilhørsforhold i Egypten, vil det være et hårdt slag mod demokratiseringen af landet. Hvis, på den anden side, militæret trækker sig fra den politiske scene og Broderskabet kommer til at udgøre den væsentligste magtfaktor efter valget, er det ene og alene op til Broderskabet at styrke demokratiet i det nye Egypten.

Men også her er mange skeptiske. Selvom Broderskabets ledere siden Mubaraks fald har gjort meget ud af at nævne ordene moderne og demokrati i flæng, hver gang de lader sig interviewe af vestlige medier, er der lige så mange udtalelser, først og fremmest på arabisk, der trækker i en helt anden retning.

På nuværende tidspunkt har Broderskabet allerede vist sig som modstander af kvindelige og koptiske præsidentkandidater. Man har også udtalt, at muslimer ikke vil få lov til at konvertere til andre religioner, som det også var tilfældet under Hosni Mubarak.

Broderskabet ses derfor på nuværende tidspunkt som en magtfaktor, der først og fremmest ønsker at få en del af magten på demokratisk vis, og som derefter vil føre sin politik alt efter, hvor meget magt man har fået, og om militæret trækker sig fra ledelsen af landet.

Det er årsagen til, at Det Muslimske Broderskab ikke har deltaget i de seneste demonstrationer mod militæret.

Det nuværende valg sikrer Broderskabet vejen til en del af magten i det nye Egypten, og spørgsmålet er, om organisationen har tænkt sig at leve op til sin retorik over for de vestlige medier, eller den hårdere retorik, der udtrykkes over for de lokale egyptiske medier.

Det er kernen i Egyptens fremtidige demokratiske udvikling.
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​