Egyptens demokrati i militærets hænder

Den anden faktor, der vækker bekymring hos demokraterne, er Det Muslimske Broderskab og de andre islamistiske partier, der i øjeblikket deltager i valget.

For selvom disse partier for første gang nogensinde får muligheden for at stille op, er deres ventede sejr ikke nogen garanti for, at de vil værne om demokratiet i vestlig liberal forstand.

Først er spørgsmålet om Det Muslimske Broderskabs vilje til et eventuelt samarbejde med militæret efter valget uklart. Skulle Broderskabet vælge at samarbejde for at blive en tålt partner i en samlingsregering og dermed at varetage sine egne interesser om at styrke det islamiske tilhørsforhold i Egypten, vil det være et hårdt slag mod demokratiseringen af landet. Hvis, på den anden side, militæret trækker sig fra den politiske scene og Broderskabet kommer til at udgøre den væsentligste magtfaktor efter valget, er det ene og alene op til Broderskabet at styrke demokratiet i det nye Egypten.

Men også her er mange skeptiske. Selvom Broderskabets ledere siden Mubaraks fald har gjort meget ud af at nævne ordene moderne og demokrati i flæng, hver gang de lader sig interviewe af vestlige medier, er der lige så mange udtalelser, først og fremmest på arabisk, der trækker i en helt anden retning.

På nuværende tidspunkt har Broderskabet allerede vist sig som modstander af kvindelige og koptiske præsidentkandidater. Man har også udtalt, at muslimer ikke vil få lov til at konvertere til andre religioner, som det også var tilfældet under Hosni Mubarak.

Broderskabet ses derfor på nuværende tidspunkt som en magtfaktor, der først og fremmest ønsker at få en del af magten på demokratisk vis, og som derefter vil føre sin politik alt efter, hvor meget magt man har fået, og om militæret trækker sig fra ledelsen af landet.

Det er årsagen til, at Det Muslimske Broderskab ikke har deltaget i de seneste demonstrationer mod militæret.

Det nuværende valg sikrer Broderskabet vejen til en del af magten i det nye Egypten, og spørgsmålet er, om organisationen har tænkt sig at leve op til sin retorik over for de vestlige medier, eller den hårdere retorik, der udtrykkes over for de lokale egyptiske medier.

Det er kernen i Egyptens fremtidige demokratiske udvikling.