”Jeg tager spørgsmålet om tro alvorligt”

Skal? Skal ikke?

Sådan har tankerne længe været hos det socialdemokratiske folketingsmedlem Rasmus Prehn, der på et tidspunkt overvejede at melde sig ind i folkekirken. Men noget holdt ham tilbage fra at gøre det:

”Jeg opfatter mig selv som et kulturkristent, men ikke-troende menneske. Jeg er en del af et kristent samfund, og rigtig mange af de værdinormer og det, jeg prøver at opdrage mine børn til, bygger på den kristne kultur. Eksempelvis fejrer vi jul, og her taler vi i vores familie om Jesus og næstekærlighed. Jeg har selv været i dybe overvejelser, om jeg skulle melde mig ind i folkekirken. For jeg tager spørgsmålet om tro alvorligt,” siger Rasmus Prehn og fortsætter:

LÆS OGSÅ: "Jeg finder trøst i at bede til Gud"

”Men jeg tror ikke på skabelsesberetningen. Jeg ville ikke føle mig hjemme i at skulle give en trosbekendelse. Det er dér, det skiller for mig. Jeg ved ikke, om jeg tror på, at der er mere mellem himmel og jord. Jeg er meget præget af den naturvidenskabelige og kulturtraditionelle opfattelse. Grundtonen i mit barndomshjem var, at man selv må skabe politiske forandringer. Man skulle ikke hengive sig til Gud.”

Valget om ikke at være med i det folkekirkelige fællesskab hænger også sammen med en respekt for faderens tro på at sige fra over for autoriteter:

”Han meldte sig ud af folkekirken. Jeg har stor respekt for hans valg. Jeg vil også kæmpe for de svagestes vilkår og ikke ligge under for noget, der ikke er menneskeskabt. Hvis jeg valgte kirken til uden at tro ind til benet, ville jeg føle, at jeg bukkede under for autoriteterne.”

Rasmus Prehns forældre valgte, at han og hans søster ikke skulle døbes. Men mens spørgsmålet om dåb stod klart i hans barndomshjem, har det givet mere anledning til diskussion og refleksion i Rasmus Prehns egen lille familie. Hans kone er døbt, og det endte det også med, at de tre børn på to og et halvt, syv og ni år blev.