I lære som forældre

”Fra starten var det en opgave for os, at vi skulle udvikle familiebehandling i forbindelse med, at barnet er døgnanbragt. Vi skulle have et særligt blik for ikke alene det anbragte barn, men for hele familien,” forklarer Grete Bøegh Svendsen.

Og hos en stor andel af familierne på Wibrandtsvej lykkes det at opkvalificere forældrene til at drage omsorg for barnet. En opgørelse fra 2010 viser, at 62 procent af børnene på institutionen bliver hjemgivet til deres forældre.

”Der er ingen tvivl om, at forældrene er de mest betydningsfulde i et barns liv. Og skal vi hjælpe barnet bedst muligt, skal vi have forældrene inddraget,” siger Grete Bøegh Svendsen.

Fra 2007 til 2010 er antallet af Københavns Kommunes afgørelser om at anbringe børn mellem nul og seks år uden for hjemmet faldet med over en tredjedel. På landsplan er tallet i samme periode faldet med godt fem procent.

Og det er i landets kommuner en klar tendens, at man i stigende grad fokuserer indsatsen for udsatte børn på at hjælpe forældre og børn samlet i stedet for at fjerne børnene, fortæller Jane Findahl, formand for Børne- og Kulturudvalget i Kommunernes Landsforening.

”Tidligere, når man havde børn, der havde et så stort behov for hjælp som denne gruppe, var det et spørgsmål om enten eller. Enten fjernede man barnet, eller man lod det bo hjemme. Men det gavner nogle børn mere at have fokus på hele familien,” siger Jane Findahl.

”Det er en måde at udnytte de forældreressourcer, der findes i familien, på. Man ser ofte, at forældre vokser med opgaven, når barnet ikke bliver fjernet fuldstændig,” siger hun.

To rapporter fra SFI, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, viste i oktober dels, at tidligere anbragte børn har dårligere helbred, lavere uddannelse og er mere kriminelle end børn med samme vilkår, der ikke har været anbragt, dels at erfaringerne fra udlandet siger, at man bedst hjælper udsatte småbørn gennem støtteforanstaltninger til forældrene.

På Wibrandtsvej bliver forældrene en del af et forløb med forskellige typer af aktiviteter. Nogle forældre skal lære, hvordan de laver mad, gør rent og i det hele tage skaber struktur i hverdagen. De fleste skal lære at være nærværende og empatiske forældre.

Forældrene deltager også i gruppesamtaler, hvor de sammen med andre forældre for eksempel snakker om, hvilken historie, de gerne vil fortælle deres barn om familien, og hvad de har af forhåbninger for familien. I dag handler gruppesamtalen om årstidens traditioner, og fire unge mødre sidder sammen med tre af stedets ansatte rundt om et bord og udarbejder en liste af ord, de forbinder med traditioner.

”Det handler også meget om minder,” indskyder en af de unge kvinder.

”For der er minder, man gerne vil give videre til sine børn, men der er også minder, man overhovedet ikke vil give videre til sine børn,” siger hun. Hendes sidekammerat vil gerne snart ud at ryge.

En af de ansatte føjer ”minder” til listen af ord på en tavle, mens hun fortæller den anden unge kvinde, at der stadig er en halv time til pausen.

Institutionen har to krav til forældrene. Det ene er, at de ikke må have et aktivt misbrug. Har forældrene haft et misbrug, skal de gå til urinprøvekontrol. For man kan ikke arbejde med forældre, som har et aktivt misbrug, fortæller Grete Bøegh Svendsen.

”De har et rullegardin nede, hvad angår den måde, de opfatter tingene på. Og de har ufatteligt svært ved at tilsidesætte deres eget behov for at få deres rusmiddel,” siger Grete Bøegh Svendsen.

Det andet krav er, at forældrene ikke må være voldelige eller fysisk eller verbalt aggressive.

Institutionen fokuserer også på familiens socioøkonomiske situation og hjælper eksempelvis forældre til at komme i gang med aktiveringsforløb eller ungdomsuddannelser.

”For vi ved, at vi kan hjælpe en enlig mor med at have et bedre samspil med barnet. Men hvis hendes økonomi er i kaos, og hun for eksempel ikke har et sted at bo, så er den ydre belastning for stor til, at hun kan holde fast i de kompetencer, hun udvikler som forældre,” siger Grete Bøegh Svendsen.

1500 børn og unge i København er i øjeblikket anbragt uden for hjemmet. Det svarer til 1,7 procent af børn og unge i hovedstaden.