Det er nemlig et Jesusord, der er helt afgørende i ægteskabets teologihistorie: ”Har I ikke læst, at Skaberen fra begyndelsen skabte dem som mand og kvinde og sagde: Derfor skal en mand forlade sin far og mor og holde sig til sin hustru, og de to skal blive ét kød.” (Matt. 19, 5 og Mark. 10, 8).
Ja, men hvad betyder de ord? Hentyder de til et påstået forbud mod at to mænd (eller kvinder) lever livet sammen, som den kirkelige højrefløj i dag læser det?
Eller er der tale om en afstandtagen til det gejstlige cølibat, der jo især rider den romersk-katolske kirke som en mare, med alle de overgreb på især små og store messedrenge (de kan være op til begyndelsen af 20'erne) begået af cølibats-tvungne præster og munke?
Eller kan der være tale om en almindelighed, rettet mod forældre der har svært ved at sønnen nu skal til at forlade »reden«?
Derudover kommer at vi må huske, at Bibelen ikke er skrevet af Gud, men af konkrete mennesker, der ikke alene må forstås ud fra deres samtid, men også ud fra at deres beretninger for især de fire evangeliers vedkommende er nedskrevet årtier efter at de beskrevne begivenheder har fundet sted - og vi ved jo alle hvordan det forholder sig med »gamle« vidneudsagn.
Der findes ganske vist det bibelfundamentalistise synspunkt, at Bibelen blot er sand, men her kan man så nøjes med at henvise til William Henry Burrs skrift fra 1859 »Self-contradictions of the Bible«, som Kristeligt Dagblad i hvert fald tidligere har haft en pdf-udgave af på sin hjemmeside, og som derudover kan købes på amazon.com i en Kindle-version. Skriftet påviser 144 (en gros = 12*12) logiske selvmodsigelser i såvel GT som NT, og har man et bibelfundamentalistisk synspunkt kan dette altså ved hjælp af den matematiske logiks regler reduceres til en logisk kontradiktion, til konstanten falsk.
Derudover kommer at modstanderne af vielser af homoseksuelle par står over for et stort dilemma, som jeg skal skitsere nedenfor.
Arten Homo sapiens er som så mange dyrearter biologisk set biseksuel. Fordelen ved det er at hannerne kan samarbejde, i stedet for blot at kæmpe om adgangen til hunnerne. Da anlæggene til denne adfærd naturligvis er fordelt på flere gener (med hver deres gen-varianter, »alleler«), vil disse tilbøjeligheder naturligvis have en vis spredning blandt artens individer, og en 3% vil have en kønsdrift udelukkende rettet mod eget køn.
Den kirkelige højrefløjs udgangspunkt er tydeligvis, at denne minoritet skal frarøves mulighederne for at leve et lykkeligt liv, i lykkelig tosomhed, idet ægte heteroseksuel tosomhed ikke er en option. Alt baseret på en bogstavtro læsning af Bibelen, en læsningsmåde der som nævnt ovenfor kan reduceres til en kontradiktion.
I de gamle hedenske religioner var menneskeofringer ikke ukendte, og der var ikke tale om ofringer hvor man mente at de ofrede ville få et godt efterliv. Næh, der var tale om ofringer for at de overlevende kunne få et bedre liv. Noget for noget; de grusomme guder krævede ofrene for sig selv, ikke for menneskenes bedste. Og de fønikiske guder syntes at foretrække stegt børnekød, så fønikerne lod deres børn »gå gennem ilden«, lod dem brænde i levende live, og ved fuld bevidsthed.
Troen på at Gud (eller guderne) er gode synes at høre den judeo-kristne tradition til. Men den kirkelige højrefløj synes at have det synspunkt, at Gud straffer mennesker som følge af de gener, de er undfanget med. Den kirkelige højrefløj synes således at tro at Gud er ond.
Jeg er ikke enig i denne den kirkelige højrefløjs Guds-forestillinger.








































