Guds vej ind i EU-formandskabet

Men han frygter, at den manglende danske tradition for, at det kirkelige niveau blander sig så direkte i alle aspekter af den politiske dagsorden, vil stå i vejen for, at deres stemme bliver hørt. En bekymring, der forstærkes af, at der ikke findes nogen, der kan tale på vegne af hele folkekirken.

”Som kirker vil vi aldrig lave partipolitik. Men jeg mener ikke, at vi bare kan blive på et niveau, hvor vi kun taler værdier – at vi er for frihed, og at vi er for fred. For disse værdier får først en rolle, hvis man applicerer dem på en specifik situation. Og så bliver man nødt til at diskutere de politiske muligheder. Men det er en udfordring for regeringen og den danske folkekirke,” siger han.

Folkekirkens Mellemkirkelige Råd, som er en del af folkekirken og består af 10 repræsentanter fra stifterne samt to biskopper, er allerede godt bekendt med Rüdiger Nolls bekymringer. De mener, at han mangler forståelse for den særlige danske tradition for, at kirken som hovedregel ikke forsøger at udøve direkte politisk indflydelse.

”Han forstår ikke helt den ualmindeligt komplicerede og enestående måde, den danske folkekirke er skruet sammen på. Det er meget svært for udefrakommende at forstå,” siger lektor Hanna Broadbridge, formand for Folkekirkens mellemkirkelige Råd.

Hun understreger, at hvor kirkerne i andre lande tit har en etableret position i forhold til det politiske system, er det normalt ikke tilfældet i Danmark. Men hun siger for eksempel, at det kan komme på tale, at folkekirken tager direkte fat i udenrigsminister Villy Søvndal (SF) og forklarer ham, hvad de synes om forfulgte kristne i Mellemøsten eller lignende.

Samtidig gør hun det klart, at de gerne vil fremme de budskaber, som kirken måtte have, og at de gerne vil mere i kontakt med de danske politikere.

”Jeg tror ikke, at de danske politikere forstår vigtigheden af, at kirken spiller med i nogle af de politiske debatter og beslutninger, der bliver taget. Kirken har i historisk lys altid stået for fornuftig moral og fornuftig etik i den samfundsmæssige del af tilværelsen,” mener hun.

”Vi tager fortalervirksomheden på os i forhold til formandskabet. Vi er allerede godt i gang med idéer og planer,” understreger Hanna Broadbridge.

Rådet har blandt andet været i det nuværende EU-formandsland Polen for at høre, hvordan kirken dér har grebet de presserende emner på den europæiske scene an, og for at diskutere, hvordan de kan følges op fra dansk side. Et af de gennemgående emner er i øjeblikket forfulgte kristne, fortæller hun.

Samtidig har både Folkekirkens Mellemkirkelige Råd og en række danske biskopper i mange år diskuteret, om der skal være en dansk kirkelig tilstedeværelse i Bruxelles, så også den danske version af kristendommen får stemme i det til tider ret højrøstede kor af religiøse grupper, der lobbyer EU-systemet.

Biskop over Fyens Stift Kresten Drejergaard tog i 2009 initiativ til en studietur til EU-hovedstaden for kirkelige spidsfigurer.

”Hovedmotivet var, at folkekirken ikke skal være en hjemstavnsforening. Den danske folkekirke har sin egen lutherdom, som vi ikke skal være kede af at eksportere,” forklarer han om baggrunden for turen.

Tidligere har han luftet tanker om at finansiere en fælles nordisk repræsentant, men de tanker er strandet igen. Han mener dog stadig, at Danmark burde være til stede i korridorerne i Bruxelles.

”Kirken skal ikke være med til at forme politikken i EU, men den kan godt være en røst i debatten blandt mange. Det andet må vi hellere lade være op til politikerne,” siger Drej-ergaard.

Rüdiger Noll understreger, at han forstår den danske folkekirkes særlige situation. Men han mener, at det stiller den danske kirke ringere i samfundsdebatten, at der ikke er nogen, der officielt kan tale på dens vegne.

LÆS OGSÅ: Den kristne røst i EU

”Hvis der ikke er nogen, der kan udtale sig, så bliver det meget svært at for kirken at levere det, jeg kalder vidnesbyrd på vegne af samfundet i vigtige sager. Og det bliver en udfordring for den danske kirke over de næste år. Men jeg forstår også godt, at hvis man har opbygget traditioner gennem århundreder, så smider man dem ikke bare ud. Især ikke, hvis man føler, de har virket frem til nu,” siger Rüdiger Noll.