Selvfølgelig hænger rettigheder og pligter sammen i Danmark, sådan skal det være. Men vi bør som et velstående samfund have overskud til at se på årsagerne til fattigdom. Tusindvis af danskere lider af fysiske og psykiske sygdomme. 

Tusindvis af danskere lider af misbrugsproblemer og tusindvis af danskere bukker under for kravene til det moderne menneske, og bukker under med stress.

Disse sygdomstegn i det danske samfund fjernes ikke ved ensidig at presse den gruppe mennesker i job, de ikke magter. Der skal en massiv social og sundhedsindsats til, og det skal ikke være for systemets- eller arbejdsmarkedets skyld. Det skal alene være fordi de er medborgere, der lider og alene fordi de er mennesker.

Joakim B. Olsens udsagn om at han brækker sig over de fattige, og at de svageste bliver mere syge af at komme på førtidspension, er stadig usympatiske, og viser en kynisk holdning til de svage grupper i det danske samfund.

Det er så udansk, som det kan være, men desværre får dette liberalistiske udsagn medvind på grund af SF´s amatørisme. Enhver er IKKE sin egen lykkesmed. Vi skal tage hånd om de der af den ene eller anden grund, er faldet ved siden af i det lotterispil, som livet nu engang kan være.

Villy Søvndal er manden, der skal tage ansvar nu, og vise sig som et mandfolk. Han siger desværre, at han ikke vil blande sig i dansk indenrigspolitik, men har han bare lidt rygrad, så må han frem og lægge låg på en sag, hvor hans parti har fejlet så katastrofalt.

Han bør sende Cekic på juleferie, sige undskyld til Carina og forklare befolkningen at fattigdom skal bekæmpes, hvis vi skal bevare et dansk fællesskab med velfærdssamfundet som platform.