Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen En klimaaftale: Kan det lade sig gøre? til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

En klimaaftale: Kan det lade sig gøre?

Vil verdens ledere blive enige om en bindende aftale, der kan mindske verdens klima-problemer? Læs blog fra Folkekirkens Nødhjælp.

- Alexey Popov

Kommenter Hold mig opdateret

Mattias Söderberg er klimarådgiver i Folkekirkens Nødhjælp. Igen i år deltager han som lobbyist ved FN´s Conference of Parties, der er det 17. klimatopmøde i rækken.

Sydafrikas ærkebiskop, Desmond Tutu, bød velkommen til dette års klimatopmøde i går søndag. Under et arrangement med Folkekirkens Nødhjælps partnere af kirkelige organisationer, opfordrede ærkebiskoppen til et markant øget engagement ved dette års klimatopmøde.

Men ét er, hvad kirkerne, civilsamfundet og flere og flere erhvervsledere beder om. Noget andet er, hvad klodens politikere i fællesskab kan nå til enighed om. Og om der fortsat er tid?

LÆS OGSÅ:  Eksperter: Derfor bliver klimatopmødet en fiasko

Fredag sagde EU´s miljøkommissær Connie Hedegaard, at »uge for uge får vi både stadig flere beviser for klimaændringerne og stadig flere rapporter, der siger ’det haster, det haster, det haster’.«

Annonce
Desværre erkendte Connie Hedegaard også, at udsigten til en bindende klimaaftale på kort sigt nærmest er nul, og at EU-landene derfor arbejder efter en opskrift, hvor klodens politikere senest i 2020 når en aftale.

At verden skal vente frem til 2020 på en fælles bindende klimaaftale, er umiddelbart en katastrofe. Den nuværende klimaaftale, koyto-protokollen, udløber i 2012, og på trods af alle anstrengelserne fortsætter det globale udslip af drivhusgasser med at stige. Klimaforandringer er allerede en realitet. Oversvømmelser i Bangladesh og Pakistan, tørke på Afrikas horn og stadig hyppigere storme skyldes de globale forandringer i klimaet.

Derfor er mit håb, at dette års klimatopmøde i det mindste løser en række af de såkaldte mellemregninger. Her er finansiering af de fattige landes klimatilpasninger et af de områder, der halter. Et andet er teknologioverførsel. For vi ved jo godt, hvordan vi producerer og forbruger energi uden at skade klimaet. Vi ved også godt, at skibs- og flytrafikken udgør et kæmpe problem. At afskovningen fortsætter, at befolkningstallet vokser og behovet for energi og fødevarer stiger. 

Klimaforhandlinger i Durban er et spil, hvor der skal gives og tages. Det handler om vores umiddelbare fremtid - om den verden vores børn skal vokse op i. Og det handler om forskellen på rige og fattige lande, hvor nogen lande skal lære at leve med mindre, så andre også får en chance.

Om knap 14 dage ved vi, hvad der lykkedes. Undervejs inviteres alle til at følge med i processen og resultaterne her på bloggen. God læselyst.

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​