Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Katolsk provokatør vil begraves som viking til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Katolsk provokatør vil begraves som viking

Den nu afdøde filminstruktør Ken Russell viser pladen ”Tommy” af The Who frem i forbindelse med en 35-års jubilæumsforevisning af filmen af samme navn, som fandt sted i Californien i maj i år. –

- Reuters/Scanpix.

Emneord for denne artikel

viking | filminstruktør | Ken Russel
flexblock
Kommenter Hold mig opdateret

Filminstruktøren Ken Russell provo-kerede kristne og udfordrede censuren med sine nyskabende film

Flamboyant og provokerende. Det er to ord, som hyppigt dukker op i hyldesten og mindeordene om den britiske filminstruktør Ken Russell, der døde i weekenden i en alder af 84 år.

Ken Russell voksede op i en katolsk familie, men havde et svært forhold til kirken, hvilket understreges af hans planer for sin afsked med livet. Begravelsen skal således ske i en langbåd efter hedenske vikingetraditioner.

LÆS OGSÅ: Den engelske instruktør Ken Russel er død

Den afdøde instruktør havde en famlende start på voksenlivet med korte og ulykkelige ophold hos først luftvåbenet og siden handelsflåden, før han efter en kort periode som balletdanser blev pressefotograf.

Annonce
Karrieren tog for alvor fart hos den britiske tv-station BBC, hvor han instruerede historiske tv-programmer om klassiske komponister. Siden kastede han sig over film, som var hans store kærlighed. En kærlighed, han havde fået fra sin mor, som søgte tilflugt i biografernes magiske univers. Faderen var en noget fraværende skomager i fødebyen Southampton.

Drengen Ken brugte sin fritid i forhallen til lokale biografer, hvor han plagede folk om at tage ham med ind til de film, knægten ellers var forment adgang til af sin mor. Som 10-årig fik han en filmfremviser, hvorpå han slugte alle de film, han kunne finde. Indholdet var mindre vigtigt. Det handlede om billederne.

Efter mindre succesfyldte film kom gennembruddet i 1969 med en film baseret på D.H. Lawrences roman ”Women in Love” (Når kvinder elsker), som gav skuespilleren Glenda Jackson hendes første Oscar for bedste kvindelige hovedrolle.

To år senere kom den kontroversielle ”Djævlene”, som vakte opsigt for sine blasfemiske sexscener med Vanessa Redgrave som en besat nonne samt en voldtægt af Kristus. Filmselskabet Warner Bros. nægtede at udsende filmen i den originale udgave. Men selv den redigerede version affødte protester ikke mindst fra kristne kredse. Filmen gav ham tilmed den lidet flatterende titel som ”ypperstepræsten af dårlig smag”.

Midt i 1970’erne kom rockfilmen ”Tommy” baseret på orkestret The Who. Men derfra gik det ned ad bakke med en række fiaskoer.

Siden forsøgte Russell sig som operainstruktør og fik blandt andet succes med sin udgave af Stravinskys ”Lastens vej” ved operaen i Firenze. Han iscenesatte ”Madame Butterfly” i et japansk bordel, og i ”Mefisto” spiste Faust pasta på scenen, mens et barn druknede i en vaskemaskine.

De store filmselskaber ville ikke længere have noget med ham at gøre, men Ken Russell nægtede at give op, og han producerede flere film med et videokamera, hvor hans skiftende hustruer havde hovedrollen.

I alt var han gift fire gange, og han efterlader sig hustruen Elize Tribble, som han giftede sig med i 2001. Hertil kommer to døtre og syv sønner fra tidligere ægteskaber.

Helbredet skrantede siden et par mindre hjerneblødninger i sommer. Men det svigtende helbred stoppede ikke filmmanden, som til sin død arbejdede på en ny filmatisering af ”Alice i Eventyrland”. Et projekt, han allerede havde rejst næsten 130 millioner kroner til at realisere.
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Superdommeren, der selv kom på anklagebænken

Han er kendt som en irriterende, nødvendig stemme

En kvinde, der kender sin krig

I kamp for et selvstændigt Skotland

Oxford-præst sætter rekord

Præsident under pres

Fra musik til politik

Michael Melchior kan blive overrabbiner i Storbritannien

De kalder ham shiiternes Saddam Hussein

Cricketspilleren, som vil lede Pakistan

Hollywoods humanitære skuespiller

Den europæiske kassemester

De fattiges bankmand har tabt ansigt

Den debatterende rabbiner

De unges oprørske præst

Socialgaullistens sidste kamp

Amerikaneren, der skal hjælpe Vatikanet

Tysklands store idealistiske forfatter

Den blinde retfærdighed

Filosof-kongen

Stalins amerikanske datter er død

Katolsk provokatør vil begraves som viking

flexblock
flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​