Mens vi venter på julen

På Strøget i København blev julepynten sat op 10 dage før decembers begyndelse. Man rammes uvilkårligt af den fornemmelse, at den økonomiske krise har fået forretningerne til at udvide perioden for julehandel ved at skyde julen i gang, et par dage før man plejer.

Ønskesedlerne i BR’s kataloger og madopskrifterne i bladene minder os om, hvor travlt vi har, hvis vi både skal nå at købe ind, finde gaver, arrangere sammenkomster, skrive julekort, skabe julehygge og besøge alle familiemedlemmer i et forsvarligt omfang. Og det bliver kun værre og værre igennem december, indtil de sidste gaver bliver købt kort før lukketid den 23. december i et stresset varehus.

STORT TEMA: Jul

Mange af os kommer til at gøre den tid, der skulle være befriende, til et fængsel. Hvor vi skulle leve i tillid til det, der er på vej, haster vi rundt i en evig frygt for ikke at nå det hele.

I de forjagede decemberdage er det værd at huske på, at folk ikke har travlt, men er travle, som den danske filosof Søren Kierkegaard formulerede det. Det er vores egen beslutning, om vi bruger tiden på gaveræs eller på fordybelse. Vi kan vælge at træde ud under decembers frostklare nattehimmel og glædes i forventning. Det er meget få af de ting, der gør december til et forventningspres, der ikke kan undværes.

Mens de fleste er pinligt bevidste om julens travlhed, glemmer man nogle gange at værdsætte de folkelige fordele, som skabes af den stærke alliance mellem kirke og kommercialisme i årets sidste måned. For lige så afsporende forbrugerismen er for julens egentlige indhold, lige så forunderligt er det, at vores sekulariserede kultur overhovedet har en kirkelig højtid, som danskerne ser frem imod i fem uger.