Krisetider giver flere strejker

Ikke overraskende har finansminister George Osborne kaldt strejken uansvarlig.

”Strejken vil ikke opnå noget som helst, den vil ikke ændre noget. Den vil kun svække vores økonomi og potentielt koste job,” fastslår finansministeren over for nyhedsstationen BBC.

Den britiske strejke kom efter bølger af strejker på det europæiske fastland – ikke mindst i kriseramte lande med Grækenland i spidsen. Men der er ikke en direkte forbindelse, vurderer Richard Muir.

”Strejkerne er ikke forbundne på en strategisk eller organiseret måde. Men det er tydeligt, at arbejdere over hele Europa står over for de samme problemer med faldende realløn, jobnedskæringer og besparelser. Vi kan derfor forvente flere strejker fremover,” forudser han.

Han kalder strejkevåbenet for fagforeningernes sidste ultimative skridt.

”Fagforeningerne vil bruge udsigten til flere strejker som et af deres nøgleredskaber, når forhandlingerne går ind i den næste fase,” forklarer Richard Muir.

Generalsekretær Brendan Barber fra TUC, som er den britiske pendant til LO i Danmark, siger, at den offentlige sektor er under angreb, og det retfærdiggør strejken.

”Omfanget af de ændringer, som regeringen forsøger at presse igennem, betyder, at folk skal arbejde meget, meget længere og får meget, meget mindre,” siger Brendan Barber.

Strejken var den største siden 1970’erne, selvom fagforeningerne i dag har langt mindre indflydelse og økonomisk magt, end de havde, dengang.

”Det skyldes dels ændringer i lovgivningen, som har svækket fagforeningernes muligheder for at bruge strejkevåbenet, dels de økonomiske ændringer, som har ført til nedgang i industrien og en vækst i den private servicesektor, hvor de ansatte i langt mindre omfang er organiserede i fagforeninger. Men fagforeningerne står fortsat stærkt i den offentlige sektor,” påpeger Richard Muir med henvisning til gårsdagens strejke.