Indonesiske studerende deltager 1. december 2011 i kampagnen World Aids Day, der verden over skal sætte fokus på hiv/aids.
- BAY ISMOYO/Scanpix Denmark
Jesper H.L. Jørgensen og Ann-Sophie Iuel-Brockdorff |
1. december 2011
Med billig indisk kopimedicin er der gjort store globale fremskridt i kampen mod aids. Men hvis ikke der kommer flere penge på bordet, kan året ende med at blive husket som året for de store løfter, der blev brudt
DET ER DEN 1. DECEMBER og dermed World Aids Day. 30 år efter, at hiv-virusset blev opdaget, kan vi se tilbage på en lang række landvindinger i kampen mod hiv/aids. Det betyder, at en hiv-diagnose i Danmark ikke længere er en dødsdom.
Måske kunne man på den baggrund foranlediges til at tro, at vi har vundet kampen mod hiv/aids, men et hurtigt kig på statistikkerne taler sit tydelige sprog: 27 millioner døde på verdensplan over 30 år, 34 millioner mennesker med hiv/aids og 2,7 millioner nye smittede hvert år.
2011 tegner til at blive et skelsættende for kampen mod hiv/aids. Om det bliver husket for det gode eller dårlige, er stadig ikke afgjort. Det forgangne år har udstukket løfter om store fremskridt og politisk vilje, men hvorvidt løfterne bliver indfriet, er stadig uafklaret.
På den positive side har 2011 budt på en række store fremskridt. I juni forpligtede det internationale samfund inklusive Danmark på et højniveaumøde om hiv/aids i FN sig på at få 15 millioner mennesker i anti-retroviral behandling i 2015. Det er ni millioner flere end de seks millioner mennesker, som i dag modtager den livsnødvendige behandling, der for ganske få kroner om dagen redder deres liv.
Beslutningen kan komme til at udgøre en milepæl i kampen mod epidemien – ikke blot fra et humanitært synspunkt, men også fordi vi i 2011 fik endegyldigt bevis på, at behandling af hiv/aids også forebygger smitte. En amerikansk undersøgelse fra the National Institute for Allergy and Infectious Diseases (NIAID), har således påvist, at anti-retroviral behandling kan reducere risikoen for smitte mellem partnere med op til 96 procent. Resultatet ophæver dermed modsætningen mellem behandling og forebyggelse og giver os mulighed for at redde menneskers liv, samtidig med at vi bekæmper spredningen af sygdommen.
I 2011 FIK VI i Læger uden Grænser nye tal fra vores projekter i Lesotho, der viser, at tidligere behandling betyder op til 68 procent færre dødsfald blandt
hiv/aids-patienter. Det anbefaler verdenssundhedsorganisationen WHO nu også i sine retningslinjer. Tidligere behandling betyder også en mindre byrde på i forvejen skrøbelige sundhedssystemer, fordi patienter, der bliver behandlet tidligere, er mere raske og derfor har mindre brug for både opfølgning og indlæggelser.
Læger uden Grænser arbejder i øjeblikket med en decentralisering af behandling og oprettelse af patientgrupper, som har været en stor succes i forhold til at fastholde mennesker i behandling og nedsætte risikoen for komplikationer og resistens.
En af årsagerne til de seneste års succes med at få flere mennesker med hiv og aids i behandling er adgangen til billig generisk medicin produceret i Indien. Indien har opnået sin rolle som udviklingslandenes apotek takket være landets insisteren på at producere medicin til rimelige priser. Derfor er den livslange behandling faldet fra 55.000 kroner årligt pr. patient til mellem 600 og 1300 kroner på bare 10 år.
I 2011 fortsatte forhandlinger mellem Indien og EU om en frihandelsaftale herunder forhandlinger, der regulerer Indiens muligheder for at producere generisk medicin. Dele af en eventuel aftale såsom dataekslusivitet, der vil betyde store begrænsninger i produktionen af ny generisk medicin i Indien, ser heldigvis ud til at være blevet fjernet takket være en målrettet oplysningsindsats, selvom aftalen endnu ikke er underskrevet.
På trods af de lovende resultater kan vi dog ikke lade champagnepropperne springe endnu og fejre sejren over en af verdens mest dødelige epidemier. 2011 har udstukket ambitionerne, men løfterne er endnu ikke indfriet. Der skal penge bag de gode intentioner. Derfor kan 2011 vise sig at blive året, hvor vi tabte 30 års fremskridt på gulvet.
DEN GLOBALE FOND til bekæmpelse af aids, tuberkulose og malaria, som er en af verdens vigtigste finansieringsmekanismer af hiv/aids-behandling, står i dag uden nok penge til at støtte hiv/aids-projekter i udviklingslande. Det står så galt til, at fonden, der primært modtager støtte fra regeringer og private fonde, nu har været tvunget til helt at aflyse sin ansøgningsrunde for 2011 på grund af manglende støtte. Det betyder, at mange lande må opgive de ambitiøse handlingsplaner, der skal indfri løfterne fra FN-mødet i juni om 15 millioner mennesker i behandling.
Selv eksisterende behandlingsprogrammer er nu i fare for at blive indskrænket. Det kan være en dødsdom for de mennesker, der allerede er i behandling. Uden den nødvendige finansiering vil det være svært at muliggøre målsætninger om at reducere og forebygge smitte af hiv, og der er derfor en reel risiko for, at en potentiel succes bliver til en reel fiasko.
Den danske regering valgte i starten af 2011 at fastfryse sit årlige bidrag til fonden på 175 millioner kroner, mens anklager om korruption i modtagerprojekterne blev undersøgt af et uafhængigt panel. Efter en gennemgribende undersøgelse har fonden taget vigtige tiltag for at få strammet op på sine procedurer. Som anerkendelse af fondens professionelle håndtering af anklagerne har flere lande genoptaget støtten. Enkelte lande, som Sverige, har endda valgt at øge deres bidrag.
Vi står ved en skillevej, som kommer til at påvirke den måde, vi vil kigge tilbage på 2011 på. Her spiller Danmark en vigtig rolle – ikke i kraft af sin størrelse, men sin evne til at agere foregangsland.Vi håber i Læger uden Grænser, at vores nye udviklingsminister, Christian Friis Bach (R), vil følge anbefalingerne fra en ekstern revision af den danske hiv/aids-indsats og øge støtten til Den globale fond til bekæmpelse af aids, tuberkulose og malaria. Man kan ikke tilslutte sig ambitiøse mål om at få 15 millioner mennesker i behandling inden 2015 og samtidig tage fra den kasse, der skal finansiere behandlingen. Der skal flere penge til – ikke færre. Vi håber også på, at den danske regering vil følge frihandelsaftalen mellem EU og Indien og lægge pres på EU’s handelskommissær, Karel de Gucht, for at sikre en aftale, der tilgodeser behov for generisk medicin til rimelige priser. Hvis ikke det lykkes, vil det have store konsekvenser for adgangen til medicin for millioner af mennesker med hiv i udviklingslande.
Danmark må på dette afgørende tidspunkt bidrage aktivt for at sikre, at målene fra FN-topmødet sidste år bliver omsat til handling, og dermed sikre en fair frihandelsaftale mellem EU og Indien, så 15 millioner hiv-smittede kommer i behandling i inden 2015.
Vi håber, at den danske regering vil bidrage til, at 2011 vil blive husket for de fremskridt, vi nåede i kampen mod hiv/aids, og ikke for de løfter, der blev brudt.
Jesper H.L. Jørgensen er formand for Læger uden Grænser, og Ann-Sophie Iuel-Brockdorff er medicinsk programmedarbejder i Læger uden Grænser
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad