Claus Grymer |
1. december 2011
Kompetent bog om Niels Due Jensen, en af landets mest respekterede erhvervsledere
Det er et portræt set fra mange vinkler, erhvervsjournalisten Birgitte Erhardtsen giver i sin 343 sider store, velskrevne og kompetente bog ”Arvtageren – Niels Due Jensen” af den tidligere mangeårige leder af verdens største pumpevirksomhed, Grundfos i Bjerringbro.
LÆS OGSÅ: Næstekærlighed er at vise respekt, venlighed og toleranceSamtidig er det et portræt, der går tættere på, end det ville have gjort, hvis formålet alene havde været at hylde en af landets mest respekterede erhvervsmænd. Også det mindre fordelagtige får ind-imellem en plads. Om Due Jensens format efterlader bogen imidlertid ingen tvivl.
Det sammensatte hos ham fremhæver Birgitte Erhardtsen straks i forordet, hvor hun opremser flere modsatrettede egenskaber, end man skulle tro, et enkelt menneske kunne rumme. Men både når hun sammenstiller for eksempel følsomhed med brutalitet, hensynsfuldhed med egoisme samt det romantiske og drømmende med det kyniske og køligt analyserende, er det altså den samme mand, hun præsenterer for den undrende læser. Hvorefter hun konkluderer: ”Kort sagt: et spændende og usædvanligt menneske”.
Den generte unge mand, der skulle føre virksomheden videre efter sin fars, den navnkundige Poul Due Jensens, tidlige død, blev ved sin tiltræden mødt med nogen skepsis. Kunne han mon løfte arven? Ja, det tør siges: Under Niels Due Jensens ledelse udviklede Grundfos sig til en international koncern med 17.000 ansatte i 55 lande. Netop om sin rolle som arvtager har han været meget bevidst. Pligtfølelsen over for faderen og ansvaret for virksomheden og dens mange medarbejdere har altid fulgt ham.
Niels Due Jensen er, som Birgitte Erhardtsen formulerer det, vokset op ”med Bibelens ord, kirkegang og bøn”, en tradition, som han selv har videreført. Den nære forbindelse mellem kristendommen og hans holdninger som virksomhedsleder understreges. Som han selv siger: ”Jeg står for nogle kristne grundholdninger som leder. Det er åbenhed, ærlighed, omsorg og næstekærlighed”. Noget, som blandt andet kom til udtryk i hans bestræbelse på at skabe såkaldte skånejob for personer, der er for svage til at klare sig på normalt gældende betingelser.
Endvidere oplever vi nogle af Due Jensens holdninger i forbindelse med blandt andet Muhammed-krisen, hvor han opfordrede Morgenavisen Jyllands-Posten til at give verdens muslimer en undskyldning. Ikke ud fra principløshed, som han betonede, men ud fra et ønske om at reetablere dialogen. Han erkendte, at en sådan tjener ”forretningen”. Men først og fremmest finder han dialogen ”afgørende for en fredelig sameksistens, med plads til anderledestænkende og andre kulturer. Ytringsfriheden er ikke under pres. Vi kan ytre, hvad vi vil, men det betyder ikke, at man skal gøre det. Man skal bruge yt-ringsfriheden med respekt”.
Et afsnit, der uden tvivl vil blive læst med særlig interesse, er skildringen af generationsskiftet i den familieejede virksomhed. Det har angiveligt været sindsoprivende, kostet venskaber og medført intern uro på virksomheden. Splittelse i den nærmeste familie er også en del af historien.
Vi hører om, hvordan Lars Kolind, vennen gennem mange år, den nære samarbejdspartner og næstformand i bestyrelsen, under en rejse til Kina i 2010 blev udset til over for Niels Due Jensen at viderebringe et ønske om, at denne trak sig tilbage fra posten som bestyrelsesformand. ”Angrebet” rystede ham. Han blev vred – og nægtede at trække sig. Men i dette forår tabte han ikke desto mindre magtkampen til en alliance mellem Kolind og sine to søstre.
Dermed var historien imidlertid ikke slut, for tidligere på ugen trak Lars Kolind sig som bestyrelsesformand på grund af Erhardtsens bog. Til Ritzau sagde han om sin beslutning, der vækker opsigt i erhvervslivet: ”Jeg kan konstatere, at jeg frem til oktober havde bestyrelsens fulde opbakning. Så kom bogen – og nu er der et flertal i bestyrelsen, der ikke bakker mig op længere. Og når jeg ikke har et flertal bag mig – så er min tid ovre.”
Birgitte Erhardtsen antyder Niels Due Jensens uvilje mod, at de afslørende glimt af tildragelser bag kulisserne blev omtalt i bogen. Men de er betydningsfulde både med henblik på at gøre portrættet af ham så dækkende som muligt – og for deres vidnesbyrd om karakteren af et magtspil, der givetvis har principiel gyldighed for andre virksomheder end Grundfos.
Birgitte Er-hardtsen: Arvtageren – Niels Due Jensen. 343 sider. 299,95 kroner. Gyldendal Business.
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad