|
2. december 2011
Det er valgloven, der siden grundlovsændringen i 1953 har fastsat valgretsalderen i Danmark. Den har siden 1978 været 18 år.
Skal valgretsalderen ændres, kræver det en vedtagelse i Folketinget og en efterfølgende folkeafstemning, hvor det skal vedtages ved en såkaldt negativ folkeafstemning.
Forslaget falder derfor ved folkeafstemningen, hvis der er flertal imod en ændring af valgretsalderen, og mindst 30 procent af alle stemmeberettigede har stemt imod.
Bliver valgretsalderen ændret, vil 16-årige også være valgbare. Skal dette ikke være tilfældet, kræver det en grundlovsændring.
En grundlovsændring kræver først forslagets vedtagelse i Folketinget, et folketingsvalg, en ny vedtagelse i Folketinget og herefter en folkeafstemning.
Kilde: Ritzau og Dansk Ungdoms Fællesråd