Rette ægtefæller at være

Så er der fælle. Det er det samme betydningsindhold, der er i fælle, fælled, fælles og fællig. Fællig er i dag noget gammeldags og indgår kun i et udtryk som i fællig, der er en lidt poetisk form for fællesskab. Men da fællig måske er den ældste af formerne, hvor fælle indgår, så lad os se på det. Det har lange rødder tilbage i det oldnordiske félag, der igen er sammensat af fæ, som betyder kvæg eller gods, og lag i betydningen sammenlægning eller sammenføjning.

Félag er altså kvæg eller gods, der er bragt sammen, og det er såmænd det ord, der løber i vor tid som fæller. Når der til ordet fælle lægges forstavelsen ægte, så er ægtefæller altså folk, der retmæssigt nu er bragt sammen og som dermed også retmæssigt har sammenbragt deres kvæg og/eller gods.

I engelsk findes det som fellow, der betyder ven eller kammerat på en lidt mere friskfyragtig måde end på dansk. Men det er det samme ord, der faktisk i tidernes morgen er vandret fra oldnordisk til oldengelsk.

Ægtefæller har altså fællesgods i følge sproghistorien. Man kan kun håbe, at ægtefæller så også får noget til fælles, måske fællesfølelse, fælleseje, fællesbørn, fællesskab. Det er faktisk helt ustyrligt, så mange konstruktioner der findes i ordbøgerne med forstavelsen fælles. Det er, fordi fælles er et af de positive ord. Vi elsker fællesskaber.

Rigtig mange af disse ord med fælles i forstavelsen opstod i de sidste årtier af det 20. århundrede. Da fejrede vi ideologien om fællesskab med ord som fællesøkonomi, fælleseje, fællestime, fælleshus, fællessang. Ægtefæller er sprogligt set knyttet dybt i sproghistorien som to personer, der er bragt retmæssigt sammen og dermed deler noget.

sprog@k.dk