Michael Ehrenreich |
2. december 2011
At sænke valgretten er ikke vejen frem for at aktivere unge
Vi må aldrig opgive troen på ungdommens kraft og styrke. Men at sænke valgretsalderen yderligere ned til 16 år vil være ensbetydende med at lægge nogle byrder på unge skuldre, som rigtig mange ikke vil kunne leve op til.
I den alder har de fleste kun gået i folkeskolen, og det er langtfra tilstrækkeligt til at få den viden, erfaring og modenhed, som må kræves for at kunne møde op på valgstederne og deltage i en af folkestyrets vigtigste handlinger.
LÆS OGSÅ: Ja, valgretsalderen skal sænkes til 16 årSelv i gymnasiet er der tilsyneladende problemer. At mindre end halvdelen af gymnasieeleverne kan sætte navn på regeringspartierne, som det fremgår af en undersøgelse, der beskrives i dagens avis, bør gøre indtryk i debatten om valgretten.
Deltagelse i demokratiet fordrer i øvrigt meget mere end viden om partipolitik og økonomi. Det drejer sig også om vanskelige begreber som kultursyn og hvilke værdier, der skal bære samfundet.
Det er desuden naturligt, at valgretsalderen og myndighedsalderen følges ad. Det samme gælder valgretten og valgbarhedsalderen. Rykker man ved det første, banes vejen for 16-årige som medlemmer af Folketinget og i sidste ende som ministre.
Med al respekt for de pågældendes evner og angivelige dygtighed kræver det i forvejen en indkøringsperiode at vænne sig til unge under 30 år som fremtrædende medlemmer af landets regering.
Tilhængere af lavere valgretsalder peger på, at det vil aktivere de 16-17-årige politisk med positive konsekvenser for de pågældendes politiske og samfundsmæssige engagement i resten af livet. Det er et spørgsmål om relevans, fremføres det.
Men det er vel ikke forbudt at søge viden og blive politisk aktiveret som led i forberedelserne til at opnå valgret kort efter? Kan de unge ikke få øje på relevansen ved at deltage i folkestyret, er der noget helt galt med dannelsesbegreberne her i landet, og det er ikke kun de unges problem.
Der er andre veje end at sænke valgretsalderen til at gøre de unge til aktive, samfundsbevidste medborgere. Der skal bruges kræfter på at undervise børn og unge i værdierne bag demokratiet som styreform og vigtigheden af at deltage.
Det er ikke kun en skoleopgave. Alle forældre har en vigtig opgave med at delagtiggøre deres børn i, at det at være borger i et folkestyre kræver et vist ansvar om at følge med og engagere sig.
Skal de unges politiske engagement øges – og tallene tyder på, at der er mulighed for forbedringer for nu at sige det pænt – vil det være langt bedre at sætte grundlæggende ind frem for blot at justere på et tal.
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad