Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Skiftende tider – fra illegale aviser til internetrevolutioner til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Skiftende tider – fra illegale aviser til internetrevolutioner

Tripoli var de seneste måneder scene for kampen for demokrati

- MOHAMMED SALEM/Scanpix Denmark

Emneord for denne artikel

demokrati | forandring | mennesker | verden | land | fremtid | Polen | Libyen | ønsker
flexblock
Kommenter Hold mig opdateret

En verden i forandring Vi er alle ens, uanset om vi kommer fra Libyen, Polen eller et helt tredje sted på kloden. Over hele verden ønsker mennesker at leve i et demokrati, at være i stand til selv at bestemme over deres lands fremtid og at sikre deres børn en stabil fremtid

NI DAGE EFTER at Libyens diktator var blevet styrtet, gik jeg en tur gennem Tripolis gader. En midaldrende mand kom hen til mig og sagde: ”Min ven, vi har brug for jeres hjælp, vi er klar til at tage imod jeres hjælp.”

Han var så opfyldt af håb og entusiasme, at jeg blev både bevæget og imponeret. Desuden vakte han stærke minder fra mit eget land, Polen, fra dengang, hvor vi også kæmpede for vores frihed for 22 år siden.

Dette møde var endnu en gang med til at bekræfte min inderste overbevisning, nemlig at vi alle er ens, uanset om vi kommer fra Libyen, Polen eller et hvilket som helst andet sted på kloden.

Over hele verden ønsker mennesker at leve i et demokrati, at være i stand til selv at bestemme over deres lands fremtid og at sikre deres børn en stabil fremtid.

Annonce
I EU opfatter vi frihed som en naturlig ting, som noget, der bare er der. Andre, ikke så langt fra os, har oplevet at miste friheden.

LÆS OGSÅ: Suu Lyi og Clinton arbejder for demokrati

Under mit besøg i Libyen var der således en ting, der stod meget stærkt i min bevidsthed. Det var Ahmed al-Sanusis skæbne – den politiske fange, der har tilbragt længst tid bag tremmer for sin overbevisning. Han tilbragte mere end 30 år i libyske fængsler og betalte dermed en høj pris for sine bestræbelser på at vælte Gaddafi-styret.

Jeg var ydmyg over for de lidelser, som denne tapre mand har gennemgået på grund af sin overbevisning. Samtidig var jeg stolt over, at Europa-Parlamentet netop har anerkendt hans personlige offer ved at tildele ham Sakha-rov-prisen for Tankefrihed 2011.

Han deler denne pris med fire andre repræsentanter for det arabiske forår. Tilsammen symboliserer de kampgejsten, modet og offerviljen hos alle dem, der kæmper for en ansvarsbevidst regering.

Prisen er opkaldt efter den fremtrædende sovjetiske systemkritiker Andrei Sakharov. Den er blevet uddelt af Europa-Parlamentet hvert år siden 1988. Modtagerne er enkeltpersoner eller organisationer, der har ydet en vigtig indsats i kampen for menneskerettigheder og demokrati. Prisuddelingen er vores bedste bidrag og støtte til deres modige indsats.

EUROPA-PARLAMENTET MENER, at de grundlæggende rettigheder ikke bare omfatter retten til liv og fysisk sikkerhed, men også ytringsfrihed og pressefrihed. De to sidste friheder er vigtige pejlemærker med hensyn til at måle et samfunds grad af åbenhed og demokrati.

For 30 år siden var jeg med til at fremstille illegale blade i mørke og kolde kælderlokaler i Polen. Vi løb en stor personlig risiko under omdelingen af disse blade til vores medborgere. Det lykkedes os samtidig at etablere et netværk til udveksling af oplysninger med andre systemkritikere i andre kommunistiske lande, nemlig Letland, Litauen, Ungarn og det daværende Tjekkoslovakiet.

Når jeg ser tilbage på den tid, så virker det som scener fra en spionfilm. Men for mange andre er vores fortid ikke bare fiktion, det er deres aktuelle virkelighed.

Blandt disse modige mennesker er andre af dette års modtagere af Sakharov-prisen som Asmaa Mahfouz fra Egypten og Razan Zaitouneh fra Syrien. De har været med til at organisere demonstrationer, blandt andet ved hjælp af de sociale medier YouTube, Facebook og Twitter.

Deres indlæg på nettet var med til at opildne egypterne til at kræve deres ret på Tahrir-pladsen i Kairo. Razan Zaitouneh fortsætter i dag med at rapportere på sin blog om syriske krænkelser af menneskerettighederne. Hendes indlæg er blevet en vigtig informationskilde for de internationale medier.

Her er et budskab, som vi ikke må overse. Lige fra begyndelsen har kvinderne stået side om side med mændene i disse revolutioner. Efter at have været udsat for urimelig forskelsbehandling gennem mange år er det nu dem, der er gået forrest og har forvandlet revolutionens gløder til et sandt frihedens flammehav i deres lande.

Det viser, at uanset om vi taler om de tidligere kommunistiske lande i Europa eller om det arabiske forår, så higer vi alle efter de samme friheder. Den eneste forskel er, hvordan vi griber det an.

Det arabiske forår har med al tydelighed vist, at der er sket en grundlæggende forandring i kampen for frihed. Den illegale trykpresse er blevet erstattet af nettet og de sociale medier.

Vi lever i en tid med internetrevolutioner, hvor mennesker skaber onlineforbindelser og netværk, og hvor de er i stand til at gå sammen og dele deres fælles mål og erfaringer ved hjælp af ny teknologi.

Det gælder om at drage de rette konklusioner af disse begivenheder. Menneskerettigheder har altid stået øverst på Europa-Parlamentets dagsorden. Som den eneste direkte valgte europæiske institution, søger Parlamentet at forsvare og fremme de grundlæggende frihedsrettigheder såvel inden for som uden for EU.

Vi ønsker, at menneskerettighedsforkæmpere over hele verden skal se på Bruxelles som ikke bare EU’s hovedstad, men også som en hovedstad for menneskerettigheder.

I DENNE MÅNED VIL JEG på vegne af Europa-Parlamentet overrække Sakharov-prisen til de fem repræsentanter for det arabiske forår. Det er en glimrende lejlighed til at skabe en synlig og fremtrædende platform for EU’s rolle med hensyn til at fremme og forsvare menneskerettighederne.

Det er også en passende lejlighed til at drøfte den betydningsfulde rolle, som ny teknologi spiller i kampen for menneskerettighederne. Endelig er det et godt tidspunkt at se på menneskerettighedsspørgsmålet i lande under forvandling, ikke mindst i lyset af det arabiske forår.

Derfor vil vi gerne gå et skridt videre og etablere vores eget netværk: Sakharov-prisens netværk. I dette netværk vil vi samle tidligere modtagere af Sakharov-prisen, fremtrædende internationale personligheder, menneskerettighedsaktivister, ngo’er og medlemmer af Europa-Parlamentet.

Fra mit eget land ved jeg, hvor svært det er at opbygge demokratiske institutioner fra bunden. Derfor ved jeg også, hvor vigtigt det er at opbygge netværk af personer, hvis erfaring og støtte man kan regne med. Jeg ved, at solidariteten altid vil sejre.

For at vende tilbage til manden i Tripoli, så vil jeg sige til ham, at vi i EU står last og brast med alle de mennesker over hele verden, der kæmper for friheden. Forsvaret af menneskerettighederne er vores allervigtigste opgave.

Men libyerne har også en opgave, nemlig at hjælpe det frie Libyen vokse op med støtte fra deres egne nationale netværk, civilsamfundet, ngo’er, intellektuelle, kvindeorganisationer og uafhængige medier.

Jeg vil forsikre min libyske ven om, at Europa-Parlamentet aldrig vil give køb på menneskerettighederne. Vi vil altid stå klar til at hjælpe.

Jerzy Buzek er formand for Europa-Parlamentet. Buzeks kronik bringes i Danmark med eneret for Kristeligt Dagblad
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3 | 4

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​