peter Dürrfeld |
2. december 2011
Bo Skovhus fløj højt i Mogens Dahls Koncertsal
Mogens Dahl spillede i onsdags ud med et virkeligt trumfkort, da den danske verdensstjerne Bo Skovhus sang Schuberts tredje og sidste liedcyklus, ”Schwanengesang”, fornemt ledsaget af den erfarne østrigske pianist Helmut Deutsch.
I modsætning til de to tidligere cyklusser, ”Die schöne Müllerin” og ”Winterreise”, der begge byggede på digte af Wilhelm Müller, havde ”Schwanengesang” flere digtere og blev først til en cyklus adskillige måneder efter Schuberts død i 1828.
Det har traditionelt give sangerne et vist spillerum med hensyn til rækkefølgen, og det benyttede Bo Skovhus sig af, da han tog de otte Rellstab-lieder til sidst – det gav den pointe, at den allersidste af de i alt 21 sange blev Abschied med sit sorgmuntre ”Ade” (farvel) som optakt til hvert af de seks vers.
På det tidspunkt havde Skovhus med sin smukke baryton, der lied for lied syntes at blive mere sikker og magtfuld, ført os gennem det schubert’ske univers – eller rettere ”sen-schubert’ske”, for disse lieder med tekster af Johann Seidl, Heinrich Heine og Ludwig Rellstab rummer en voldsom weltschmerz og dødsangst, og ord som ”tåge” og ”tårer” er essentielle, ikke blot fordi de optræder i teksterne, de manifesterer sig også i Schuberts musik på hele skalaen fra anelsesfuldt dryppende til heftigt dundrende.
Og Bo Skovhus spændte over hele denne skala, måske mest imponerende i de viser, hvor der for alvor kunne sættes trumf på som i den sidste lied inden pausen, Heines ”Der Doppeltgänger”, hvor digteren (der som sædvanligt er blevet forladt af sin kæreste) en stille nat ser en uhyggelig fremtoning i månelyset – også månen er et tilbagevendende tema – og opdager, at det er hans egen skikkelse, han står og kikker på. Skizofreni i den tyske romantik.
Enkelte af sangene, de mest følsomme og lyriske, ligger nok mere naturligt for en tenor, og i den ømme ”Frühlingssehnsucht” (forårslængsel) kunne man synes, at Skovhus for tidligt satte trumf på, måske forledt af et noget hårdhændet forspil fra Helmut Deutsch, der bortset herfra var en ideel akkompagnatør på hele rejsen gennem det velklingende Sturm und Drang-univers.
I pausen fik Bo Skovhus overrakt P2-kunstnerprisen af Espen Tange fra Danmarks Radio. Han kvitterede for prisen og den ledsagende motivering ved at fortælle, at han var glad for igen at være tilbage i fin form efter et ærgerligt, men nødvendigt afbud tidligere på efteråret.
Og lettelsen var ikke blot synlig, da han efter anden afdeling blev hyldet af et begejstret publikum, men også hørbar i de to ekstranumre, han generøst gav til bedste, ikke mindst i det første:
”Der König in Thule” med tekst af Goethe. Det var stærkt og gribende, ren verdensklasse. Som så meget andet denne aften.
Franz Schubert: ”Schwanengesang” – Bo Skovhus, baryton, Helmut Deutsch, piano. Mogens Dahl Koncertsal, onsdag.
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad