Birthe Rønn Hornbech |
2. december 2011
Kirken skal skabe dialog de steder, hvor det måske ikke virker naturligt- på sociale medier og via sms, skriver Birthe Rønn Hornbech
NYTÅRSAFTEN GØR VI OS tanker om året, der gik, og året, der kommer. Lørdag aften, den sidste aften i det gamle kirkeår, sad jeg og kiggede i Kristeligt Dagblads tilbudsliste: prædikantlisten.
Intet andet sted i samfundslivet er der så mangfoldigt et udbud, som i den danske folkekirke. Der er blot for mange, der stadig ikke ved det.
Jeg kiggede på det bogmærke, som Kirkeministeriets it-chef, Torben Stærgaard, et par dage forinden havde stukket mig i hånden, ”Dagens ord”, står der med henvisning til folkekirken.dk’s og Danmarks Radios hjemmesider. Jeg mindedes den 90-årige oberstinde, der i min barndom hver dag klippede dagens ord ud af Kristeligt Dagblad og gik rundt i sognets gader og delte ud af disse udklip. ”Ordet skal jo ud,” sagde hun til os uartige præstebørn, der bare fnisede.
LÆS OGSÅ: Kirkereklame møder kritik hos oppositionenMen hun havde jo ret. Ordet skal ud og det med brug af tidens medier. Det var dengang alene radio og aviser. I dag er disse medier suppleret med alskens sociale medier. Biskop Skovsgaards ord lød i mine ører. Han talte for flere år siden om mulighederne for, at man kunne sende sms, for eksempel med tid og sted for søndagens gudstjeneste.
Siden har mange sogne og deres præster taget de moderne medier i brug. Og nu satser folkekirken.dk og Danmarks Radio altså på et samarbejde om at give mulighed for et ord til dagen, en salme, en bøn eller velsignelse. Ordet skal jo ud. Men den elektroniske kommunikation til de unge kan altså ikke erstatte Danmarks Radios svigt med hensyn til det kirkelige stof.
TANKERNE GLED på denne kirkens nytårsaften videre til et par af de seneste ugers kirkelige arrangementer, jeg havde været med i ud over højmesser og landemoder med masser af folk.
I Helsingør Domprovsti fortalte de mig, at de i samarbejde med Fredensborg Provsti har kirke-skole-samarbejde. Det var vist 4000-5000 skoleelever,som præsterne forventede, at de blot ad denne vej ville kunne komme i kontakt med. Dertil kommer, at der ud over landet er undervisning af minikonfimander, babysalmesang og spaghettigudstjenester med videre. Hjemmesider og sociale medier fortæller om arrangementerne og sætter gang i debatten. Så hvem ved? Måske vil de moderne kommunikationsmidler udkonkurrere de journalister, der stadig ønsker at holde liv i myten om de tomme kirker og den gammeldags kirke.
Jeg møder udstandselig fyldte kirker, og kort før advent overværede jeg noget af en kirkelig sensation. En grundstensnedlæggelse til en ny kirke. Det er i sig selv ikke en sensation, idet der i de seneste 50 år er bygget en del nye kirker i nye boligområder.
Men dels fandt denne grundstensnedlæggelse sted på Københavns Vestegn, dels var der tale om, at den nye kirke er nødvendig, fordi den gamle kirke minsandten er blevet for lille, ligesom sognets mange aktiviteter slider for meget på den gamle kirke.
Det var virkelig en glædens dag med mange fremmødte fra Vallensbæk og fra nabosognene. Biskop, sognepræst og menighedsrådsformand murede grundstenene, efter at de og blandt andre provsten over Glostrup Provsti havde holdt tale.
I SIN TALE kunne biskoppen over Helsingør Stift, Lise-Lotte Rebel, fortælle, at der alene i Helsingør Stifts 50-årige historie er bygget 30 nye kirker i stiftet. Ved hvert nyt kirkebyggeri Helsingør Stift indbygges en sten fra Helsingør Domkirke, som biskoppen dog kunne forsikre stadig holder trods de udtagne sten.
Borgmester Henrik Rasmussen (K) oplæste grundstensdokumentet, inden det blev indmuret sammen med blandt andet en mobiltelefon, vel som et eksempel på nutidsmenneskets mest uundværlige rekvisit. Borgmesteren takkede i sin tale for det gode samarbejde mellem kirke og kommune. Han lagde ikke skjul på, at dette samarbejde er en styrke for begge parter.
Borgmesteren sang altså en ganske anden sang end den sang, som børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S) for nylig sang her i avisen. Ministerens sang var, som læserne sikkert vil kunne huske, en sang, der ikke glimrede ved kirkelig interesse eller forståelse.
Ministeren havde slet ingen forståelse for nødvendigheden af, at skole og kirke arbejder sammen og for nødvendigheden af, at skolen giver plads til konfirmandundervisning på et hensigtsmæssigt tidspunkt.
Det forstår borgmesteren i Vallensbæk heldigvis, og han er ikke den eneste. Men det kan blive bedre, og præsterne må presse på og skabe den dialog de steder, hvor det ikke er naturligt. Måske bliver der mere lydhørhed, hvis man sender en sms og fortæller lærerne, at man også i folkekirken kan komme på facebook. Ordet skal jo ud.
Glædelig advent!
Kirkeligt set bliver skrevet på skift af folketingsmedlem Birthe Rønn Hornbech (V), teolog og journalist Iben Thranholm, teolog og generalsekretær i Luthersk Mission Jens Ole Christensen, biskop over Aarhus Stift Kjeld Holm og generalsekretær for Caritas og formand for Rådet for Socialt Udsatte Jann Sjursen
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad