Erik Boel |
2. december 2011
Euroen er ikke årsagen, men løsningen på den økonomiske krise, skriver Erik Boel, landsformand for Europabevægelsen
ALDRIG HAR SÅ MANGE danskere været så meget imod euroen. Det fremgår af den seneste Megafon-undersøgelse – hele 65 procent siger nu nej til den fælles valuta. Denne euro- eller EU-skepsis er ikke alene et dansk fænomen, men går igen over hele Europa.
I lyset af krisen stikker nationalisme og protektionisme frem – og populistiske politikere med letfordøjelige budskaber om, at vi skal være os selv nærmest, har let spil i deres kamp for den nationale suverænitet. Uanset at den form for suverænitet er en død i sild i en globaliseret verden.
Den økonomiske krise skyldes ikke euroen. Euroen er ikke problemet, men tværtimod løsningen. Det er glædeligt, at en række medlemslande, først og fremmest Tyskland og Frankrig, og Kommissionen er fremkommet med nødvendige forslag til yderligere EU-integration. Men debatten om en sådan politisk union bør være langt mere åben og inklusiv.
LÆS OGSÅ:
Derfor bør Danmark tidligt i det nye år indkalde til et ”Konvent om en Europæisk Økonomi- og Skatteunion”. Her bør medlemslandenes regeringer, de nationale parlamenter og naturligvis Europa-Parlamentet være repræsenteret sammen med Kommissionen og det europæiske civilsamfund.
Hvis ikke processen frem mod en stærkere union bliver demokratisk forankret, risikerer vi et folkeligt oprør mod det, mange borgere på kontinentet oplever som et Eliteeuropa. Indkaldelsen af dette konvent bør derfor være en mærkesag for det danske EU-formandskab.
Opgaven bliver at skabe en europæisk økonomisk regering i skikkelse af Kommissionen, som bør styrkes markant med en folkevalgt formand. Hvis vi vil undgå nye økonomiske kriser, er vi nødt til at sikre en fælles finanspolitisk styring i Europa. EU bør have egne skatteindtægter i form af en skat på finansielle transaktioner som foreslået af Kommissionen. Der skal indføres euro-obligationer, som vil bidrage til øget likviditet og stabilitet og give mulighed for en lavere rente og øget rum for økonomisk udvikling. Først og sidst bør der skabes en europæisk monetær fond, som kan afbalancere monetære spekulationer mod en enkelt medlemsstat.
Vejen frem er et Europa i to hastigheder. Vist er det beklageligt – det rigtige ville være fælles regler for alle. Men vi har allerede i dag et Europa i flere hastigheder, når det gælder euroen, Schengen og det militære samarbejde.
Hvis ikke de mange euro-modstandere skal blive endnu flere, er det vigtigt, at vi får taget hul på den brede folkelige og politiske debat om Danmarks rolle i Europa. Udgangspunktet bør være en erkendelse af, at nutidens kamp for den danske velfærdsstat og dansk demokrati skal kæmpes på den globale scene. Og at det kun er i et tæt og forpligtende samarbejde med andre lande (læs EU), at vi kan genvinde den suverænitet, der blev skyllet ud med globaliseringen.
Erik Boel er landsformand for Europabevægelsen