De senere år er der kommet så mange udbydere og modtagere af julehjælp, at det ikke længere ses som flovt at modtage gavekort og julekurve, mener julehjælpseksperter - snarere tværtimod. Her ses uddeling af julehjælp på Nørrebro onsdag den 22. december 2010.
- Jens Nørgaard Larsen/Scanpix
Nanna Schelde |
2. december 2011
De senere år er der kommet så mange udbydere og modtagere af julehjælp, at det ikke længere ses som flovt at modtage gavekort og julekurve, mener julehjælpseksperter – snarere tværtimod
Sidste jul modtog Trine Johansen fra Holstebro både et julehjælpsgavekort fra byens korshærspræst og en julekurv med godter fra Dansk Folkehjælp. Den enlige mor til tre og kontanthjælpsmodtager skammede sig først over, at hun syntes, at hun var nødt til at række hånden ud for at få råd til julegaver til sine børn, men det har ændret sig.
”Nu synes jeg, det er fantastisk at nogen kan hjælpe, og jeg er ikke længere flov over det,” siger Trine Johansen.
LÆS OGSÅ: Det er blevet lettere at bede om hjælp til julDen enlige mor fra Holstebro er et konkret eksempel på en landsdækkende tendens til, at både et voksende julehjælpsmarked og en støt stigning i antallet af ansøgere ifølge eksperter gør det mindre odiøst at søge hjælp til jul.
Og måske næsten lidt for mageligt, mener sognepræst og samfundsdebattør Sørine Gotfredsen.
”Vi har lettere ved at søge almisser, fordi der ikke længere er den samme skam forbundet med det som tidligere. Med en mentalitet om at staten i en eller anden grad forsørger os, så kan det være, man udvikler en forestilling om, at det ikke er en selv, der først og fremmest skal sørge for, at tingene hænger sammen. Det er omgivelserne.”
Tidligere på ugen kaldte social- og integrationsminister Karen Hækkerup (S) det for krævementalitet. Sørine Gotfredsen definerer det som velfærdsstatens akilleshæl.
”Måske opdrager vi folk forkert, når vi vænner os til, at det er staten, der forsørger os. Det rykker på grænsen for, hvornår det er mig selv, der skal træde til, og hvornår andre skal løse ens problemer. Det kender man også fra sig selv, at man nogle gange glemmer, hvad man selv kan gøre og bare læner sig tilbage,” siger hun.
Lars Lydholm, der er informationschef for landets største julehjælpsudbyder, Frelsens Hær, vurderer også, at folk i dag uden blusel beder om hjælp. Og det er godt, mener han. Igen i år har organisationen fået flere ansøgninger end før.
”De senere år har jeg ikke opfattet det som tabubelagt at modtage julehjælp. Jeg mener, det er op til den enkelte udbyder at gennemføre det på en måde, så folk ikke føler, de står med hatten i hånden. I Frelsens Hær forsøger vi at gøre dagen til en fest. Det er klart, at det i begyndelsen kan være en overvindelse for nogle at bede om hjælp, men det er ikke vores fornemmelse, at folk kryber langs husmurene,” siger informationschefen.
Korshærspræst Søren Nielsen, der uddeler julegavekort i Holstebro Kommune, har samme opfattelse.
”Der er stadig en stor gruppe, som synes, det er ydmygende at måtte bede om hjælp til jul. Men jeg har da også en fornemmelse af, at der findes en gruppe ansøgere, som med stor frimodighed søger hjælp til højre og venstre. Men det er da kun godt, at det er blevet lettere for folk at søge, for det er jo ikke meningen, at det skal være ydmygende,” siger Søren Nielsen.
Trods de seneste dages voldsomme fattigdomsdebat om kontanthjælpsmodtagere, der lukrerer på statens godhed, er det lige netop i forhold til julehjælp ikke rimeligt at kalde ansøgerne krævende, uanset om nogen så både får en julekurv fra kirken og et gavekort fra kommunen, mener socialforsker ved analyseinstituttet CASA Finn Kenneth Hansen:
”Jeg mener, at det er med ydmyghed, at folk beder om julehjælp, og som jeg ser det, er der derfor ikke tale om en krævementalitet. Julehjælpen er en mulighed for en hjælp ud over den faste ydelse, de modtager i en situation med ekstraudgifter. Og de modtager hjælpen, fordi der er et behov, idet der fra organisationernes side er krav til, hvem der kan få julehjælp.”
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad