Ikke længere et tabu at modtage almisser til jul

Lars Lydholm, der er informationschef for landets største julehjælpsudbyder, Frelsens Hær, vurderer også, at folk i dag uden blusel beder om hjælp. Og det er godt, mener han. Igen i år har organisationen fået flere ansøgninger end før.

”De senere år har jeg ikke opfattet det som tabubelagt at modtage julehjælp. Jeg mener, det er op til den enkelte udbyder at gennemføre det på en måde, så folk ikke føler, de står med hatten i hånden. I Frelsens Hær forsøger vi at gøre dagen til en fest. Det er klart, at det i begyndelsen kan være en overvindelse for nogle at bede om hjælp, men det er ikke vores fornemmelse, at folk kryber langs husmurene,” siger informationschefen.

Korshærspræst Søren Nielsen, der uddeler julegavekort i Holstebro Kommune, har samme opfattelse.

”Der er stadig en stor gruppe, som synes, det er ydmygende at måtte bede om hjælp til jul. Men jeg har da også en fornemmelse af, at der findes en gruppe ansøgere, som med stor frimodighed søger hjælp til højre og venstre. Men det er da kun godt, at det er blevet lettere for folk at søge, for det er jo ikke meningen, at det skal være ydmygende,” siger Søren Nielsen.

Trods de seneste dages voldsomme fattigdomsdebat om kontanthjælpsmodtagere, der lukrerer på statens godhed, er det lige netop i forhold til julehjælp ikke rimeligt at kalde ansøgerne krævende, uanset om nogen så både får en julekurv fra kirken og et gavekort fra kommunen, mener socialforsker ved analyseinstituttet CASA Finn Kenneth Hansen:

”Jeg mener, at det er med ydmyghed, at folk beder om julehjælp, og som jeg ser det, er der derfor ikke tale om en krævementalitet. Julehjælpen er en mulighed for en hjælp ud over den faste ydelse, de modtager i en situation med ekstraudgifter. Og de modtager hjælpen, fordi der er et behov, idet der fra organisationernes side er krav til, hvem der kan få julehjælp.”