Billigt kul står i vejen for ren energi i Sydafrika

”Det er en misforståelse, at økonomisk vækst automatisk fører til bekæmpelse af fattigdom. Mantraet om grøn vækst handler om at finde en anden målestok end landets bruttonationalprodukt, og at man tør satse på at få stabil energiforsyning gennem sol og vind, hvor der kan skabes flere job end inden for kulindustrien,” siger han.

Den sydafrikanske regering har lanceret en ny klimahandlingsplan forud for klimatopmødet. Planen rummer ambitiøse mål for, hvordan landet vrister sig fri af kul og olie og i stedet bruger rene energikilder som sol, vind og biobrændsel, der begrænser udledningerne af CO2.

Men Sydafrika er ikke blot et land med mange fattige – det er også et land med store reserver af kul, der kan bruges til at producere billig elektricitet. Trods protester fra Greenpeace og andre miljøorganisationer samt kirkerne har Sydafrikas regering netop opført et nyt kulkraftværk, Medupi, i Limpopo-provinsen i den nordlige del af landet.

Kulkraftværket, der er er et af verdens største, står i skarp kontrast til Sydafrikas ambitioner om grøn vækst og bæredygtige energikilder. I forvejen bærer Sydafrika ansvaret for næsten halv-delen af Afrikas samlede udledning af drivhusgasser.

Lige nu er Sydafrika tilsyneladende blændet af kulstøvet fra de enorme bunker af kul, landet er så rigt på. For den klare holdning i industrien og erhvervslivet er, at væksten holdes oppe og fattigdommen nede ved at fyre op under kullet, især fordi prisen på energi fra kulkraft er langt billigere end prisen på grøn energi.

”En af de største barrierer for at tænke i bæredygtige energikilder er, at der er kul i uanede mængder og i mange år ud i fremtiden. Hvis der var pres på for at finde alternative energikilder til kul, ville omstillingen ske meget hurtigere. Men hele den komplekse industrisektor i Sydafrika nyder godt af kulreserverne, og det er et lukket system, der er svært at ændre,” siger Britta Rennkamp, lektor, ph.d. ved Energiforskningscentret på Cape Town Universitet.

Selvom politikerne siger, at de gerne vil skrue ned for CO2-udledningerne, samtidig med at de dæmmer op for fattigdommen, er landets erhvervs- og industrisektor en tung skude at vende, medgiver Richard Worthing-ton fra Verdensnaturfonden.

”Det individuelle forbrug bliver ofte brugt til at aflede opmærksomheden fra, at det afgørende problem ligger i indstillingen i erhvervslivet og i industrien. Her er der stor modstand over for de radikale ændringer, som skal til for at tackle klimaforandringerne, og der er brug for en større villighed til at tage økonomiske risici og selv investere i bæredygtige teknologier,” siger han.

Dilemmaet mellem erklæringer om at skære i CO2-udledningerne og en buldrende industri, der nyder godt af billige kulreserver, truer med at punktere Sydafrikas troværdighed under klimatopmødet. Spørgsmålet er, om landets politikere bruger topmødet som en festlig lejlighed til skåltaler om ren energi, samtidig med at man reelt lader sig binde til billig kul og enorme CO2-udslip for at formindske fattigdommen.

”Er der en politisk vilje til et decentraliseret, bæredygtigt energisystem, ja eller nej,” spørger Britta Rennkamp.

”Lige nu ser det ud til, at politikerne følger det spor, de kender og kan kontrollere, nemlig kul- og atomkraft. Jeg er ikke sikker på, at de har skabt klarhed over, hvilken retning man egentlig vil gå,” påpeger hun.

Richard Worthington fra Verdensnaturfonden er enig i, at BRIKS-landet Sydafrika med sin dobbeltrolle som vækst- og udviklingsland må gå foran med et godt eksempel.

”Den er ambitiøs – men ikke alt for ambitiøs,” bemærker han om den nye klimahandlingsplan.

Han vil dog ikke være alt for hård i kritikken af den sydafrikanske klimadagsorden, der lige nu stritter i forskellige retninger.

”Det er nemt at kritisere, men målsætningerne i klimahandlingsplanen er vedtaget som politisk dagsorden. Det er et stort skridt i den rigtige retning, og det er godt at se, at politikerne er villige til at stille de vanskelige spørgsmål og selv finde svar. Vi bliver nødt til at tro på, at der er handling bag ved de gode hensigter, også efter klimaforhandlingerne i Durban.”

Rejsen til Sydafrika blev gennemført med støtte fra Danidas oplysningsbevilling under Udviklings-ministeriet.