Gud har gemt sig i vore hjerter

”Jeg kunne ikke finde den bog, hvor lige præcis hendes femårige bevidsthedsunivers og begrebsverden var i de historier. Jeg ville have, at historierne skulle være meget enkle, og så var det også et krav, at man skulle kunne tegne i bogen,” fortæller Pil Brudager.

Hun har en fortid som lærer og har blandt andet undervist i kristendomskundskab. Hendes erfaring siger hende, at børn tilegner sig historierne meget bedre, hvis de får lov til at tegne eller male, mens der bliver læst op.

En måned før Julianes fødselsdag slog det pludselig Pil Brudager, at hun da kunne skrive bogen selv. 14 dage efter, at hun havde tænkt den tanke, lå et manuskript med 54 små kapitler klar med historien om Jesu fødsel og barndom, indtil han som 12-årig søger ind i templet, og om, at Gud bor i himlen og her på jorden har gemt sig i alle menneskehjerter.

Kapitlerne blev flikket sammen til en hjemmelavet bog med tegninger, som Pil Brudager også selv lavede, og Juliane blev meget glad for gaven. Her kunne historien om ”Oppe i himlen bor Gud” godt være stoppet, men det gør den ikke. For en veninde, der er præst, så bogen, og hun opfordrede Pil Brudager til at sende den til Religionspædagogisk Forlag. Forlaget sagde straks ja til at udgive den, og i dag kan Pil Brudager, der netop er fyldt 70 år, kalde sig debuterende forfatter.

”Det er overvældende, og jeg er meget glad,” siger hun.

Pil Brudager har skrevet, siden hun var ganske ung. Digte, små noveller og historier om mennesker, hun har mødt. For nogle år siden fik hun nogle digte optaget i antologien ”Det mener de gamle selv”, og da idéen om at skrive en bog til Juliane opstod, var hun egentlig i gang med et helt andet projekt, der handler om at nedskrive de historier, som nogle gamle mennesker i den landsby, hvor hun bor, har fortalt hende.

”Jeg har i mange år drømt om at få noget udgivet, og her op til min 70-års fødselsdag havde jeg lovet mig selv, at jeg skulle have et manuskript optaget til udgivelse inden fødselsdagen, og hvis det ikke skete, skulle jeg helt droppe tanken,” fortæller hun.

Med ”Oppe i himlen bor Gud” er det altså første gang, hendes navn står på omslaget af en bog, og hun lægger ikke skjul på, at selve udgivelsen er vigtig for hende, men mest af alt er bogen vigtig. For med de enkle historier, der udtrykker kristendommens grundessens, håber hun, at hun måske kan være med til at gøre verden til et lidt bedre sted at være.

”Noget af det allerførste, jeg husker fra mit liv, er, at jeg sidder på skødet af min farmor, mens hun fortæller historien om Maria, Josef og Jesusbarnet. Hun var en fabelagtig fortæller, og den måde, jeg hørte de historier på, har haft enorm betydning for mit liv og gjort, at jeg aldrig har haft svært ved at tro på Gud. Det vil jeg gerne give videre til Juliane og alle de andre børn, der forhåbentlig kommer til at læse min bog. Jeg tror på, at når man fortæller børn om Guds kærlighed i deres sprog og bevidsthedsunivers, så får de noget med sig, som bundfælder sig.”

”Jo flere, der kan hvile i sig selv i en tro på, at vi allesammen hører sammen, fordi vi er Guds børn, og at vi hænger sammen med jorden og dyrene, jo bedre en fremtid tror jeg, verden har. For så må det gå op for os, at vi ikke skal bekrige hinanden, men leve sammen i fred,” siger Pil Brudager, der har et stort ønske om, at andre bedsteforældre også vil fortælle deres børnebørn den gode historie. Det er nemlig dem, og ikke forældregenerationen, der har tiden og overskuddet til det, mener hun.

Selv har hun planer om at skulle fortsætte historien om Jesu liv lige indtil den dag, han hænger på korset. For Juliane har hørt lidt om, hvordan Jesus døde, og er allerede begyndt at spørge: ”Mormor, hvorfor kunne de ikke lide ham?”. Pil Brudager er helt klar over, at den historie kommer til at tage betydeligt mere end to uger at få hold på, men hun er fast besluttet på at gøre forsøget.

Ved spisebordet er Juliane efterhånden ved at være færdig med at male hjerterne røde, og adspurgt om, hvad hun synes om historierne, siger hun:

”De er gode.”

Og mere behøver der vel i grunden heller ikke siges om den sag.