Det er de desværre ikke ene om, men de andre har valgret.

Søren Hansen

KD har flere artikler, som viser, hvor overfladisk vælgerne behandler dette ulykkelige problem med fattigdom.

Kronikken slutter med, at Özlem Cekie (har) gjort alle en stor tjeneste. Fuldstændigt rigtigt, for som omtalt bliver 234.000 mennesker mistænkeliggjort.

Lad nu ikke den fejl, som blev fremhævet bevirke, at vi får tilstande, hvor vi skal udpege fattighjælp. Det er så menneskeligt sårende og nedværdigende at få et sådan stempel på sig. Jeg ved det.


Når nogen måske uretmæssigt har fået forkert hjælp, skyldes det sikkert, at det gennem årene er lykkedes at gøre alle systemer så indviklede, at det er nærmest umuligt at undgå at gøre fejl. Regeringen burde begynde en regelsanering. Det vil sikkert betyde ændringer både op og ned for folk, men til gengæld kan man måske selv finde ud af, om man får den rigtige hjælp.

Jeg tror faktisk, at det er et fåtal af vælgerne, som har indsigt nok i systemerne, at de selv kan udføre beregningerne.

Politikerne kunne med rimelighed bruge deres negative energi, som udfoldes i personsager og andre småsager, til at løse dette problem.
Søren Hansen

Socialdæmon. Mette Frederiksen har gang i , at alle de unge på bistand, skal jagtes, med trussel om uddannelse eller det der er værre. f.eks privatskole.
Nå ja , det er jo ikke alle der har råd til, at redde deres børn fra det socialdæmoniske helvede ! fy for en dobbeltmoral. mvh. Enig

shansen4 skrev:

Dete kan du da have ret i Søren Hansen. Men her er diskussionen om valgretsalderen skal sænkes. Skal unge på 16 år have valgret? Jeg mener klart nej - og det gør jeg fordi, jeg finder, at myndighedsalder og valgretsalder bør følges ad og jeg kan i hvert fald ikke forestille mig, at vi skulle nedsætte myndighedsalderen til 16 år. Kan du? Og synes du ikke, der er en vis rimelighed i at myndighedsalder og valgretsalder følges ad?

Bjarne Nederby Jessen
Kristendemokraterne

shansen4 skrev:

Enig Søren Hansen, alt for mange vælger behandler fattigdomsproblematikken lemfældigt og det går ud over de mange i vort land, der virkelig er fattige - og det tal er stigende.

Den nye regering lovedee at tage alvorligt fat om problemet. De har gjort nogle tiltag, men jeg forventer mig mere. Bare de ikke har fået kolde fødder nu, hvor Özlem Cekie har kvajet sig på en sådan måde, at rigtigt mange giver Joachim B. Olsen ret i, at der ikke findes fattige i Danmark og hvis der gør, så er det nok deres egen skyld.

Trist at debatten er blevet afsporet til skade for de fattige.

Bjarne Nederby Jessen
Kristendemokraterne

For kort tid siden kunne man læse, at unge mænd (mon det ikke også gælder kvinder) ikke har udviklet deres hjerne før de er mellem 25 og 30 år. Det skulle være årsagen til de mange tragiske bilulykker med unge mænd bag rattet. Angiveligt er de ikke i stand til at bedømme konsekvenser af handlinger før de er sidst i 30erne.
Hvis samfundet ville det bedste for alle, måtte det vel være en selvfølgelighed at kørekort for fremtiden først kan erhverves som 25 årig (tidligst). Og hvis hjerneforskeren har ret, er det nok klogt heller ikke at lade helt unge mennesker få valgret.

Ganske enig med en hellere højere valgretsalder. Samfundet skal appellere til det modne og velovervejede.

Bortset fra det hørte jeg hos DR P1 en diskussion, hvor en enkelt efterlyste flere folkeafsteminger, hvilket jeg kan tilslutte mig udfra en tro på fordele ved at appellere til det velovervejede hos folk.

Nåmen den ene debatdeltager, vist en erfaren og ældre herre, mente at DK jo havde valgt repræsentativt demokrati i stedet for et direkte. Men jeg spørger mig selv: hvornår fandt det valg sted? Mig bekendt oplyste de repræsentative os andre, at det var et repræsentativt demokrati, vi skulle have. (o. 1850 og lige siden) befolkningen er aldrig blevet SPURGT. Det har altid været op til de hæderværdige repræsentanter bare at gentage sig selv (og bestemt ikke af hæderværdige grunde udelukkende!)

I Alf Ross' bog "Hvorfor demokrati" fra lige efter 2. verdenskrig (han var professor i jura ved Kbh universitet, så hans meninger var vægtige) væver han vedr. farerne for et direkte demokrati, at man i Australien havde oplevet modsatrettede afstemninger, der gav nogle administrative problemer.

Dette er efter min alvorlige mening på ingen måde samfundstruende (idet vi har lignende problemer i DK med love og regler i vor tid). Og problemet løstes aldeles fredeligt efter nogle år. Der blev hverken borgerkrig eller uroligheder af den grund! Så den gode professors argumentation ligner mere akademisk selvbehagelig snak fremfor egentlig argumentation! Ikke desto mindre er det faktisk det eneste eksempel, jeg kender på en offentlig person, der udtaler sig om det SAGLIGE i ikke at have et mere direkte demokrati.

En kort opsummering af svaghederne ved det repræsentative demokrati:

1. Der prædikes lighed for loven, men i disses forvaltning er der komplet ulighed.

2. Når en forvalter begår fejl, så er det alene op til ham selv og hans overforvaltere at tage stilling til om noget er galt. Med personer, altså rigtige mennesker, som ikke er privilegerede lovmæssigt, gælder som udgangspunkt indgreb fra ordensmagtens håndhævere (Politiet). Fra de andre er det egne, sammenspiste kredse.

3. "Straffene" for fejl består mestendels i tre niveaurer for beklagelser. "Det skal beklages", "Det skal meget beklages", "Det skal dybt beklages". Man er helt hævet over straf eller personligt ansvar som forvalter.

4. Det repræsentative demokrati SKABER personer hævet over andre personer. Deres hjælpere (udøvende adminsistratorer) bliver så automatisk også fordelsbehandlede. En renæssance for adelen i staten! At det ikke bliver BENÆVNT som sådan er bestemt intet bevis på demokratisk ligestilling i bred forstand!

5. Fornedrelsen af de almindelige borgere virker lige så sikkert som fornedrelsen af nogle mennesker til slaver i gamle dage til en lavere respekt og værdighed. Med tilhørende potentielle stridigheder.

6. Og lad mig så tilføje en personlig overbevisning: Folk vil ikke bare finde sig i at nyde lavere respekt og værdighed end andre. Det er derfor DESTABILISERENDE for samfundet og bestemt ikke en administrativ fordel med denne hakkeorden.

7. Der følges ikke aktivt op på sådanne ting, der arbejdes fra politisk hold udelukkende på at bevare dem.

britt skrev:

Hvornår skal kørekortet så tages fra folk?

Søren Hansen

Nederby Jessen skrev:

Der er jo i tiden en tendens til at kalde folk, som begår fejl for kvajhoveder (eller lignende). Men, hvis alle, som har begået en fejltagelse, kan kaldes det, så er der ikke mange i DK, som går fri.

I virkeligheden har hun, som også vidensskabsmænd har gjort epokegørende opdagelser ved et tilfælde eller fejl, fået fremhævet et problem. Nu skal fokus så rettes mod de rigtige mennesker, og regelsæt og lange bestemmelser bør revideres, så de bliver forståelige for alle til gavn for dem, der er trængende.

Der er ikke noget at sige til at Joachom B Olsen brækker sig, for han er jo nær ved de mennesker, som i årevis har bestyret banker og økonomier, og som har medvirket til nationernes forfald. Der er ikke de fattige, som er årsagen til finanskrisen, de er snarere den ofre.

Søren Hansen

Jørgen Christensen skrev:

Mig bekendt har der været flere afstemninger om grundloven, hvor den er blevet vedtaget. Er det ikke at spørge?

Søren Hansen