Paul Zebitz Nielsen |
3. december 2011
Der var dårlig stemning og aviscensur herhjemme i 1941, da Tyskland bombede London og invaderede Sovjetunionen, og Danmark forbød kommunister. Men den 7. december gik USA så ind i Anden Verdenskrig for sammen med England at give os den frihed, vi har i dag
KRIGEN RASER rundt om på kloden, og den hårde frost udenfor bider i kinderne, da vi børn hopper ind i det nye år 1941. Danmark er besat af tyskerne, aften og nat ligger land og by hen i totalt mørke, arbejdsløsheden er 30 procent, priserne stiger, og manglen på brød, smør, margarine, sæbe, tobak, øl, benzin og kul mærkes i hverdagen, samtidig med at tyske forbud begrænser vores bevægelses-og ytringsfrihed.
Nytårsdag taler statsminister Thorvald Stauning (S) i radioen. Han siger, at fremmede tropper rykkede ind i landet for at sikre det mod andre landes indgreb og slutter med at opfordre til sammenhold omkring vores land, sprog og flag. Alle lytter, og min mor studerer aviser om ”Blitzen” med massive tyske bombetogter mod London, mens min far håber, at USA snart går ind i krigen på Englands side.
Tyske soldater har hidtil strækmarcheret sejrrigt fra land til land. De invaderede Polen i september 1939, hvorpå England og Frankrig erklærede krig mod Tyskland – og i foråret 1940 blev Danmark, Norge, Holland, Belgien, Luxembourg og Frankrig besat af tyske tropper. Og nu er der avisforlydender om snarlig tysk landgang i England.
Nyhedsbehovet er stort, og pressen arbejder under et sindrigt system af selvcensur og tysk censur, der skal forhindre negativ omtale af Tyskland. Aviserne får blandt andet nyhedsstof fra det danske censurramte Ritzaus Bureau og fra Skandinavisk Telegrambureau (STB), som tyskerne har oprettet for at sende tyskvenlige nyheder til Sverige, Norge og Danmark.
Desuden bringes reportager fra Det Tyske Efterretningsbureau, mens censuren forhindrer nyheder fra store udenlandske bureauer som for eksempel Reuters i London og TT i Stockholm. Radioavisen er censureret, men BBC i London sender radionyheder på dansk, som stort set alle lytter til, og illegale blade om krigen og tyskermodstand ser dagens lys.
Aviscensuren er velkendt, og læserne bruger kritiske briller. Aviserne markerer nyhedernes afsendere for eksempel med STB, der generelt opfattes som et fremmedelement, og der læses ”mellem linjerne”.
EN REDAKTIONEL ARTIKEL i Kristeligt Dagblad få måneder efter Besættelsen med alarmerende beretninger om sommerfuglen bøgenonnens glubske, altædende larver, der med deres prunkende ydre i sorte, røde og gule farver hærger og ødelægger Valløs smukke skove, kan jo forstås på flere måder. Og bliver det.
Hjemme hos os i stationsbyen Otterup ved Odense holder vi både morgenavis og aftenavis, der hver dag ventes med spænding. Hvad sker der ude og hjemme?
Da kongressen i Washington åbnes den 6. januar 1941, foreslår præsident Franklin D. Roosevelt milliardbevillinger til våbenleverancer til England, og en avisoverskrift herhjemme fastslår: ”Øget frygt for, at Amerika inddrages i krigen efter Roosevelts budskab” efterfulgt af en reportage fra Det Tyske Efterretningsbureau, der kalder Roosevelts budskab en ”Krigserklæring til hele verden”.
Den danske regering med ministre fra Socialdemokratiet, Venstre, De Konservative, De Radikale og tre uden for partierne samarbejder med tyskerne, og en befolkning med en del autoritetstro søger at finde sine egne ben at stå på.
Danske fyrtårne viser vej. Sognepræsten i Vedersø, Kaj Munk, tordner i skrift og tale mod besættelsesmagten og samarbejdspolitikken, og 10. januar 1941 skriver Fyens Stiftstidende på forsiden, at den 46-årige John Christmas Møller forlader Folketinget og posten som generalsekretær for Det Konservative Folkeparti. Han er valgt på Fyn og blev minister i samlingsregeringen efter den tyske besættelse den 9. april 1940, men talte tysken midt imod og forlod regeringen.
Christmas Møller flygter senere til London og bliver en værdsat stemme i BBC’s radioudsendelser til Danmark: ”Her er London. BBC sender til Danmark” – og hans kompromisløse kommentarer giver optimisme, mod til tyskermodstand og styrkelse af fællesskabsfølelsen omkring alt dansk med Kong Christian X som det samlende symbol.
I februar skriver Ritzau, at forårets planlagte danske kommunalvalg foreslås udskudt til 1942 på grund af den skærpede krigssituation, og lørdag den 8. marts siger statsminister Stauning i en tale i Studenterforeningen i København: ”Tilpasningen til et nyt Europa er en af tidens politiske opgaver, men behøver ikke at berøre de nationale forhold.” En nyhed til søndagsaviserne.
Mandag den 10. marts vedtager USA milliardhjælpen til England, skriver Ritzau fra Washington, og avisnyheden efterfølges af en STB-reportage om optimisme hos englænderne og plakater i London med ordene ”Amerika er begyndt at marchere”.
Og tre dage efter proklamerer Hitler, at Tyskland vil sejre nu ligesom i 1870-1871. ”Oprettelsen af det stortyske rige gennemtrumfes,” råber Hitler, og de 40.000 tilhørere ved massemødet i den østrigske by Linz jubler begejstret med tordende Heil-råb, meddeles det i en stor avisartikel fra STB, som dagen efter skriver om tysk forårsoffensiv.
Herhjemme bekendtgør regeringen i aviserne den 10. juni, at der indføres fængselsstraf i op til to år for demonstrationer mod de tyske besættelsessoldater. Det forbydes at komme med fornærmelige tilråb til tyskerne og at bære andre krigsførende landes flag eller mærker og tegn i disse flags farver. Så min mor gemmer min lille hjemmestrikkede hue med de engelske farver oppe på loftet.
Samtidig forstærkes avisforlydender om tysk landgang i England, men tyskerne går mod øst. Flere millioner tyske soldater angriber Sovjetunionen den 22. juni, og en uge senere siger det tyske førerhovedkvarter ifølge Ritzau: ”Russernes tab nu er oppe på næsten en million mand, hvoraf 400.000 er indbragt som fanger.”
HEDEBØLGE i sommerferien. Og da Folketinget genoptager sit arbejde 20. august, fremsætter justitsminister Thune Jacobsen lovforslag om forbud mod kommunismen i Danmark med en straframme på op til otte års fængsel. Stor avisomtale. Loven vedtages i lyntempo, og 300 danske kommunister interneres, blandt andre forfatterne Hans Scherfig, Martin Andersen Nexø og Hans Kirk, mens de kommunistiske folketingsmedlemmer Aksel Larsen og Alfred Jensen når at ”gå under jorden”.
I efteråret låner Sovjetunionen en milliard dollar af USA, og nede i Berlin siger den tyske rigspressechef, dr. Dietrich, til den udenlandske presse, at Tyskland knuser Sovjetunionen, før vinteren sætter ind. Tværtimod. Den russiske vinter med 30 minusgrader og stor kampvilje hos den nu omorganiserede Røde Hær stopper den tyske fremmarch ved Moskva, og forude venter en blodig og grusom Østfrontkrig, før russerne rykker ind i Berlin i 1945.
OG så sker det. Søndag morgen den 7. december 1941 angriber og ødelægger 400 japanske fly USA’s flådebase i Pearl Harbor på Hawaii, hvor flere end 2000 amerikanere bliver dræbt. Præsident Roosevelt kalder angrebet skændigt, USA beslutter at gå i krig, og efter få dage er der verdenskrig med de allierede, USA, England og Sovjetunionen, mod aksemagterne, Tyskland, Italien og Japan. 60 andre lande involveres.
Efterskrift: Søndag den 6. maj 1945 står jeg som 10-årig med min rød-hvid-blå hue og et lille dannebrogsflag i menneskemængden inde i Odense og jubler til de første engelske befrielsestropper, der kommer kørende i deres jeeper. Jeg får syn for sagen. Danmark er atter frit.
De allierede vinder krigen, taknemmeligheden for vore befriere, USA og England, er enorm, og det rodfæstes i min sjæl, at deres indsats i Anden Verdenskrig sammen med de danske frihedskæmpere er den grundlæggende årsag til, at vi lever i frihed her i Danmark i år 2011.
Paul Zebitz Nielsen er journalist og præst
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad