”Jeg synes, jeg gør, hvad jeg kan for ikke at ende som en af de tåbelige brudepiger. Jeg har stor respekt for det tillidshverv, jeg har fået, og der medfølger et ansvar,” siger Ellen Trane Nørby om vigtigheden af at være forberedt i arbejdet som politisk ordfører for Venstre. –
- Søren Staal.
Mette Skov Hansen |
3. december 2011
Når man påtager sig en opgave, må man ifølge Venstres politiske ordfører, Ellen Trane Nørby, gøre sig bevidst om det ansvar, der følger. Det gælder også i søndagens tekst om de fem tåbelige brudepiger, der ikke kommer til bryllup, fordi de møder op uforberedte. Men virkeligheden er ikke altid så firkantet, påpeger politikeren
For nogle år tilbage blev Ellen Trane Nørbys næstekærlighed sat på prøve.
Venstrepolitikeren var dengang aktiv i en europæisk organisation og befandt sig på Balkan til et seminar. Med på seminaret var også en anden dansker, som hun skulle flyve hjem sammen med. Men på afrejsedagen sov rejsekammeraten over sig og ville med sikkerhed ikke nå flyet.
Spørgsmålet var nu, om Ellen Trane Nørby skulle tage af sted og lade den, i modsætning til hende selv, ikke særligt berejste dansker finde hjem selv, eller om hun skulle blive hos ham og dermed ikke nå sit eget fly.
LÆS OGSÅ: Ellen Trane Nørby støtter kulegravning
Den i dag 31-årige politiske ordfører for Venstre kommer i tanke om historien under snakken om denne søndags tekst om de 10 brudepiger.
Alle 10 skal af sted til brudgommen og gå lampeoptog, men de fem tåbelige glemmer at tage nok olie med. De fem kloge brudepiger har derimod ekstra olie med sig, men hvis de deler ud, vil der ikke være nok til dem selv. De fem kloge brudepiger beholder deres olie, og de fem tåbelige bliver ikke lukket ind. Brudgommen genkender dem nemlig ikke, da de ikke var en del af lampeoptoget.
Ifølge Ellen Trane Nørby handler teksten i høj grad om at være velforberedt i forhold til den opgave, man står over for:
”Brudepigerne er klar over, hvad opgaven indebærer, og hvis man påtager sig en opgave, følger der et ansvar med, hvilket man må gøre sig bevidst om. Hvis man ikke vil bruge tid på at forberede sig, bør man overveje det på forhånd. Det er vigtigt, at man ved, der er konsekvenser, og lærer af det,” siger hun om tekstens budskab, som hun i særlig grad kan relatere til sit arbejde som medlem af Folketinget for Venstre, nuværende politisk og mediepolitisk ordfører samt tidligere kultur-, social- og ligestillingsordfører:
”Jeg har en hverdag, hvor det er nødvendigt, at jeg er forberedt til fingerspidserne. Min kalender er pakket, og jeg skal hele tiden tænke et par skridt frem og forholde mig til, hvad der sker om to-tre dage. Det går ikke at forberede sig i sidste øjeblik, for jeg kan for eksempel blive optaget af en hastesag.”
Især i tiden som socialordfører satte Ellen Trane Nørby meget tid af til forberedelse. Blandt andet oplevede hun i arbejdet med fordelingen af satspuljepenge til organisationsarbejde for socialt udsatte, at hun skulle være kritisk over for nogle projekter og give andre en chance:
”Man kan ikke læse notater og så regne med, at det, der står i papirerne, afspejler virkeligheden. Hvis man forbereder sig, vil man ofte opdage, at det forholder sig anderledes. Det kan svare til, at man tager lampen, men glemmer olien,” siger hun og tilføjer, at man ikke kun skal forberede sig for sin egen vindings skyld.
For ligesom brudepigerne skuffede brudgommen ved ikke at lyse i hans lampeoptog, ved Ellen Trane Nørby, at hendes manglende forberedelse vil gå ud over andre:
”Det får større konsekvenser for dem uden for Christiansborg end for os som politikere. Derfor er jeg nødt til at have viden til at sige, at hvis jeg flytter denne brik, vælter de andre så? De gange, hvor jeg er mødt op til debatter eller forhandlinger mest forberedt, er de gange, jeg er gået mest tilfreds derfra.”
Lignelsens budskab kan dog blive for firkantet for den 31-årige politiker. For selvom Ellen Trane Nørby ikke ser sig som stærkt troende, er de kristne budskaber om blandt andet næstekærlighed nogle læresætninger, der ligger dybt i hende og har indflydelse på, hvordan hun forsøger at være som menneske.
Dog mener hun, at man kan blive nødt til at påtage sig ansvar og mærke konsekvensen, hvis man foretager tåbelige valg:
”Folk lærer ikke af, at vi pakker samfundet ind i vat. De lærer noget af at mærke konsekvensen og på den måde undgå, at det gentager sig. Det er en del af det at leve. Ellers tror jeg ikke, man ville kunne nå sine egne mål.”
Det hele skal heller ikke være for planlagt, tilføjer hun. For er man for forberedt, kan det betyde, at man ikke griber de gyldne muligheder, der kommer til en:
”Livet må aldrig blive kedeligt og maskinelt. Det, der gør livet spændende og giver udfordringer, er, at man aldrig kan forudsige alt. Én ting er at være velforberedt, men det er også vigtigt, at der er plads til tilfældigheder og til at se de muligheder, der er i nuet.”
På den private front nyder hun spontaniteten:
”Den største luksus er at have en dag, hvor der ikke står noget i kalenderen. Frirummet er nødvendigt, når man har en travl politisk hverdag, der er planlagt ned til mindste detalje.”
Det frirum finder Ellen Trane Nørby i de åbne landskaber og rum, hvor der er stille og mulighed for fordybelse. Det kan være at gå en tur i skoven, kigge ud over vandet eller i kirkens rum.
”Jeg kan finde frirummet mange steder, men når jeg er i kirke, rammer det mig, at det kirkelige kan et eller andet mentalt. Der er en enorm ro, og tiden står stille. Kirken kan for mig skabe sådan et rum, hvor jeg glemmer det, der ligger udenfor. Hvor jeg kan trykke på off- eller standby-knappen, hvilket er svært i hverdagen, hvor der er tusindvis af ting, og jeg går fra et møde til det næste.”
Ligesom man ikke altid kan være forberedt ned til mindste detalje, skal man ikke altid lade andre mærke konsekvensen af deres handlinger, påpeger Ellen Trane Nørby, som dermed ikke mener, man kan leve fuldstændig efter tekstens budskab. Verden ser nogle gange anderledes ud, siger hun.
Ligeledes valgte den politiske ordfører anderledes end de fem kloge brudepiger, da hun stod i dilemmaet på seminaret i Balkan. Hun blev.
”Jeg delte olien med den konsekvens, at jeg også selv kom for sent.”
For noget tid siden modtog Ellen Trane Nørby en mail fra den gamle rejsekammerat, der nu selv er meget berejst. Her skrev han blandt andet, at oplevelsen dengang var noget, han havde taget med sig siden hen i sit organisationsarbejde – at man ikke bare skal gøre det, der er logisk i forhold til sig selv.
Hvis personen normalt altid sov over sig, havde situationen på Balkan dog været en anden sag, understreger Ellen Trane Nørby:
”Så havde jeg været rimelig ligeglad. Så må vedkommende selv ligge og rode med det. Det kommer også frem i teksten – det personlige ansvar. Jeg tror ikke, man lever, hvis man fratræder sit personlige ansvar og de konsekvenser, der kommer af personlige valg,” siger Ellen Trane Nørby.
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad