Også i forretningslivet er krigen om julen aftagende, efter at højrereligiøse grupper igennem de seneste år har presset detailhandlen til at anerkende julens kristne betydning ved blandt andet at hæfte ordet ”jul” på varer og at opfordre medarbejdere til at ønske kunderne ”Merry Christmas” (glædelig jul) snarere end det neutrale ”Happy Holidays” (glædelig højtid).

Organisationen American Family Association, AFA, udgiver eksempelvis en årlig ”Naughty and Nice” (slem og artig)-liste over detailkæder, der er henholdsvis ”imod” og ”for” julen, og antallet af ”slemme” har igennem flere år været kraftigt aftagende.

Blandt de forhenværende slyngler, der nu juler til de kristne aktivisters tilfredshed og dermed ikke risikerer en forbrugerboykotkampagne, er adskillige store butikskæder som legetøjsmagnaten Disney, elektronikkæden Best Buy og Macy’s-stormagasinerne.

Sekulære grupper har dog også noget at glæde sig over i denne juletid. I delstaten Rhode Island har guvernøren, den uafhængige Lincoln Chafee, med henvisning til delstatens traditioner for tolerance besluttet at kalde den fem meter høje blågran, som er rejst i parlamentet, for et ”holiday tree” (højtidstræ) snarere end et ”Christmas tree” (juletræ), hvilket har ført til stærke reaktioner fra konservative røster.

Den amerikanske julekrig har rod i forfatningens skarpe adskillelse af kirke og stat, og gennem årene har julen været genstand for flere retssager. I 1989 afgjorde landets højesteret eksempelvis, at juletræer og menoraher (den jødiske syv-armede lysestage) er tilstrækkeligt sekulære til, at de må opstilles i det offentlige rum. Andre domstole har fastslået, at udstillinger med Jesu krybbe er i orden, hvis andre sekulære og religiøse symboler får opstilling ved siden af.

nyholm@k.dk