Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Gamle kirker i et ungt land til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Gamle kirker i et ungt land

Decani-klostrets kirke er imponerende både indvendigt og udvendigt. Kirken er efter sigende den største af de bevarede middelalderkirke på Balkan. –

- Thomas Andreasen.

Fakta

Kosovo

Nu rimer Kosovo ikke ligefrem på turistmål, men det er da ganske unikt, at her findes en statue...
Læs mere
flexblock
Kommenter Hold mig opdateret

Mange af de ældste og mest betydningsfulde serbisk-ortodokse kirker og klostre ligger i den tidligere serbiske provins Kosovo, der i 2008 erklærede sig for en selvstændig stat



”No photos,” siger nonnen uden at fortrække en mine.

Man skulle nu ellers tro, at de gamle freskoer i Patriarkatet i Pec i det vestlige Kosovo ikke tog skade af, at der bliver taget billeder uden brug af blitz.

Men der bliver holdt godt øje med de serbiske kirker i det albanskdominerede og primært muslimske Kosovo, der i 2008 erklærede sig selvstændigt. For ikke blot vogter nonnerne over turisternes adfærd, selve patriarkatet bevogtes af soldater fra den internationale fredsbevarende KFOR-styrke – og over KFOR-styrken vogter den serbisk-ortodokse kirke.

Kirken har således offentliggjort en liste på over 100 kirker og klostre, der er blevet udsat for alt fra hærværk og plyndringer til total ødelæggelse efter Kosovo-krigens afslutning i 1999 – af listen fremgår det også, fra hvilket land de KFOR-styrker, der skulle beskytte kirkerne, kom.

Annonce
Patriarkatet i Pec kom dog uskadt ud af Kosovo-krigen, og det smukt beliggende nuværende nonnekloster ved indgangen til Rugovo-kløften er et særligt vidnesbyrd om kristendommens mangeårige tilstedeværelse i området.

Særligt, fordi Patriarkatet i Pec menes grundlagt af den serbisk-ortodokse kirkes første ærkebiskop, Skt. Sava – om end kilderne er noget usikre. Sikkert er det, at ærkebiskop nummer to, Arsenije I, i midten af det 13. århundrede byggede en kirke, De Hellige Apostles Kirke, på stedet, der i de følgende århundreder var hovedsæde for den serbisk-ortodokse kirke – og fortsat regnes for kirkens åndelige centrum. Således foregår den officielle indsættelse af en ny serbisk patriark stadig i det rødmalede kompleks, der i dag består af en art forhal og tre sammenbyggede kirker, alle udsmykket med imponerende freskoer.

Det 13. og 14. århundrede var i det hele taget en serbisk storhedstid, og der blev bygget masser af kirker og klostre i området – men det helt store nederlag var lige om hjørnet.

Det kom ved slaget på Kosovo Polje, Solsortesletten, i 1389, hvor en hærstyrke under ledelse af den serbiske fyrst Lazar tabte til Det Osmanniske Rige.

Lige så lidt som den serbisk-ortodokse kirkes liste nævner de anslået over 200 moskéer, som serberne sprængte i luften under Kosovo-krigen, lige så lidt nævner den serbiske historieskrivning noget om den nærmere sammensætning af fyrst Lazars hær.

Men som Paulin Kola, tidligere albansk diplomat og nuværende redaktør på det britiske nyhedsmedie BBC, gør opmærksom på i bogen ”The Search for Greater Albania”, var serberne ikke alene på sletten. Både albanere, bosniere og ungarere kæmpede sammen med serberne mod den muslimske invasionsstyrke. At albanerne senere under den 500-årige osmanniske besættelse i stort tal konverterede til islam, er så en anden historie.

Hvornår albanerne kom til at udgøre det massive flertal, de i dag udgør i Kosovo, er et andet stridsemne. Mens Paulin Kola mener, at albanerne allerede i det 14. århundrede var i flertal flere steder i Kosovo, så mener serberne blandt andet med henvisning til gamle folketællinger, at de var i klart flertal dengang – og derfor har fuld ret til at hævde deres ret til området, der både markerede begyndelsen og afslutningen på krigene i det tidligere Jugoslavien.

Det var nemlig Kosovo, at en forholdsvis ukendt karrierekommunist ved navn Slobodan Milosevic blev sendt til i 1987 for at dæmpe gemytterne mellem albanere og serbere. Han gjorde lige det modsatte ved i en berømt udtalelse at sige ”ingen må røre jer” til serberne – og han kunne derfor i anledning af 600-året for slaget på Kosovo Polje vende tilbage to år senere, nu som serbisk præsident, og holde en ganske dobbelttydig tale for en skare på op imod en million serbere, hvor han ikke udelukkede ”væbnet konflikt”.

Konflikten brød ud to år senere i Slovenien, og det er derfor en historiens ironi, at de KFOR-soldater, der i dag bevogter Patriarkatet i Pec, kommer fra Slovenien – der som Kosovo tidligere var en del af Jugoslavien.

Er Patriarkatet i Pec det vigtigste serbiske kloster i Kosovo, så er Decani-klostret få kilometer derfra det største. Klostret fra 1335 er nu et munkekloster og er særlig stemningsfuldt omkring solnedgang. På klos­terområdet er der en butik med vin, ost, ikoner og alt, hvad en besøgendes hjerte ellers kan begære. Og modsat i Patriarkatet i Pec må der godt tages billeder indenfor i Decani-klostret.

andreasen@k.dk

Kosovo eller Kosova? Pec eller Peja? Den første version er serbisk, den anden albansk. Kristeligt Dagblad følger retningslinjerne fra det danske nyhedsbureau Ritzau, der bruger de serbiske stavemåder.
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​