Salmetungens poesi

Himmelblå debuterede i 2003 og består af Jacob Schjødt Worm, Maj-Britt Vibe Dørken, Jesper Smalbro og Keld Braüner. –

- Jens Friis.

Læs også

flexblock

Tema

Musikanmeldelse

Salmer

flexblock

Emneord for denne artikel

flexblock

Kommenter Hold mig opdateret Del

Rasmus Steffensen | 5. december 2011

Bandet Himmeblå forsøger at vriste de danske salmer fri af søndagstøjet. Men hele tiden med udgangspunkt i og respekt for salmernes egen poesi. De har netop udsendt deres tredje cd, ”Sov sødt barnlille”

For nylig kom en præst op til Himmelblå og fortalte dem efter en koncert, hvordan deres musik havde fået ham til at se en salme fra en vinkel, han ikke før havde tænkt på. En cadeau til fire unge mennesker, der har sat sig for at fortolke danske salmer på en ny måde.

Det har de nu gjort over tre cd’er og en lang række koncerter. Den seneste cd – ”Sov sødt barnlille” – er netop udkommet, og man er ikke i tvivl om, at projektet er hjerteblod for de fire musikere, der har produceret og udgivet hele herligheden selv.

LÆS OGSÅ: Sig det med salmer

Selvom de er benovede over, at de har formået at åbne salmerne på en ny måde for en præst, vedgår de gerne, at deres musik netop har til formål at åbne de gamle salmer i al deres kompleksitet for lytteren.

Kristeligt Dagblad møder sangerinde Maj-Britt Vibe Dørken, bassist Jesper Smalbro og guitarist Jacob Schjødt Worm (trommeslager Keld Braüner er forhindret) i Brabrand få dage inden udgivelsen af cd’en.

Annonce

”Sov sødt barnlille” viser en tydelig musikalsk udvikling for bandet. Fra den første udgivelse, ”Himmelblå” (2003), har de gradvis bevæget sig fra en nordisk jazztone til et udtryk, der trækker på både progressiv rock og electronica, skønt den lyriske jazz fortsat spiller ind.

På det nye album har de endda fået hjælp af jazznotabiliteter som norske Arve Henriksen og danske Christian Vuust. Visionen er dog helt deres egen. Og der ligger et grundigt forarbejde og mange tanker bag hver fortolkning.

”Alle i bandet er vokset op med salmerne i kirken, og vi har sunget dem som fællessang. Det er godt, men det er også en del af salmernes problem,” forklarer Worm og fortsætter:

”Mange af salmerne rummer masser af svære spørgsmål og modsætninger, der ikke rigtig bliver forløst kunstnerisk som fællessang. Vi lader musikken fortolke mere, end man typisk gør.”

Dørken supplerer:

”Vi går hele tiden ind på salmens egne præmisser og spørger ind til, hvad den udtrykker, og hvad kunstneren har tænkt.”

Og det begynder næsten altid med teksten.

”Afsættet er helt klart det lyriske,” som Smalbro siger. ”Når vi står i den musikalske proces, må vi ofte gribe tilbage til lyrikken.”

”Ja, vi prøver på at lade poesien generere musikken,” supplerer Worm og uddyber: ”Det er faktisk ret vigtigt for os at finde en fælles linje i, hvordan vi opfatter den enkelte salme, ellers ender vi nemt i et modsætningsforhold i realiseringen af musikken.”

Sker det da i denne proces, at de selv bliver overraskede eller overrumplede af, hvad salmerne egentlig rummer?

”Jeg bliver tit meget rørt,” siger Dørken. ”Det bliver stort på en anden måde, når man tænker over det.”

Smalbro fortsætter:

”Tag et klassisk eksempel som ’Se, nu stiger solen af havets skød’ (åbningsnummeret på den nye cd, red.). Jeg er sikker på, at jeg har stået utallige gange til morgensamling i skolen og sunget den og tænkt, nå ja, nu står solen op. Så opdager man, når man beskæftiger sig med den, at den faktisk handler om ikke bare en konkret solopgang, men også om Guds sol – et kærligt blik på mennesket. Jakob Knudsen havde det faktisk ret svært, da han skrev den, og salmen rummer en dobbelt billedverden, som vi altså ikke hørte meget om dér i aulaen.”

En lignende dobbelthed er på spil i titelnummeret, Grundtvigs kendte ”Sov sødt barnlille”.

”Hvis man går biografisk til den, vil man se, at Grundtvig brugte den til at skrive sig ud af en depression,” forklarer Worm og fortsætter: ”I daglig brug kendes den mest fra barnedåben og bliver associeret med noget nuttet, men graver man i den, opdager man en masse begreber, som slet ikke hører hjemme i den barneverden.”

Af samme grund har bandet også valgt at lade cd’ens cover illustrere – ikke af et lille barn, men af en ældre og forpjusket herre, der, som Worm siger, måske ikke ligner et af Guds bedste børn. Smalbro uddyber:

”Det er jo lige præcis dér, salmerne får vægt. Når jeg tænker salmer, kan jeg godt tænke pæne mennesker i søndagstøj. Men salmernes univers taler jo netop til et billede af mig selv, hvor jeg kunne have det som manden på coveret. Når jeg er down and out. Det billede skal jeg også kunne have med, når jeg synger med på en salme om, at Gud er god, og jeg har en plads i verden. Ellers bliver det utroværdigt.”

At Himmelblå har gjort sig mange tanker om coveret, er ikke tilfældigt. Gruppen tænker i udpræget grad i billeder. Ikke alene omtaler de deres egen musik som lydbilleder, de har på den nye cd også allieret sig med billedskaberne Jens Friis og Christian Rahbek Olsen, der lægger et ekstra visuelt lag ind, blandt andet gennem en række musikvideoer.

”Christian Rahbek Olsen har fra starten været med til at tegne en grafisk linje for os,” fortæller Worm og fortsætter: ”Jens Friis er så kommet indover som videomand og giver nogle gode visuelle lag til at blande med musikken. Han har en let surrealistisk måde at forholde sig til billeder på, der er tilpas fabulerende.”

Netop disse fabulerende billeder er da også en direkte forlængelse af salmernes eget univers. Det er nemlig typisk de salmer, der benytter sig af et poetisk og fabulerende billedsprog eller en subjektiv rejse, bandet udvælger.

”Billeder giver værktøj og inspiration,” som Worm siger.

Smalbro supplerer ved at sige, at det også er de salmer, der er tættest på den rytmiske musiktradition, de arbejder med.

Men her kan salmerne også tilføje et ekstra lag. Hvor den meste nutidige pop/rock nemlig i høj grad vægter det subjektive, kan salmerne forbinde det subjektive univers til noget, der er større. Ellers som Smalbro formulerer det:

”At det har et link til kirkerummet, kan jeg godt lide. Jeg kan gøre mig mange fritsvævende subjektive tanker om himmel og jord, men jeg har i hvert fald brug for at sætte mig hen på kirkebænken og holde det op i en ramme en gang imellem.”

Sov sødt barnlille er netop udkommet. Læs mere om udgivelsen, projektet og kommende koncerter på www.himmelblaasalmer.dk, hvor du også kan se bandets musikvideoer.

Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Del Hold mig opdateret

flexblock