Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger
Send artiklen Da USA blev voksent til din ven.
Da USA blev voksent
Det voldsomme angreb på Pearl Harbor sidder dybt i den amerikanske folkesjæl og minder mange amerikanere om deres sårbarhed på eget territorium, ligesom angrebet den 11. september 2001 på World Trade Center også gør det. –
- Scanpix.
Læs også
Fakta
Bombningen af Pearl Harbour
Den 7. december 1941 foretog Japan et forebyggende angreb på den amerikanske flådebase Pearl...Læs mere
Emneord for denne artikel
Angrebet på Pearl Harbor i 1941 var et chok, der forandrede Amerika for evigt. På onsdag markerer amerikanerne 70-året for ”skændighedens dag”
Om morgenen den 7. december 1941 var Amerika en isolationistisk nation i fred med verden.
Da aftenen oprandt, var landet i krig, internationalistisk og for evigt forandret.
Japans overraskelsesangreb på den amerikanske stillehavsflåde på Pearl Harbor i Hawaii for 70 år siden transformerede Amerika og amerikanerne næsten øjeblikkeligt. Det kastede USA ind i Anden Verdenskrig, gav den unge nation en international mission og har lige siden sat kursen for landets udvikling.
LÆS OGSÅ: Ingen overlevede Det Tredje Rige uden et delvist tab af moralsk integretitet
De samfundsmæssige, kulturelle og politiske følgevirkninger af chokattentatet på Amerika kan ikke overvurderes, siger forfatteren Craig Shirley, hvis nye og roste bog om angrebet, ”December 1941”, netop er udkommet i USA. Han betegner den 7. december 1941 som en af de fire vigtigste datoer i USA’s historie sammen med underskrivelsen af Uafhængighedserklæringen den 4. juli 1776, begyndelsen på den amerikanske borgerkrig den 12. april 1861 og terrorangrebene på New York og Washington den 11. september 2001.
Annonce
”Den mest afgørende forandring, der helt bogstaveligt skete fra den ene dag til den anden, var, at USA ændrede sig fra at være isolationistisk til at blive internationalistisk og aldrig har set sig tilbage siden. Før Anden Verdenskrig undgik USA forviklinger med andre nationer. Efter krigen var den filosofi fjern fortid, og vi byggede militærbaser over hele verden, engagerede os i en kold krig mod kommunismen og fører nu en verdensomspændende krig mod terrorisme. Alt dette er på mange måder et direkte resultat af angrebet på Pearl Harbor,” forklarer Craig Shirley, der er kendt som forfatter til flere bøger om den ikoniske konservative præsident Ronald Reagan.
Da aftenen oprandt, var landet i krig, internationalistisk og for evigt forandret.
Japans overraskelsesangreb på den amerikanske stillehavsflåde på Pearl Harbor i Hawaii for 70 år siden transformerede Amerika og amerikanerne næsten øjeblikkeligt. Det kastede USA ind i Anden Verdenskrig, gav den unge nation en international mission og har lige siden sat kursen for landets udvikling.
LÆS OGSÅ: Ingen overlevede Det Tredje Rige uden et delvist tab af moralsk integretitet
De samfundsmæssige, kulturelle og politiske følgevirkninger af chokattentatet på Amerika kan ikke overvurderes, siger forfatteren Craig Shirley, hvis nye og roste bog om angrebet, ”December 1941”, netop er udkommet i USA. Han betegner den 7. december 1941 som en af de fire vigtigste datoer i USA’s historie sammen med underskrivelsen af Uafhængighedserklæringen den 4. juli 1776, begyndelsen på den amerikanske borgerkrig den 12. april 1861 og terrorangrebene på New York og Washington den 11. september 2001.
Og forandringerne var ikke kun storpolitiske, understreger han. Angrebet på Pearl Harbor og USA’s efterfølgende indtræden i Anden Verdenskrig som del af alliancen mod det imperialistiske Japan, det fascistiske Italien og Nazityskland udløste et bølgeslag, der rislede igennem mange lag af det amerikanske samfund og dannede grobund for voldsomme kulturelle og sociale forandringer.
”USA bevægede sig i en mere progressiv retning som følge af begivenhederne den 7. december 1941. Mens mændene gik i krig, kom kvinderne ind på arbejdsmarkedet – og de blev der. Økonomien forandredes. Anerkendelsen af afroamerikanske soldaters indsats var med til at antænde borgerrettighedsbevægelsen. Det senere skæbnesvangre valg af John F. Kennedy til præsident var betinget af, at han kunne kalde sig flådehelt fra kampene i Stillehavet,” siger Craig Shirley.
Japans vovede luftangrebpå Pearl Harbor, der kostede knap 2400 amerikanske liv, kom som et chok for amerikanerne.
Nationen var netop ved at komme sig over 1930’ernes store økonomiske depression. Verdensudstillingerne i New York og San Francisco i 1939 og 1940 havde dannet grobund for en fremtidsoptimisme, og amerikanerne øjnede bedre tider. Få forestillede sig, at USA kunne blive viklet ind i krigen i Europa.
Men fjendtligheder havde længe ulmet mellem USA og Japan, der var ved at opbygge et imperium i Asien. Ansporet af neokolonialisstiske ambitioner havde kejserdømmet i 1931 invaderet Manchuriet og veg ikke for diplomatisk pres fra USA, Storbritannien, Holland og Australien, der alle havde økonomiske og storpolitiske interesser i regionen. I 1940 sluttede Japan sig til alliancen mellem Tyskland og Italien og kunne efter Tysklands sejr over Frankrig i 1940 marchere ind i fransk Indokina.
Som svar på de japanske aggressioner iværksatte USA en handelsembargo, der blandt andet lukkede for eksporten af olie til Japan. Med angrebet på Pearl Harbor håbede Japan, der var afhængig af udenlandsk olie, på at skubbe den amerikanske flåde tilbage og få kontrol over olieressourcerne i området. Japan regnede ligeledes med, at angrebet ville knuse USA’s kampånd.
Amerikanerne blev taget på sengen af japanerne, der angreb fra luften i to bølger. Den første angrebsbølge begyndte klokken 7.55 lokal tid, og klokken 9.45 var det hele slut. Seks amerikanske slagskibe var sænket, otte andre var beskadiget, og amerikanerne havde desuden mistet 188 fly samt flere mindre skibe.
2390 amerikanere mistede livet, og 1178 andre blev såret. Næsten halvdelen af de amerikanske døde omkom på slagskibet ”USS Arizona”, der sank, da en japansk luftbombe gennemborede to pansrede dæk og detonerede i det forreste ammunitionskammer. Japanernes tab var til sammenligning små.
Angrebet satte for en tid USA ud af spillet i Stillehavet, og iagttagere over hele verden betragtede angrebet som en enorm japansk militær og taktisk succes, der ville ændre den internationale magtbalance. Siden viste det sig dog, at angrebet ikke havde den forventede lammende effekt, og at Japan langtfra havde knust USA’s kampånd, men snarere vækket ”en sovende kæmpe”. Dertil kom, at ødelæggelsen af flere slagskibe tvang den amerikanske flåde til at opgradere sin bestand af fartøjer og til at sætte sin lid til hangarskibe og u-både, hvilket i sidste ende var netop de våben, som gjorde USA i stand til at omstøde den japanske offensiv.
Nyheden om overraskelsesangrebet rystede den amerikanske hjemmefront. Det var første gang siden den britisk-amerikanske krig i 1812, at en fremmed magt havde angrebet nationen på dens eget territorium, og det skete tilmed uden en forudgående krigserklæring. I en berømt, 500 ord lang tale til Kongressen i Washington betegnede præsident Franklin D. Roosevelt den 7. december 1941 som ”a date which will live on in infamy” (en skændighedens dag). 40 minutter senere vedtog begge Kongressens kamre en krigserklæring mod Japan, og snart fulgte Adolf Hitler op med at erklære krig mod USA, der dermed blev trukket ind i krigen i Europa.
Angrebet på Pearl Harbor fungerede som ”et elektrisk stød til systemet”, og det kittede amerikanerne sammen, fortæller Craig Shirley.
”Den 7. december 1941 udgjorde et vandskel for enhver amerikaner, som levede dengang. Hverken før eller siden i USA’s historie har vi i den grad oplevet, at nationen stod sammen om en sag. Japans angreb uden en krigserklæring krænkede amerikanernes æresfølelse. Unge mænd strømmede til hærens rekrutteringscentre, folk købte krigsobligationer, og en stærk patriotisme blomstrede. Folket ofrede sig,” siger han.
Begivenheden var også med til at forme amerikansk trosliv, understreger Craig Shirley.
”USA blev meget mere spirituelt og åbenlyst religiøst. Og det gjaldt både i det offentlige og det private rum. Præsident Roosevelt anråbte Gud og appellerede til befolkningens spiritualitet i sine taler, og han erklærede den 7. december 1941 en national ’Bønnens dag’. Den styrkede religiøsitet handlede dels om, at folk var rædselsslagne og søgte trøst i gudstro, og dels om, at der var en fornemmelse af, at nationen havde indledt en kamp mod det onde,” forklarer han.
Denne kamp mod det onde kom også til udtryk i en frygt og mistro over for ”den anden”. Det ”kujon-agtige” overraskelsesangreb på Pearl Harbor, Japans alliance med Nazityskland og den lange, seje kamp i Stillehavet – kombineret med generel racisme og fremmedhad – bidrog til en stærk antijapansk stemning, der ramte alle asiatisk udseende amerikanere, ligesom også tyskamerikanere og italienskamerikanere blev udsat for mistænkeliggørelse og diskrimination.
Japans skånselsløse behandling af amerikanske krigsfanger og kejserdømmets andre militære uhyrligheder pustede til vredens og harmens gløder.
Frygten for, at en femte kolonne af japanskamerikanere skulle undergrave USA indefra, førte til omfattende fængslinger af den etnisk japanske befolkning fra den 19. februar 1942, hvilket kulminerede med den årelange tvangsinternering af cirka 120.000 indfødte japanere i både USA og Canada.
Godt fire årtier senere, i 1988, gav den amerikanske regering en undskyldning for interneringen, der ifølge en officiel erklæring var resultat af ”racefordomme, krigshysteri og fejlslagent politisk lederskab”, og udbetalte erstatninger på i alt 1,2 milliarder dollar (cirka 6 milliarder kroner) til ofre eller slægtninge.
Når amerikanerne på onsdag markerer 70-året for angrebet på Pearl Harbor med hyldester og højtideligheder, bør de da også reflektere over både de positive og de negative aspekter af idealet om et forenet Amerika, fremfører Craig Shirley.
Han peger på, at den stærke patriotisme, der også ansporede en ofte vilkårlig kampagne mod ”landsforrædere”, gav et politisk og kulturelt klima, hvor basale frihedsrettigheder blev kvalt. Blandt de mange eksempler er en kvinde i delstaten Kansas, der blev idømt en lang fængselsdom, da hendes sønner nægtede at recitere den amerikanske troskabsed.
”En vigtig lektion fra den 7. december 1941 er ideen om, at en nation er større end summen af dens dele. Men det, som vi også kan lære af Pearl Harbor, er, at nationalt sammenhold kan gå for vidt og undergrave vores borgerrettigheder. I forsøget på at gøre samfundet stærkere ender man nogle gange med at trampe på netop de ting, som man hævder at ville beskytte,” konstaterer Craig Shirley.
For et år siden åbnede et nyistandsat museum i Pearl Harbor på Hawaii til minde om det dramatiske angreb.
Besøgende kan også besigtige et mindesmærke bygget oven på skroget af slagskibet ”USS Arizona”, der den dag i dag stadig ligger nedsænket i vandet med de fleste af de omkomne om bord.
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad
10 vigtigste ting at vide
-
10 vigtigste ting at vide om kristendommen
-
10 vigtigste ting at vide om islam
-
10 vigtigste ting at vide om jødedommen
-
10 vigtigste ting at vide om buddhismen
-
10 vigtigste ting at vide om abort
-
10 vigtigste ting at vide om aktiv dødshjælp
-
10 vigtigste ting at vide om stamcelleforskning
-
10 vigtigste ting at vide om katolicisme
-
10 vigtigste ting at vide om protestantisme
-
10 vigtigste ting at vide om den danske folkekirke
-
10 vigtigste ting at vide om reklamer og etik
-
10 vigtigste ting at vide om kunstig befrugtning
-
10 vigtigste ting at vide om organdonation
