Mellem ligestiling og ensretning

For der er altså forskel på os mennesker. Og selvom fristelsen for en politiker er stor, fordi vi har stillet en kolossal velfærdsstat til rådighed for ham og navnlig hende, så kan de altså ikke blot med ord og begreber fra deres maniske ligestillingsunivers besværge alle forskelligheder ved eksempelvis at ophæve forskellen mellem homo- og heteroseksuelle. Hvem tror de egentlig, de er? Vorherre?

Ægteskabet har en lang historie bag sig som rammen om det familiestiftende forhold mellem mand og kvinde, tilvejebragt gennem et højtideligt afgivet løfte for både Gud og mennesker. Man behøver ikke blive gift i kirken. Man kan også gøre det på rådhuset. Det bestemmer man Gud ske lov selv.

Selvom jeg ikke ynder at foretage nogen form for introspektion af folks sjæle- og følelsesliv, så forholder det sig med kærligheden mellem to af samme køn ikke spor anderledes end mellem to af forskelligt køn. Men det er ikke et ægteskab. Det er en anden slags partnerskab end ægteskabet, som er mellem mand og kvinde.

Men det er ikke ringere eller mindre værdigt, og jeg tror ikke på, Gud skulle se anderledes på det løfte om evig troskab, som to af samme køn lover hinanden med udgangspunkt i den kærlighed og barmhjertighed, som forkyndes uden forskel i evangeliet om den korsfæstede og opstandne Kristus.

Hvad man så skal kalde forholdet mellem to af samme køn, véd jeg ikke. Livsfælle har nogen foreslået. Udmærket! For ganske vist er der i det kristne evangelium ingen forskel på mand og kvinde, når det handler om frelsen og det evige liv. Den såkaldte frelsesorden står øverst og overtrumfer som sådan skabelsesordenen.

Men frelsesordenen ophæver ikke skabelsesordenen og dermed forskellen mellem først mand og kvinde, men dernæst også mellem homoseksuelle og heteroseksuelle.

Gud har plads til vores forskeligheder. Er det bare politikerne, der ikke har det?

Henrik Bang-Møller er sognepræst i Skagen