Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Troels Lund Poulsen tvunget på orlov til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Troels Lund Poulsen tvunget på orlov

ARKIVFOTO. Tidligere skatteminister Troels Lund Poulsen (V) ansøger om orlov fra Folketinget som følge af sagen om Helle Thorning-Schmidts (S) skattepapirer. --Troels Lund Poulsen, tidligere skatteminister for Venstre. (Foto: Bax Lindhardt/Scanpix 2011)

- Bax Lindhardt/Scanpix Denmark

Kommenter Hold mig opdateret

Nye oplysninger sender Troels Lund Poulsen (V) på orlov fra Folketinget. Politiet ser på, om hans spindoktor tilbød avis Helle Thorning-Schmidts (S) skattepapirer

Den tidligere skatteminister og en af Venstres mulige kronprinser, Troels Lund Poulsen, tvinges nu til at tage orlov fra Folketinget.

Det sker efter fornyet kritik af Troels Lund Poulsens rolle i statsminister Helle Thorning-Schmidts (S) skattesag.

Senest er det kommet frem, at Troels Lund Poulsens særlige rådgiver eller såkaldte spindoktor, Peter Arnfeldt, har tilbudt Ekstra Bladet Helle Thornings-Schmidts fortrolige skattepapirer.

LÆS OGSÅ:
Fakta: Skattesagen dag for dag

I forvejen undersøger Københavns Politi, hvem som kort tid før folketingsvalget i september lækkede skattepapirerne til B.T. Og regeringen har netop besluttet at nedsætte en kommission, der skal undersøge myndighedernes sagsbehandling af skattesagen.

Annonce
Selvom Troels Lund Poulsen afviser at have lækket skattepapirerne – eller have kendskab til lækagen – så mener han, at skattesagen i øjeblikket “fuldstændig overskygger mit politiske arbejde”.

Den tidligere skatteminister er i dag Venstres forsvarspolitiske ordfører.

”Som jeg tidligere har udtalt, hænger proces og substans sammen i denne sag og skal derfor ses i sammenhæng. Det bliver nu muligt, når undersøgelseskommissionen påbegynder sit arbejde, og jeg har i den forbindelse absolut intet at skjule,” skriver Troels Lund Poulsen i en pressemeddelelse.

Skattesagen kommer på et tidspunkt, hvor Venstres meningsmålinger ellers kun er gået i en retning: Nordpå. På trods af forlydender om, at Troels Lund Poulsen i dag nærmest skulle blive betragtet som “spedalsk” i Venstre, så vurderer kilder i folketingsgruppen dog, at det endnu er for tidligt at fælde dom over den 31-årige politikers fremtid – eller de langsigtede skadevirkninger af skattesagen for det tidligere regeringsparti.

Socialdemokraternes politiske ordfører, Magnus Heunicke, ønsker ikke at kommentere Troels Lund Poulsens beslutning. Men Magnus Heunicke mener, at den er “med til understrege”, hvor vigtigt det er at komme helt til bunds i skattesagen.

Venstres formand, Lars Løkke Rasmussen, tager Troels Lund Poulsens beslutning “til efterretning”.

”Jeg har fuld tillid til Troels Lund Poulsen, men har også forståelse for, at hans muligheder for at udfylde sit folketingsmandat for Venstre er begrænset, indtil sagen er fuldt belyst,” siger den tidligere statsminister.

På Christiansborg tager De Konservative, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance også Troels Lund Poulsens beslutning til efterretning. Liberal Alliances skatteordfører, Ole Birk Olesen, advarer dog om, at den tidligere skatteminister skylder en “umanerlig god forklaring”, før han kan slippe for et medansvar i lækagesagen.

”Den særlige rådgiver er i helt særlig grad ministerens ansvar, for det er ham, der egenhændigt har ansat den særlige rådgiver,” siger Ole Birk Olesen.

Politiske kommentatorer er enige i, at aben i skattesagen flytter tættere på Troels Lund Poulsen.

”Men generelt vil det være mærkeligt, hvis der ikke er en eller anden form for koordination mellem en minister og hans nærmeste medarbejder,” siger Michael Kristiansen, som er tidligere pressechef for Venstre og særlig rådgiver for daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen (V).

Skatteministeriet kontakter nu politiet for at få undersøgt den nye oplysning om, at Troels Lund Poulsens særlige rådgiver tilbød Ekstra Bladet skattepapirerne. Hvis det er sket, vurderer juridiske eksperter, at det er et brud på straffeloven.

Helle Thorning-Schmidt har tidligere sagt, at den “virkelige skandale” i hele sagen om hendes skatteforhold er, at Skat ikke har kunnet holde på de fortrolige oplysninger.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Peter Arnfeldt.

/ritzau/
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​