I Afrika står der respekt om de ældre

Når hun i dag bor i Danmark er det for børnebørnenes skyld, men da hun i 1986 tog springet og omplantede sig selv og sine to børn på 14 og 11 til Tanzania, var det ikke mindst for deres skyld, forklarer hun. De skulle lære at se det danske velfærdsliv i nyt perspektiv. Hun syntes, familiens liv var for bekvemt og alt for styret af kappestrid med naboerne i den pæne Aarhus-forstad om at have den nyeste bil og det flotteste hjem.

Det var helt imod hendes egen ånd. Hun er selv vokset op med seks søskende i en toværelseslejlighed. Forældrene var aktive kommunister. De havde begge været i modstandsbevægelsen under krigen og hendes far havde siddet i koncentrationslejr. Men selvom forældrenes liv på alle måder var hårdt, var der altid menneskeligt overskud til at hjælpe andre, og den indstilling har Merete Trolle taget med i sit eget liv. Det er først og fremmest de allerfattigste kvinder og børn i masailandsbyerne, hendes hjerte brænder for. De har til gengæld hædret hende ved at optage hende i deres stamme, og det er en meget usædvanlig ære for en hvid kvinde.

Masaidragten fra indvielsen bliver fundet frem fra klædeskabet. Hun ifører sig det perlebroderede skørt af koskind og halssmykker lavet personligt til hende. Om det ene håndled har hun et armbånd, der aldrig bliver taget af. Det blev smedet på hendes arm, den dag hun blev indviet og fik masainavnet Meretesjoh, som meget rammende betyder ”hjælperen”.

Den begivenhed, som især har spredt hendes ry som en stor hjælper, var, at det lykkedes hende at få renoveret det totalt nedslidte hospital i Arusha – en by med 200.000 indbyggere. Det havde ikke en eneste seng og knap nok en madras. Tag og gulve var fulde af huller, og ingenting var holdt ved lige, siden bygningen blev opført under Anden Verdenskrig. Men Merete Trolle overbeviste med sin slagfærdighed den daværende sundhedsdirektør i Aarhus Amt, Arne Rolighed, og amtsborgmester Ib Frederiksen (S) om, at de skulle forære hende Aarhus’ gamle forældede nødhospitaler. I dag har Arusha derfor et velfungerende sygehus med 1000 sengepladser.

Selv synes Merete Trolle dog, at den direkte hjælp til den enkelte familie og den enkelte landsbykvinde er det vigtigste.

”Selvfølgelig har Danida givet bunkevis af penge til Tanzania, og de penge har gjort meget godt, men jeg tror, at det til syvende og sidst er mennesker, der flytter bjerge,” siger hun.

Hun taler sig varm af begejstring og vil ikke helt udelukke, at hun igen kommer til at bo en periode i Arusha. For hende er det gode pensionistliv nemlig ikke fred og ro og stille stunder.

”Hos masaierne har jeg somme tider vandret et hav af kilometer med folk på 90 år. Det gør man jo ikke så tit i dagens Danmark. Hvis du er 90, bliver du anset for fuldstændig færdig og rigtig gammel,” siger hun.

”Sådan ser masaierne ikke på det. De anser dig for rigere, dygtigere og klogere, jo længere du lever, og hos dem dør du først af alderdom, når dit hjerte og dine celler ikke kan mere. Jo mere livserfaring du har, jo mere bliver du værdsat.”