Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen DEBAT: Kirkeministeren botaniserer i sproget til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

DEBAT: Kirkeministeren botaniserer i sproget

Kirke- og ligestillingsminister Manu Sareens (R) appel til bredt samarbejde om folkekirken virker hul, når han samtidig kalder sig for chef og alt for ofte går solo og udtaler sig om en folkekirkeordning, som han ikke ved noget om, skriver Christian Langballe.

- Leif Tuxen.

5 debatindlæg Hold mig opdateret

Der er ikke indført homoseksuelle ægteskaber i folkekirken. Det er blot kirkeministeren, der med sproglige omskrivelser kalder et registreret partnerskab for ægteskab, mener Christian Langballe (DF)

Siden sin udnævnelse til ligestillings- og kirkeminister har Manu Sareen (R) mindet om en bilist, der uden at kende færdselsreglerne slingrer fra side til side i håbet om at ramme den rigtige side af vejen. Jeg havde forestillet mig, at han stak fingeren i jorden og fandt ud af, hvad folkekirken var for en størrelse, men han har siden kørt sololøb og brugt folkekirken som afsæt til sine mange pressestunt.

LÆS OGSÅ: Sareen: ”Jeg forholder mig til det, der er regeringens politik”

Appellen til bredt samarbejde fra kirkeministerens side virker ærlig talt temmelig hul, når kirkeministeren kalder sig selv for chef og alt for ofte går solo og udtaler sig om en folkekirkeordning, som han ikke ved noget om. Jeg har efterhånden fået en ubehagelig fornemmelse af, at kirkeministeren mener, at han nu har sat sig i chefstolen med et politisk flertal bag sig og derfor kan gøre, hvad han vil. Folkekirken har bare at makke ret.

Annonce
Jeg mener, at det seneste pressestunt tog prisen, og det har bestemt ikke bidraget til at fremme min tillid til kirkeministeren. Onsdag den 23. november annoncerede Manu Sareen med stolthed ”et historisk skridt for både den danske folkekirke og for homoseksuelles rettigheder. Til sommer vil de første homoseksuelle par blive viet i kirken, blive tiltalt af præsten som ægtefæller og forlade kirken som ægtepar. Regeringen har besluttet at ændre loven, så også homoseksuelle får den ret på linje med heteroseksuelle par”.

Almindelige danskere må ud fra ordlyden tænke, at der nu er indført et homoseksuelt ægteskab i folkekirken. Det er bare ikke rigtigt. Det stammer fra den gamle regering og handler om indgåelse af registreret partnerskab i kirken. Med nogle sproglige omskrivninger kalder man det registrerede partnerskab for ægteskab – og vips er der tale om et helt nyt forslag, som kirkeministeren fremsætter med stolthed og kalder et historisk skridt.

Der er ikke tale om noget ægteskab. Der er bare blevet botaniseret i sproget. Det er ikke en fremgangsmåde, som jeg anerkender. Det gør jeg heller ikke i forhold til, at Manu Sareen på et møde med Kirkeudvalget, som jeg er en del af, klart har givet indtryk af, at biskopperne er enige med hensyn til det homoseksuelle ægteskab og et nyt homoseksuelt ægteskabsritual. Det er tydeligt fremgået af pressen, at det er de ikke.

DET ER IKKE JUST tillidsvækkende, at en kirkeminister på den måde giver urigtige oplysninger.

Nuvel, der er ingen tvivl om, at der vil blive fremsat forslag om et egentligt kønsneutralt ægteskab, der skal gælde også i folkekirken, hvor man så også skal have lavet hele familie- og ægteskabslovgivningen om. I forhold til det principielle i spørgsmålet om, hvorvidt et kønsneutralt ægteskab strider mod folkekirkens bekendelse og skrifterne, svarer Manu Sareen: ”Det er en teologisk diskussion. Det er ikke mit bord. Jeg er politiker, kirkeminister og chef for folkekirken.”

Kan en kirkeminister virkelig lave så radikale ændringer i hele lovgivningen og i folkekirken og så give sådan et svar? Det er en hån mod folkekirken og den almindelige teologiske debat. Det betyder, at kirkeministeren kan afvise enhver principiel kritik med, at det ikke er hans bord og samtidig kan sige, at det er ham, der er chef, og at folkekirken bare har at makke ret.

Tænk, at Manu Sareen på den ene side kan hævde, at folkekirken skal have sin egen forfatning for at opnå en større selvbestemmelsesret, og at han så samtidig opfører sig så arrogant og enerådigt. Når han tilmed giver urigtige oplysninger med hensyn til biskoppernes enighed, så er grænsen nået for, hvad jeg vil være med til.

Christian Langballe er folketingsmedlem og medlem af Folketingets Kirkeudvalg for Dansk Folkeparti
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

Radikal optik

SHJensen, publiceret d.06/12 12:17 (for 6 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: DEBAT: Kirkeministeren botaniserer i sproget
Når Manu Sareen appelerer til bredt samarbejde, betyder det "gør som vi vil", ud fra den Radikale selvforståelse om, at man som Radikal er bedre, ved bedre og derfor har mere ret.

Det er en fuldstændig parallel til den Radikale opfattelse af, at samarbejde på tværs i Folketinget er når de Radikale er en del af flertallet. Og blokpolitik er når de Radikale IKKE er en del af flertallet.

Så at Manu Sareen optræder som en elefant i en glasbutik undrer ingen. Undtagen de Radikale selvfølgelig - de som ved bedre.
Del Link

Tag ægteskabet ud af folkekirken

Clausny, publiceret d.06/12 12:42 (for 6 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: DEBAT: Kirkeministeren botaniserer i sproget
Kan man ikke tage ægteskabet ud af folkekirken? Det er jo ikke et sakramente, så man kunne lade folk registrere sig på rådhuset i stedet for at bruge Folkekirken som ramme om festlighederne. Det ville fjerne alle forviklingerne, der synes at opstå, hvis man vil gøre ægteskabet til noget i stil med et trdje sakramente.
Del Link

Radikal optik

Stig, publiceret d.06/12 15:40 (for 6 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: DEBAT: Kirkeministeren botaniserer i sproget
Hele miseren omkring vielse af homoseksuelle i kirken og talen om ægteskab handler grundliggende ikke om teologi. Det er et langvarigt "korstog" for ligemageriet, og i den forbindelse er kirken bare blevet den boldbane der spilles på lige nu. Det handler alene om, at ingen må forskelsbehandles, fordi de dermed kan føle sig stødt. Og nu har kirkeministeren så sat sig for, at det ord, der hidtil har været forbeholdt forholdet mellem mand og kvinde partout skal kunne bruges om homoseksuelle forhold. Det er lige så tåbeligt som hvis unge mænd ville kræve at kunne kalde sig frøken, fordi der ikke er en mandlig pendant til dette ord.

Stig Grenov
Medlem af Kristendemokraternes hovedbestyrelse
Del Link

Om kundskabens træ.

Arne Rud, publiceret d.06/12 16:25 (for 6 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: DEBAT: Kirkeministeren botaniserer i sproget
En præstegårdshave har terrasseskak, et indisk spil med elefanter og løbere.
Del Link

Sv. Radikal optik

Vivi Marie, publiceret d.06/12 16:36 (for 6 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: DEBAT: Kirkeministeren botaniserer i sproget
Stig skrev:
Hele miseren omkring vielse af homoseksuelle i kirken og talen om ægteskab handler grundliggende...


Stig Grenov.

Du har svaret Manu Sareen flot.
Han er nemlig så vidt jeg kan se ud fra Skriften, Salme 53, vers 1 : en tåbe.

Der i Salmen defineres en tåbe ved én, som siger der er ingen Gud. Så egentlig er det ikke os, som kalder ham en tåbe, det er Gud selv.

Det er iflg. bjergprædikenen kap 5 - 7 dog ikke tilrådeligt at kalde nogen for "idiot", derimod tilrådes vi til at får bjælken ud af vort eget øje, så vi kan se klart og hjælpe vor broder til at få splinten i hans øje ud. Er Manu Sareen slet og ret ikke en troende kristen, ja så rådede Paulus datidens kristne til ikke at dømme hedningen. Den dom er Guds sag.

Hvis han ikke er troende kristen, kan han ganske enkelt ikke bekende med sin mund navnet Jesus, dertil behøves Helligånden i sit indre. Det står temmelig tydeligt i Skriften.

Det er forbløffende, at en såkaldt dansk "kirkeminister" kan se bort fra et af kirkens mest centrale bekendelsesskrifter: Romerbrevet, især kapitel 1 - 3

Hvis folketinget ser bort fra dette, er det i realiteten i praksis at stryge §4 i Grundloven, uden folkeafstemning, blot med et pennestrøg.

Dog sagde Jesus Kristus: "Helveds porte skal ikke få magt over min kirke"
Hertil tør vi vel tro, at ej heller de helveds porte, som Manu Sareen prøver at sætte ind i kirken skal få betydning, Nej, de får ikke betydning, overhovedet, så sandt som Jesus er opstanden fra de døde og således har besejret alle helvedes magter, også Manu Sareen.
Del Link

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​