På Rigshospitalet er to kvinder med anoreksi indlagt på fjerde og sjette år. Lægerne tør ikke udskrive dem, fordi der ikke er et specialiseret tilbud til dem.
- Kirsten Bille/Scanpix Denmark
Jannie Iwankow Søgaard |
6. december 2011
På Rigshospitalet er to kvinder med anoreksi indlagt på fjerde og sjette år. Lægerne tør ikke udskrive dem, fordi der ikke er et specialiseret tilbud til dem. Spiseforstyrrede er i klemme i hele landet, siger eksperter
Selvom de begge har været færdigbehandlede i over et år, ligger to kvinder stadig indlagt på Rigshospitalets Anoreksiklinik på fjerde og sjette år. De har behov for henholdsvis et specialiseret bosted og 20 timers bostøtte i hjemmet ugentligt, hvis ikke de skal risikere at blive genindlagt eller dø af deres sygdom.
Men det vil Københavns Kommune ikke bevilge dem. I stedet har den ene kvinde fået tilbudt ophold på et af kommunens egne bosteder, hvor man ikke har speciale i spiseforstyrrelser, og den anden en ugentlig time med en bostøtte. Resultatet er, at de begge stadig bor på Rigshospitalet.
LÆS OGSÅ: Fanget på hospitaletLeder og overlæge på Rigshospitalets Anoreksiklinik Marianne Hertz mener, at kommunen gambler med borgernes liv.
”Vi har fra hospitalets side postet millioner af kroner i disse to patienter, som har været syge i mere end 20 år, og nu nægter Københavns Kommune at ofre det, der skal til for at hjælpe dem videre. Det er sindssygt frustrerende,” siger hun og erkender, at hun ikke tør udskrive dem til det, Københavns Kommune tilbyder dem.
”Selvom vi i vores anbefalinger til kommunen skriver, at det er kvinder, der risikerer at dø af deres sygdom, hvis ikke de bevilliges den rette hjælp, står de bare fast på, at de må nøjes med et af kommunens egne tilbud,” siger hun og peger samtidig på, at de to kvinder optager plads fra nogle af de mange syge, der står på venteliste til en plads på anoreksiklinikken.
I Københavns Kommune ser socialdirektør Anette Lai-gaard med stor alvor på anklagerne fra Rigshospitalet.
”Det er selvfølgelig helt uacceptabelt, at der er borgere, der skal være indlagt så mange år, når de er raske nok til at blive udskrevet. Kan vi ikke løfte opgaven kommunalt, så må vi købe os til det rette tilbud, det er klart,” siger hun efter en henvendelse fra Kristeligt Dagblad og lover at følge op på sagen.
De to langtidsindlagte på Rigshospitalet er imidlertid blot de mest grelle eksempler på en problematik, som ifølge eksperter er kendt i flere dele af landet. Kristian Rokkedal, der er leder og overlæge på Center for Spiseforstyrrelser i Risskov ved Aarhus Universitetshospital, oplever ligesom sin københavnske kollega, at hans anbefalinger til de udskrevne spiseforstyrrede ikke bliver hørt af kommunen.
”Der er sket en radikal ændring i kommunernes handlemønstre. Enten bevilliger de et sted, hvor ekspertisen ikke er til stede, eller også bevilliger de slet ingenting. Det betyder, at vi ser markant flere genindlæggelser af patienter, som egentlig var færdigbehandlede, men som får tilbagefald, fordi de ikke får det rette tilbud,” siger han og pointerer, at det ikke kun menneskeligt, men også samfundsøkonomisk er særdeles kritisabelt.
Prisen for en månedlang indlæggelse på en specialiseret hospitalsafdeling ligger således mellem cirka 99.000 og 256.000 kroner alt efter sygdomsgraden, mens et ophold på et specialiseret bosted koster fra cirka 40.000 kroner til 80.000 kroner månedligt. Det betyder, at et års indlæggelse på en specialiseret afdeling minimum koster 1.188.000 kroner, mens et ophold på et specialiseret bosted kan gøres for så lidt som 480.000 kroner.
Jes Søgaard, professor i sundhedsøkonomi og direktør på Dansk Sundhedsinstitut, finder det bekymrende, at patienter, der er udskrivningsklar, er indlagt i lang tid efter, de er færdigbehandlede.
”I dette tilfælde virker det umiddelbart økonomisk tåbeligt at holde patienterne indlagt så længe, og generelt er det en uholdbar og alt for dyr løsning at bruge de specialiserede hospitalsafdelinger som patienthoteller,” siger han.
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad