Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Om fattigdom og jul til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Om fattigdom og jul

Emneord for denne artikel

reformationen | fattigdom | kirken | jul
flexblock
Kommenter Hold mig opdateret

Det sørgelige tab af bøns- og trostradition, som Reformationen førte med sig, endte desværre også med den almindelige undsigelse af kirkens rigdomme på en vidunderlig andagts- og bønslitteratur

Hvor er det svært her til lands at høre og læse om fattigdom og de fattige. Om hvordan man bedst bekæmper og afskaffer fattigdom med midler, man tager fra nogle og giver til andre.

Undertiden føles det, som om fortalere for fattigdommens afskaffelse kun kender en mulig løsning ud fra et socialt-politisk aspekt, der selv i et velstående land som Danmark alligevel aldrig har formået at ramme roden i forsøgene på at grave problemet op. Det er jo synligt over alt i verden og ”fungerer”, lige meget hvor rigt dette land forekommer at være, selvforsynende, høj beskæftigelse og en usårlig økonomi. Tilmed er de lande, der modtager økonomisk bistand til afhjælpning af nød og fattigdom, til en vis grad uden for rækkevidde af næsten en hvilken som helst kontrolinstans, og af og til giver forlydender om ”forkerte” modtagere næring til den opfattelse, at hjælpen faktisk er uden værdi for de tiltænkte.

LÆS OGSÅ: Det er blevet lettere at bede om hjælp til jul

Annonce
For ikke så længe siden blev jeg en tidlig søndag morgen efter den stille messe klokken otte konfronteret med den skinbarlige fattigdom. Mit ærinde var en lille indkøbstur efter daglige fornødenheder i den bydel, hvor vi bor, og undervejs mødte der mig et syn, det ikke var muligt at forblive upåvirket af. I en niche til en større forretning tilhørende Blå Kors-bevægelsen lå en midaldrende mandsperson omdækket af gamle tæpper og sine egne klæder. En gammel barnevogn var opstillet foran de få trappetrin ind til entreen og rummede foruden en lille dukke en pose med tilsyneladende gammelt brød af både rug og hvede. Jeg stod længe med min indkøbspose i hånden og overvejede en mulig kontakt med personen, der lå i dyb søvn, men det hele scenarium annoncerede til forbipasserende at holde sig fra enhver form for omsorg.

Et ikke ukendt fænomen blandt vandrende, der set med mine øjne altid foruden livets synlige byrde bærer på mere hemmelighedsfulde. Magtesløs gik jeg videre, og efter en lille times tid gjorde jeg på hjemvejen den samme iagttagelse, men affandt mig med den tavse appel, der udgik fra den liggende på stentrappen.

Det sørgelige tab af bøns- og trostradition, som Reformationen førte med sig, endte desværre også med den almindelige undsigelse af kirkens rigdomme på en vidunderlig andagts- og bønslitteratur, som erfaringen fortæller mig er mærkbar i dag. Den sovende mands videre skæbne kender jeg selvsagt ikke, men som immun over for den beskrevne triste tilstand i vort land efter Reformationen kunne jeg i det mindste betro den ømmeste omsorg for ham til Vor Frue af Rosenkransen. Denne bønsform har sangeren Kim Larsen sikkert intet kendskab til, men efter en ferierejse til Rom med sin søn blev han efter hjemkomsten interviewet i fjernsynet. Her fortalte han, at de to inden hjemturen havde besøgt Peterskirken, hvor de sammen havde bedt fadervor. ”Hvorfor lige i Peterskirken?” blev han spurgt, og svaret kom prompte: ”Hvis ikke vi skulle gøre det i Peterskirken, hvor skulle vi så gøre det!”

Nu har vi så advent og julen umiddelbart foran os, og da ”oprydningsfirmaet” Christiansen og Møller har frataget den almindelige morgenradiolytter Morgenandagtens velkendte akklamation ”Lad os alle bede”, forekommer det mig naturligt at anføre den i Kristeligt Dagblad. Hvilken avis skulle ellers gøre det!

Bernhard Lewkovitch er komponist og mangeårig kantor ved Sankt Ansgars Kirke i København. Klummen ”Post Scriptum” bringes på denne plads hver anden uge.
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​